Stamceller – livets byggesten bruges som behandling

Du har sikkert hørt om stamceller før – men hvad er de egentlig for nogle, og hvad kan man bruge dem til?

Du har sikkert hørt om stamceller før – men hvad er de egentlig for nogle, og hvad kan man bruge dem til?

Det lyder unægtelig som en solstrålehistorie, når vi hører om uhelbredelige patienter, der er blevet behandlet med stamceller og få uger efter er blevet helt raske igen.

Behandlingen med stamceller kan være en vital løsning, når man skal behandle alvorlige og livstruende sygdomme.

Stamceller hjælper kroppen

Men hvad er en stamcelle i det hele taget for noget? Og hvad er det, de kan, som gør dem så smarte i behandlingsøjemed?

Stamceller er et slags forstadie til blodceller og findes bl.a. i knoglemarven og navlestrengen. En stamcelle er en “umoden” celle, der har potentiale til at udvikle sig til alle mulige typer af celler i den menneskelige krop.

Den egenskab kommer helt tilbage fra starten af livet; nemlig fra den befrugtede ægcelle. Den celle kopierer sig selv, så der kommer en klump af identiske stamceller. Efterhånden som fosteret udvikler sig, skabes der mere og mere specialiserede celler (blodceller, muskelceller, hudceller osv.). Samtidig eksisterer der en række “oprindelige” stamceller, der endnu ikke har specialiseret sig.

Stamcellerne er guld værd for lægevidenskaben. Mange sygdomme eksisterer, fordi specialiserede menneskeceller er blevet syge eller beskadiget. Det geniale ved stamcelle-behandlingen er, at man transplanterer stamceller ind i det syge væv. I rette miljø udvikler de sig til celler, som kroppen har brug for.

Kan bruges i behandling

Grundlæggende er det smarte ved stamceller, at de kan erstatte skadede celler hos en patient.

Niels Ebbe Hansen, speciallæge i intern medicin og hæmatologi og ansat i Kræftens Bekæmpelse forklarer:

– Vi kan forestille os en dødssyg kræftpatient. Hvis vi transplanterer stamcellerne til en patient, der er forbehandlet med kemoterapi eller strålebehandling (der ødelægger stamcellerne), vil stamcellerne vokse og dele sig, så de kan genoprette et rask system i kroppen.

Formålet med at få transplanteret egne eller en donors stamceller er altså, at de kan gendanne og genoprette et rask blodcellesystem i kroppen. Og der er to kilder til at få stamceller: Enten sine egne eller en donors.

– Hvis man skal gøre brug af en donor, kan lægerne søge i et internationalt register, hvor mange millioner stamcelledonorer fra hele verden er registreret. Registeret bliver hele tiden udbygget, og det øger naturligvis chancerne for, at man som patient kan få lige præcis den donor, der passer til ens vævstype. I Danmark er der ca. 30.000, der har meldt sig som stamcelledonor, lyder det fra Morten Bagge Hansen, klinikchef på Klinisk Immunologisk Afdeling i Region Hovedstaden.

En national blodbank

Stamceller er på manges læber i disse år, og forventningerne til forskningen og behandlingsformerne er store.

En af udfordringerne ved stamceller er, at cellerne skal “passe ind” til den givne person – dvs. vævstyperne skal passe.

Her har stamceller fra navleblod en fordel i forhold til celler fra knoglemarv. Stamcellerne i navleblodet eksisterer sammen med andre umodne celler, og vævstypen behøver derfor ikke at være lige så nøjagtig som hos knoglemarvsstamceller. Det gør det meget nemmere at finde en egnet donor af stamceller fra navlestrengsblod.

Der er basis for at lave en national navleblod-bank, hvor alle nyfødte får taget lidt blod fra deres navlestreng. Man kan opbevare navleblodet i en fryser. Når der er en alvorlig sygdom, som kræver en stamcelletransplantation, kan man søge efter stamceller, der passer til det væv patienten har, tage stamcellerne frem og bruge dem.

Det er et scenarie, Niels Ebbe Hansen sagtens kan forstille sig:

– Jeg synes, det ville være et godt træk, hvis vi i Danmark fik en navleblodsbank. Dermed øger man chancerne for, at vi finder de rette stamceller til patienterne.

En national navleblodbank vil betyde, at man kan behandle patienter noget hurtigere, end det er tilfældet i dag, fortæller Morten Bagge Hansen.

– Det vil være væsentligt hurtigere. I dag går der ret meget tid med administration og søgning efter den helt rette donor i udlandet. Havde vi i Danmark sådan en bank, kunne vi reagere meget hurtigere – det vil jo komme patienter til gode, siger han og fortæller, at der i Danmark hvert år er ca. 10-15 patienter, man ikke kan finde en passende donor til.

Muligheder og udfordringer

Stamcelleområdet er genstand for biomedicinske, politiske, religiøse, etiske og kommercielle interesser, der kan være modstridende og skabe vildfarelser. Derfor er det essentielt, at vi prøver at forholde os objektivt og realistisk til området, fortæller Morten Bagge Hansen.

Samtidig finder Niels Ebbe Hansen det problematisk, at der i dag er en række forskellige udbydere på markedet, som tilbyder at fryse stamceller fra navlestrengsblod.

– Jeg synes, der er et problem i, at private virksomheder tilbyder det. På den måde er det nemlig kun den person, der betaler for at få frosset sine stamceller ned, der kan råde over disse celler. Jeg så hellere, at vi i Danmark fik et stort register, hvor vi samlede blodet. På den måde vil alle kunne have gavn af blodet, siger Niels Ebbe Hansen.

En fælles navleblodsbank er, ifølge Niels Ebbe Hansen, ligefrem et demokratisk og dannelsesmæssigt spørgsmål:

– En dannet kulturnation må stille et sådan bank til rådighed for dens borgere. Ved at have en sådan national bank vil Danmark også kunne yde sit bidrag til, at patienter i hele verden kan blive behandlet, altså at Danmark ikke blot nyder ved at trække på udenlandske banker, men også selv yder, så udenlandske patienter har større chance for at finde en forligelig donor, konkluderer han.

Knoglemarvstransplantation eller stamcelletransplantation?

Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven. Men nu er det med vækstfaktorer muligt at trække stamcellerne ud i blodet, hvor man kan ‘høste’ dem. Derfor er man begyndt at bruge begrebet ‘stamcelletransplantation’ i stedet for “knoglemarvstransplantation”.

Kilde: cancer.dk

Vil du gerne være donor af stamceller?

Hvis du allerede er bloddonor, har du også mulighed for at melde sig som knoglemarvsdonor – det vil sige donor af stamceller.

For at blive udvalgt som knoglemarvsdonor skal man have nøjagtig den samme vævstype som patienten. Der findes tusindvis af forskellige vævstyper, og derfor er chancen for, at man engang bliver udvalgt meget lille.

Du kan læse mere og melde dig som donor på www.bloddonor.dk

Kilde: bloddonor.dk

Af: Christoffer Boserup Skov / Foto: iStock