Spareribs

Af: Helse-redaktionen

Foto: Columbus Leth

Ingen sommerkogebog uden spareribs. Det er bare hyggefamilietid, når alle sidder med BBQ-sauce i hele ansigtet og spiser med fingrene. Den her version er supernem og kræver bare lidt tid på grillen. Opskriften er fra Timm Vlademirs nye Sommerkogebog.

Marineringstid: 1 dag

Stegetid: 21⁄2 time

Arbejdstid: 15 minutter

Det skal du bruge:

  • 2 kg kamben, gerne med meget kød

Rub

  • 4 spsk brun farin
  • 2 spsk salt
  • 2 spsk røget paprika
  • 1 spsk timian
  • 1 tsk cayennepeber
  • 1 spsk løgpulver
  • 1 tsk stødt allehånde
  • 4 dl æblemost
  • 50 g smør
  • 2-3 dl whisky BBQ-sauce. (Hvis du vil lave din egen fra bunden, finder du en opskrift i bogen.)

Sådan gør du:

Start med at fjerne hinderne på bagsiden af benene. Rør ingredienserne til rubben sammen. Massér det ind i benene, og lad dem trække på køl natten over.

Pak benene i folie med en smule æblemost og en klat smør. Sæt i ovnen eller på grillen ved cirka 150° i 21⁄2 time. De skal gerne være så møre, at de næsten falder fra hinanden nu. Kom dem over på grillristen, smør dem med BBQ-sauce, og grill dem ved høj varme, så det karamelliserer en smule.

Servering: Spareribs og majs er superlækkert sammen. Bogen har et særligt kapitel om tilbehør.

Fakta om bogen:

Forfatter: Timm Vladimir

Titel: Sommerkogebog

304 sider

Pris: Vejl.: 299,95 kr.

Forlag: Alpha.