Stop madstress: Drop de uopnåelige forbud

Hvad er sundt, og hvad er usundt? Der findes efterhånden mange regler for, hvad vi må spise, og hvad vi skal holde os fra. Men måske tidens sundhedskrav er overflødige og i virkeligheden gør os mere usunde.

Fylder kosten så meget i din hverdag, at du er bange for sociale arrangementer, hvor du ikke kan få dit glutenfrie brød? Eller har du været på kur og oplevet at ”falde i” og tænke, at så kan det også være lige meget – for derefter at smide dig på sofaen med en kold cola i hånden?

Samfundet og de sociale medier giver en klar indikation på, at sundhedstendensen er noget, alle bør stræbe efter. Umiddelbart lyder det som en god indstilling, men for nogle kan det tage overhånd og være skyld i stress og dårlig samvittighed. Derfor er Morten Svane og Morten Elsøe nu aktuelle med bogen ”Slut med forbudt”. En bog som netop italesætter, hvornår almen sundhed bliver til sundhedsstress. Bogen henvender sig både til dem, der ikke kan holde en kur – men også til fitnessentusiasten, der oplever, at maden eller træningen fylder mere negativt, end den glæder.

Mad burde give anledning til daglig nydelse, men for nogle fylder det så meget i tankerne, at det ender med at stresse og fjerne fokus fra alt andet. Livsstilscoach og ernæringsekspert Morten Elsøe ser, at denne tendens har bredt sig.

– Madstress kan både dække over, når man har spist noget ”forbudt”, eller hvis man tror, at det har sundhedsskadelig effekt. Man kan også stresse over, at man skal et sted hen, hvor der ikke er den mad, man tillader sig selv. Det kan fylde rigtig meget og tage meget energi, siger Morten Elsøe.

Han ser, at den sunde kost tager overhånd, når den går ind og påvirker selvværdet, og man kan mærke, at man havde det bedre før den store fokus på kosten.

Mange har i dag en sort/hvid opdeling af mad. Frugt er sundt, og kage er usundt. Det er antagelsen. Men sådan bør det ikke nødvendigvis være ifølge Morten Elsøe.

– Jeg ser gerne, at vi stopper med at identificere fødevarer som enten sunde eller usunde, som enten fedende eller slankende, som enten farlige eller gavnlige, som enten medicin eller gift. At vi indser, at alle fødevarer uden undtagelse kan indgå i en sund kost.

Noget, som mange ser som et fy-ord i kosten, er sukker. Sukker er lig med fedme. Men det er Morten Elsøe heller ikke helt enig i.

– Hele ideen om, at sukker er særlig fedende, er forkert. Den eneste måde, man kan tage på ved sukkerindtag, er, hvis det bidrager til kalorieoverskud. Ved kalorieoverskud lagrer du oftes det fedt, du spiser. Det er dermed stort set altid kun fedtet, der feder. Derfor giver det ikke mening at have så stort og negativt fokus på sukkeret. I stedet skal man fokusere på, hvordan man undgår et kalorieoverskud, siger Morten Elsøe.

Frygten for sukker og giftige stoffer i maden kommer ofte fra nettet. Her kan man på forskellige bloggeres hjemmesider blandt andet læse om, at sukker giver kræft, mælk er usundt, frugtsukker feder ekstra meget og så videre. Tit er det informationer, som ikke har videnskabelig bevis bag sig, men som alligevel bliver spredt over sociale medier.

– Folk lytter til bloggere, fordi det er ligesom en ven eller veninde. De lytter især i forhold til sundhed og sygdom. Det betyder, at bloggerne har en magt, og det er derfor ekstra vigtigt, at de taler sandt, understreger Morten Elsøe.

– Når Peter Falktoft skriver, at mælk er usundt, så er der potentielt 170.000 personer, der tror, at det er sandt. Da jeg spurgte ham, hvad han baserede det på, var hans svar, at han vrikkede mindre om på anklerne, nu hvor han ikke drak mælk. Det er den anekdotiske evidens – som ikke er evidens – der fylder rigtig meget i bloggernes verden, siger Morten Elsøe.

De sociale medier er derfor en af de helt store syndere, når det kommer til sundhedsstress og dårlig samvittighed. Her sammenligner du ofte dig selv med maratonløbere, modeller og verdensklasse kokke. Sammenligninger du af gode grunde ikke altid kan leve på til. Et godt råd er derfor at luge ud i dem, du følger. Kig på hvem du følger, og se om de gør dig glad eller negativ.

De sociale medier har også været med til at skabe en slags sundhedskonkurrence. Hvem kan løbe flest maratonløb, hvem kan lave mad som de bedste kokke i Master Chef, eller hvem har den flotteste og mest muskuløse krop? Prøver du at være med i den konkurrence, vil du opleve flere fiaskoer end succeser, og du vil have svært ved at opnå dine høje mål.

– Langt de færreste mennesker får noget godt ud af at sammenligne sig med andre – måske i en løbeklub på 15 – men ikke i forhold til de dygtigste løbere i verden, som man følger på Instagram. Så giver mange op på forhånd, siger Morten Elsøe, som hellere ser, at man i stedet sætter sig mere overskuelige mål.

– Et overskueligt mål kan være at droppe én af de vanlige cigaretter. Det kan være, at slikket bliver hældt op i en skål i stedet for at tage hele posen med. Det kan være, man rejser sig op i alle reklamepauser og laver noget fysisk. Det kan være man genoptager en hobby om aftenen – i stedet for at se fjernsyn, eller at man bare går en tur dagligt. Der er mange ting, man kan gøre. Især hvis man lige nu lever meget usundt, kan selv små ting gøre en stor forskel, siger Morten Elsøe.

__________