Tilberedning: 5 minutter
Komfurtid: 15 minutter
Tip:
En sprød og lækker salat, der er fyldt med proteiner og derfor perfekt til de dage, hvor du træner.
200 g babyspinat
4 radiser
6 grønne asparges
200 g ærter
2 æg
2 skiver serranoskinke
DRESSING
1 tsk grov sennep
1 tsk æbleeddike
1 spsk olivenolie
1 skalotteløg
havsalt og friskkværnet peber
Fyld en skål med koldt vand. Skyl spinaten grundigt, tag den op, dryp af i en sigte, skift vandet og kom spinaten i igen. Gentag til der ikke er mere jord i bunden af skålen. Dup spinaten tør med et rent viskestykke, nip stilkene af. Skær radiserne i lange tynde skiver, brug gerne et mandolinjern. Knæk de grenende ender af aspargesene, skær dem i tynde skrå skiver. Bælg ærterne, kog æggene i 6 minutter, så de er smilende. Varm en pande og steg skinken sprød. Rør sennep, æbleeddike og olivenolie sammen. Pil og hak løget fint og rør i dressingen, smag til med salt og peber. Vend spinat, radiser, asparges og ærter i dressingen, del æggene i halve. Anret salaten med et æg og en skive skinke til hver portion.
Boost din sundhed
I disse dage kommer en ny og spændende sundhedsbog på gaden, hvor disse opskrifter er fra kommer. I stedet for at lægge op til, at du ALDRIG mere skal nyde en læskende is eller en stor bøf fra grillen, så opfordrer bogen til, at du giver din krop nogle sunde pauser fra det liv, som belaster sundheden. Med fire årlige sundhedsboosts på fire uger kan du få en sundere og stærkere krop – uden at leve ekstremt. Bogen, der er skrevet af Camilla Zarah Lawes og Christina Dam Rekstad, udkommer på Politikens Forlag og koster 250 kroner i vejledende udsalg.