Stress over diabetes førte til depression

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Privat

Det kan være svært for andre at forstå, hvor svært det er at leve med diabetes og den evige frygt for lavt blodsukker og efterfølgende kollaps. Men ny teknologi gør det lettere at regulere sygdommen, så tilværelsen med type-1 diabetes kan blive mere tryg og mindre kontrolleret.

 

For 13 år siden fik den 64-årige Kerstin Førgaard  en depression. Og hun er selv sikker på, at hendes diabetes spillede stærkt ind. Angsten for lavt blodsukker, denne evige kontrol, det at hun aldrig kunne være spontan men skulle planlægge og tilrettelægge alting i detaljen, sled på hende.

Kerstin Førgaard, der er præstekone og selv har ført et aktivt liv både i sognearbejdet og i sit arbejde med handicappede børn, fortæller, at hendes liv har været godt til trods for den mangeårige diabetes.

Men sygdommen førte alligevel meget stress med sig. Kulminationen kom en en juleaften for nogle år siden, da Kerstin gik i insulinchok. Da hun kom på benene igen, fik hun tilbudt en glukagonsprøjte, og den skulle blive en stor hjælp.

– Den gør, at man kan tilrettelægge sukkersygen efter sit liv – ellers er der en tendens til, at det kan være omvendt. Jeg kan dog godt være træt af pumpen en gang imellem, men jeg vil ikke undvære den. Den skaber meget mere frihed og spontanitet i hverdagen, fortæller Kerstin, der ville ønske, at hun havde fået pumpen for mange år siden.

I så fald ville hun have kunnet tage arbejde uden for hjemmet.

Pumpe giver mulighed for spontanitet

– Jeg ville gerne have været mere spontan og gjort flere spontane ting, hvis jeg ikke altid skulle tænke på min diabetes og mit blodsukker.

Den første insulinpumpe kom på markedet for mange år siden og var et stort fremskridt i forhold til injektion via en kanyle. De tidligere insulinpumper var meget simple, og de kunne ikke sluttes til en sensor, der kontinuerligt kunne måle blodsukkeret.

Men ny teknologi har ændret radikalt på den mangel. En ny type pumpe, der kom på markedet for nylig, MiniMed 640 G er baseret på en ny teknologi kaldet SmartGuard.

Og den er Ronnie Larsen, far til 14-årige Laura, som har type-1 diabetes, særdeles glad for. Den nye teknologi sikrer, at insulintilførslen stopper på forudsigelser af lavt blodsukker. I de tidligere versioner stoppede pumpen først, når man rent faktisk havde nået det lave blodsukker. Men den nye pumpe undgås helt det ubehag, der fører med lavt blodsukker – og dermed de risici for lavt blodsukker kan medføre.

Tryghed i hverdagen

– Den nye MiniMed 640 G med sensor betyder, at vi kan føle os trygge om natten. Skrækscenariet for forældre til børn med type-1 diabetes er jo, at de skal få insulinchok om natten, fortæller Ronnie Larsen.

Overlæge, dr. med. Hans J. Gjessing, Fredericia Sygehus forventer sig meget af den nye type pumpe.

– Den er et stort fremskridt i forhold til tidligere insulinpumper. Den lever helt klart op til vores forventninger, og vi vil gerne have alle over på den nye pumpetype. Derfor får alle – både nye patienter og gamle, når de skal have skiftet deres pumpe, tilbudt den nye type, oplyser Hans J. Gjessing.

 

__________

 

Brugervenligt design

Den nye MiniMed 640G-insulinpumpe er et stort skridt på vejen mod den kunstige bugspytkirtel og vil give mere frihed og livskvalitet til brugerne. Den nye insulinpumpe har fået et nyt og mere brugervenligt design. Den er vandtæt og har fjernstyret dosering.

Er verdens første insulinpumpe, der med kontinuerlig glukosemåling (CGM), både stopper insulintilførslen automatisk, når glukoseniveauet når en bestemt grænse for lavt blodsukker og starter igen med basal-insulin tilførsel, når glukoseniveauet igen kommer op på ønsket niveau.

 

Om insulinpumper:

Er et lille apparat, der tilfører insulin gennem en tynd plastslange. Pumpen giver en kontinuerlig tilførsel af insulin – en såkaldt basal-insulin, så glukoseniveauet holdes på et jævnt niveau. Med enkelte tryk kan diabetikeren tilføre ekstra insulin, når vedkommende f.eks. skal spise mad med kulhydrater, eller nedbringe et højt blodsukkerniveau.

 

Om type-1 diabetes:

De fleste mennesker med type-1 diabetes er diagnosticeret allerede i barndommen og har en bugspytkirtel, der ikke kan producere insulin, som er det hormon, der regulerer blodsukkeret i kroppen.

Kost, stress og motion er nogle af de faktorer, som påvirker glukose-niveauet (blodsukkeret) og den mængde insulin, som kroppen har behov for. Mennesker, der har diabetes, skal holde øje med, at deres glukose-niveau hverken bliver for lavt (hypoglykemi) eller for højt (hyperglykemi), hvilket kan være en stor udfordring i hverdagen.

 

Om bogen: Angsten er der jo altid

Kerstin Følsgaard medvirker sammen med en række andre diabetikere og behandlere i bogen, som er skrevet af professor, dr. med. Henning Beck-Nielsen – én af Danmarks førende diabetes-specialister.

Bogen er støttet af Diabetesforeningen, JDRF- Juvenile Diabetes Research Foundation, Novo Nordisk A/S, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

Kan købes i Diabetesforeningens netbutik www.diabetes.dk

Pris: Kr. 150 for medlemmer – 250 kr. for andre.

Mental sundhed

17. maj 2019

Flip og tramp nye stier i din hjerne

Man kan se hjernen som et stisystem af forbindelser. De stier, der bliver...

vis mere

Lyt til podcast

30. april 2019

Næring din hjerne ville vælge

Vores hjerner kan virkelig køre rundt med os, hvis vi ikke får de...

vis mere

Lyt til podcast

29. april 2019

Spiseforstyrrelse og psykisk sygdom: Se mig nu!

Alt for mange unge kæmper med mistrivsel og psykiske diagnoser. En af dem...

vis mere

Lyt til podcast

26. april 2019

Psykologen: Remsen om børn og unge holder ikke

Nu må I tage jer sammen. Kom nu i gang. Altså dengang jeg var ung, var...

vis mere

Lyt til podcast

24. april 2019

Har vi glemt værdien i at være menneske?

Mistrivsel og psykiske lidelser blandt børn og unge er komplekse...

vis mere

Lyt til podcast