Jeg sidder med en af mine ældre patienter, der har oplevet en del konflikter med sin voksne datter og nu er bekymret for, hvordan det skal gå. Da vi er ved at afslutte konsultationen, taler hun om sine søvnproblemer.
Jeg spørger hende om, hvornår hun går i seng, og hvornår hun står op, og om hun sover i løbet af dagen. Det viser sig, at hendes søvnproblemer er mest dominerende de nætter, hvor hun er faldet i søvn på sofaen kl. 21.00 og derfor vågner midt om natten og ikke kan sove.
– Jeg skal da ikke have noget af det der stærke sovemedicin, skal jeg det? Spørger hun, og jeg er hurtig til at give hende ret.
Hvis man anvender sovemedicin i form af afhængighedsskabende benzodiazepiner mere end 14 dage, så aftager effekten, mens bivirkningerne varer ved. De hyppigste bivirkninger er døsighed, dårlig hukommelse, svimmelhed og forværring af søvnløshed. Det kan derfor absolut ikke anbefales at anvende denne type medicin fast.
Der er derimod en del gode råd, som man kan følge og dermed reducere søvnproblemerne. Allerførst er det vigtigt at slå fast, at søvnproblemer ikke er en sygdom, og at man nok skal falde i søvn, når man bliver træt nok. For de fleste handler søvnproblemer om dårlige søvnvaner, som man kan arbejde med uden medicinsk behandling.
Først er det vigtigt at afklare, om der er en underliggende sygdom som årsag til søvnproblemerne i form af f.eks. uro i benene, depression, vejrtrækningsproblemer som følge af hjerte- eller lungesygdom eller smerter.
Hvis der ikke er tale om fysisk sygdom, som årsag til søvnproblemerne, er der typisk tale om en meget generende, men fuldstændig fredelig tilstand.
Fysisk aktivitet forbedrer søvnen og har i nogle undersøgelser vist sig at være lige så effektiv som sovemedicin. Søvnbegrænsning er en anden metode, hvor man venter med at gå i seng til f.eks. kl. 01.00 og står op efter fem timer og først går i seng igen sent næste aften.
På den måde opbygger man et søvnunderskud, der betyder, at man over tid kan gå tidligere i seng og sove natten igennem. Herudover er det en god idé kun at gå i seng, når man er søvnig og at stå op, hvis man ikke sover inden for 20-30 min. for igen at gå i seng, når man er søvnig. Det er en god ide at stå op samme tid hver dag, uanset hvor meget man har sovet og at undlade at sove om dagen.
Jeg taler med min patient om mulighederne og om den store variation, der er i søvnbehov. For yngre varierer det mellem 6-9 timer, og for ældre kan variationen være fra 5-11 timer. Det er derfor ikke vigtigt, at du sover lige så længe som din partner eller dine venner, men at din søvnrytme passer til dine behov.
Hun siger, at hun er mere rolig nu, da hun ved, at det ikke er farligt, og at der er mange ting, hun selv kan gøre. Hun vil prøve at gå senere i seng, og så vil hun rejse sig op af sofaen, hvis hun er ved at falde for tidligt i søvn.
– Så kan det være, at det for en gang skyld er min mand, der går i seng før mig, siger hun, inden hun går.
Vi bliver enige om, at hun kan kontakte mig igen, hvis hun oplever, at det ikke løser sig.