Et mellemstort glas
Forvarm ovnen til 150 °. Hæld derefter havregryn, nødder, frø og kerner op i en skål, og sæt den til side. Smelt kokosolie og mandelsmør i en lille kasserolle sammen med ahornsirup, kanel og vaniljepulver, rør det hele grundigt sammen, og hæld det ud over de tørre ingredienser i skålen. Rør rundt, til det hele er blandet godt sammen, og alting er dækket af de våde ingredienser. Fordel granolaen på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag den i ovnen i ca. 20-25 min. ved 200 grader, til granolaen er sprød og let gylden. Hold godt øje med den, da tiden kan variere fra ovn til ovn, og rør gerne rundt et par gange undervejs. Lad granolaen køle helt af, tilsæt de tørrede morbær, og hæld den derefter over på et lufttæt glas. Den kan holde sig et par uger.
Fra bogen ‘Regnbuemad – 100 farvestrålende vegetariske retter’ af Signe Leth.