Spætte med tomatsalat

En sommerklassiker med sydlandsk inspireret tilbehør – sund og velsmagende.

 

4 personer

Du skal bruge:

4-6 stk rødspættefileter
1 dl rugmel
1 citron
6 tomater
1 rødløg
frisk basilikum
½ dl olivenolie
½ dl balsamico
1 fed hvidløg

Sådan gør du:

Vend rødspættefileterne i rugmel blandet med ½ tsk. groft salt og friskkværnet peber. Steg fiskefileterne på en slip let-pande i gyldent smør tilsat olie 2-3 min. på hver side. Skær tomaterne i skiver, og snit rødløget. Bland olivenolie med balsamico, og tilsæt presset hvidløg. Smag til med salt og peber. Hæld dressingen over tomaterne, og pynt med frisk basilikum. Servér med friskpresset citron, tomatsalat og nye kartofler med persilledrys.

TIP:

I stedet for rødspætte kan du bruge ising eller skrubbe.

 

Find flere opskrifter på fisk på www.2gangeomugen.dk