Søvn er helt essentielt for os

Vores søvn er styret af en søvnkerne på størrelse med en ært, som sidder dybt inde i hjernen. Søvnkernen styrer vores normale søvnmønster, så vi holder os vågne om dagen og sover tungt om natten.

Det er søvnkernen, som bliver ramt hos narkolepsi-patienter, der lider af overdreven træthed om dagen. Man har en hypotese om, at det er patientens eget immunforsvar, som går til angreb på søvnkernen og står bag søvnforstyrrelserne. Men man mangler det endelige bevis på, at det virkelig forholder sig sådan.

Det bevis leder søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum, Rigshospitalet, Glostrup, efter i sin forskning, og hun ved derfor en masse om, hvad der sker i hjernen, når vi sover.

Hvad gør søvn for vores hjerne og krop?

Søvnen er en genopbygningsproces. I løbet af dagen får hjernen ikke ét minuts pause, og alle lagre af molekyler bliver opbrugt. Det koster molekyler at lagre nye minder og ny læring.

Lagrene af molekyler er tømt efter en dags aktivitet, og disse lagre skal bygges op i søvnen. Hvis man ikke får nok søvn, så kan hjernen ikke restituere.

Søvn er en fysisk proces, hvor forbindelserne mellem nervecellerne styrkes. Ikke kun hjernen, men alle kroppens celler bruger energibærende molekyler, og det er søvnen, som genopbygger væv, proteiner, fedtstoffer og hele immunsystemet.

Hvordan påvirker den manglende søvn os?

I søvnlaboratorier kan man måle, at det første, der ryger, er evnen til at reagere hurtigt. Dernæst forsvinder koncentrationsevnen, så læringsevnen og til slut humøret. Med tiden reagerer man mere og mere aggressivt, og ens evne til at håndtere stress forsvinder.

Efter bare tre-fire dage med for lidt søvn, d.v.s. fire til seks timer, så mister man evnen til at vurdere sin egen præstation: Man er ikke selv klar over, hvor dårligt man fungerer. Det er det samme, som vi ser hos demente.

Til sidst begynder man at hallucinere og tale i vildelse. Men det er faktisk meget svært at holde sig vågen over længere tid, og undersøgelser viser, at selvom man er vågen, så kan små dele af hjernen sove samtidig.

Der er tale om mikro-søvn, hvor små dele af hjernen sover; man kan sige, at hjernen finder måder at restituere sig på. Udadtil er man vågen, men små centre i hjernen har lukket ned og sover.

Hvor mange timers søvn skal man ideelt have?

Groft forenklet så er syv til otte timers søvn ideelt, men det er individuelt. Spændet er mellem seks til ni timer, og som hovedregel er alt under seks timers søvn noget skrammel.

Med alderen sover man færre timer, men vi ved ikke, om det skyldes et faldende behov eller en faldende evne til at sove. Derfor kan især ældre have glæde af en middagslur – ikke for lang, for så kan det influere på nattesøvnen, men en lur er godt. Og dagens samlede søvnregnskab er det vigtigste, så der er intet galt i at tage en lur: En times søvn er en times søvn. Du kan fordele søvnen, som du vil.

Den gode nyhed er, at hvis man har lidt af søvnforstyrrelser i nogen tid og kommer tilbage på normal søvn, så bliver man helt almindelig igen. Søvnforstyrrelser har, så vidt vi ved, ingen vedvarende negativ helbredsmæssig effekt, hvis man kommer ind i en normal søvnrytme igen.