Sprød og farverig coleslaw

Af: Signe Leth, blogger på amillionmiless.com

Signe Leth: Coleslaw er én af de salater, jeg bare aldrig bliver træt af – den er nem at lave, kan let varieres, er dejligt sprød og fyldt med smag. Når jeg laver coleslaw, så er det gerne en mere farverig og moderne version af klassikeren, men du kan nemt tilpasse grøntsagerne efter, hvad du har i grøntsagsskuffen.

4 portioner

Det skal du bruge:

  • 100 g rødkål
  • 100 g hvidkål eller spidskål 100 g gulerod
  • 30 g grønkål

Dressing

  • 6 spsk. skyr eller græsk yoghurt
  • 2 tsk. hvidvinseddike
  • 2 tsk. akaciehonning
  • ca. 1⁄2-1 tsk. sennep (sød eller dijon)
  • 1/3 tsk. havsalt + lidt friskkværnet peber

 

Sådan gør du:

Hak eller riv alle grøntsagerne groft (jeg bruger gerne min foodprocessor), og hæld dem over i en skål.

Pisk ingredienserne til dressingen sammen, smag den til, og vend den i salaten. Lad gerne coleslawen trække i 10 minutters tid inden servering.

 

Fra bogen ‘Regnbuemad – 100 farvestrålende vegetariske retter’ af Signe Leth.