Skøn opskrift på grønne fuldkornspandekager med en sprød salat, butter bean-hummus med paprika og syltede rødløg. Ikke nok med at retten er virkelig farverig, så smager de lækre pandekager skønt og mætter godt. Fyldet kan selvfølgelig varieres, alt efter hvad du lige er i humør til.
Opskrift til ca. 8 pandekager
300 g grahamsmel
100 g hvedemel
1 tsk bagepulver
½ tsk urtesalt
1 tsk rosmarian
100 g spinat
5½ dl vand
olivenolie til stegning
Læs også: Vil du gerne spise mere grønt i hverdagen? Her er en god vejviser
Fyld:
Ærtesalat
Butter bean-hummus med paprika
Syltede rødløg
Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Blend vand og spinat sammen til en ensartet grøn juice og pisk det sammen med de tørre ingredienser til en ensartet dej. Lad pandekagedejen trække i 15 minutter, til dejen samler sig, så pandekagerne ikke går i stykker under bagningen. Varm en smule olie op på en pande, gerne slip let-, og steg pande- kagerne i et par minutter på hver side ved middelhøj varme.
Server med butter bean-hummus, ærtesalat og syltede rødløg.
Læs også: Syvsovergrød til børn og voksne
Ærtesalat
150 g frosne ærter
½ agurk
40 g pinjekerner
100 g ærteskud
100 g kogt quinoa
tofeta
Hæld kogende vand over de frosne ærter og lad dem stå, mens du forbereder de øvrige ingredienser. Skær agurken over på langs og snit den derefter i tynde skiver. Rist pinjekernerne let gyldne på en tør pande. Si vandet fra ærterne og bland dem sammen med ærteskud, quinoa og agurker. Top salaten med de ristede pinjekerner og tofeta.
Server salaten i madpandekager eller brug den som tilbehør til diverse grønne retter.
Læs også: Æggewrap til madpakken
Syltede rødløg
1 mellemstort glas
3 rødløg
2 dl æblecidereddike
1 dl vand
50 g sukker
2 laurbærblade
1 tsk hele peberkorn
Skær rødløgene i ca. ½ cm tynde skiver. Bring eddike og vand i kog i en lille gryde. Tilsæt sukker, laurbærblade og peberkorn. Lad det simre i et par minutter, til sukkeret er opløst. Tilsæt løg og kog i ca. 5 minutter. Hæld løg og lage i et skoldet glas med tilhørende låg. Luk låget med det samme og lad glasset stå ved stuetemperatur og køle af. Opbevar de syltede rødløg på køl. De kan holde sig i op til 3 uger.
Titel: Vegansk Grundkøkken
Forfatter: Johanne Mosgaard
Omfang: 266 sider
Vejl. pris: 300 kr.
Udgivelse: 2.april 2020
Forlag: Politikens Forlag.