Stresset? Håret og huden sladrer

At tabe håret og have en hud, der ser træt ud, får ingen til at se yngre ud. Men er der en direkte sammenhæng med stress, og hvordan vores ydre tager sig ud? Og hvad skal vi så være opmærksomme på?

Når vi møder andre mennesker, afkoder vi – måske ubevidst – de signaler, de sender til os. Vi fornemmer, om de har det godt eller er helt i bund. Er personen stresset, tænker vi måske: Hold da op, hun er da kommet til at se gammel ud. Hvad er der blevet af øjnene, der strålede som små sole, hvor er den store, fyldige hårpragt, og er huden ikke blevet både træt og grå?

Stress er uden tvivl blevet et ord, vi hører mere og mere. Samtidig findes der utallige skrøner om, hvorfor vi taber håret, og hvordan vi kan bevare en smuk hud og blive ved at se unge ud. Holder vi os til videnskaben, får vi nogle klare svar. De handler om, hvordan stress påvirker kroppen, og at vi skal huske at passe på vores krop, selv når vi føler os stressede.

Stress – et komplekst problem

Der kan være mange årsager til stress, og det er vigtigt at forholde sig til, om der overhovedet er tale om stress eller blot travlhed i en periode af livet. Lars Skjøth, der er forsker og grundlægger af Hårklinikken, møder personer med hårproblemer af vidt forskellige art. Der kommer f.eks. dem, der lider af hårtab af genetiske årsager, men også dem, hvor det er stressrelateret.

– Jeg møder personer på vores klinikker med problemer, som har ændret deres liv radikalt – f.eks. en ægtefælles dødsfald, sygdom eller en fyreseddel. Det kan være så store afvigelser, at det kan medføre stress, fordi de ikke ved, hvad der skal blive af dem selv. Hvordan det hele skal fortsætte, kan være uoverskueligt og skabe langt mere stress end den kortvarige stress, andre oplever i hverdagen.

Hudlæge Michala Gammeltoft pointerer, at stress kan være positivt:

– Det kan være gavnligt at være stresset i perioder, fordi det er organismens svar på øgede krav, og stress kan derfor hjælpe til, at vi kan klare en hurdle, som vi mente var uoverstigelig, som f.eks. et dødsfald.

Dog understreger Michala Gammeltoft lige som Lars Skjøth, at der er en risiko for kronisk stress, hvis man overhører de signaler, kroppen kommer med ved periodevis stress.

Stressrelateret hårtab

Lars Skjøth er ikke i tvivl om, at stress kan påvirke vores hår direkte. Årsagen kan være, at vi har mange nerver i og omkring hårsækken. Nerverne reagerer på stress, ligesom udskillelsen af bestemte proteinstoffer fra nervecellernes endestykker kan være direkte årsag til, at hårets vækstcyklus bliver forstyrret, og vi taber hår. Stresshormonet kortisol kan derudover spille en rolle i forbindelse med hårtab, da stress øger produktionen af kortisol. Det er dog mest udbredt blandt kvinder pga. hormonelle udsving. Endelig kan stress også i nogen grad sætte sit præg på hovedbunden, fordi det kan øge talgproduktion fra hovedbundens talgkirtler, hvilket kan bidrage til øget hårtab, især når det medfører svamp og/eller infektioner.

– Mange af de klienter, som henvender sig på vores klinikker, oplever derudover, at hårtabet udvikler sig i forbindelse med stressfulde begivenheder, og oplevelsen bliver i mange tilfælde forstærket af bevidstheden om, at man taber hår. Det bliver derfor en ond cirkel, siger Lars Skjøth.

Indirekte påvirkning af huden

Mens man videnskabeligt kan give en forklaring på, hvordan stress direkte påvirker vores hår, findes der ikke et lignende klart svar, når det gælder vores hud. Der er lavet intensive studier af sammenhængen mellem stress og hud, men der er ikke en afklaring. Flere forhold påvirker dog huden indirekte.

– Langvarig stress sætter klart spor, fordi man f.eks. sover dårligt, spiser forkert, glemmer at motionere, ikke kommer ud i frisk luft, ryger mere, drikker for meget alkohol, får for meget sukker og glemmer at pleje huden. Alt det har tendens til at nedbryde organismen som helhed og dermed også huden, som er kroppens største organ, siger Michala Gammeltoft og fortsætter:

– Har man hudlidelser i forvejen som acne, psoriasis, skæleksem, fedtet hud, nældefeber eller acne rosacea, kan stress i nogle tilfælde forværre symptomerne, men det er meget individuelt.

Heldigvis har huden ifølge Michala Gammeltoft en enestående evne til at regenerere også efter en stresspåvirkning.

– Hvis vi tænker på alle de skrammer og mærker, vores hud har fået gennem livet, så er det formodentlig de færreste af dem, der har skabt synlige ar. Det sker, fordi vores hud har en utrolig evne til at regenerere, når blot vi giver den muligheden for det.

Hjælp din krop

En usund og underlødig kost belaster organismen og skaber dermed dårlige betingelser for f.eks. fysikken, immunforsvaret og også for vores hår og hud. Til gengæld påvirker den rigtige kost positivt på flere måder. Set i forhold til stress er det relevant at nævne, at den rigtige kost også positivt påvirker de stoffer i hjernen, der gør, at vi har det bedre med os selv, er mindre stressede og har mere overskud. Et af dem er Beta-endorfin, som er kendt for at give lykkefølelse, og som vi påvirker i positiv retning både gennem kost og motion.

– F.eks. vil vores produktion af Beta-endorfiner ligge naturligt højere over tid, hvis vi afholder os fra hurtige kulhydrater, som f.eks. hvidt brød, juice og naturligvis alle sukkerholdige produkter, siger Lars Skjøth.

De hurtige kulhydrater er på flere måder skadelige, da de skaber store blodsukkerudsving, som bl.a. gør, at vi kan gå fra at være friske til at være trætte på ½ time. Det er lidt som papir i brændeovnen – det ser godt ud kortvarigt, hvorimod et godt stykke træ kan brænde i timevis. De store blodsukkerudsving, helt op og langt ned, medfører også uoplagthed, mismodighed og hos nogle det, der er værre. Vægten påvirkes ofte i negativ retning, når man aldrig får ‘langsomme kulhydrater’ som rugbrød, brune ris, gulerødder, æbler osv. Den energi, man får ind, forsvinder for hurtigt, og så spiser man mere, da blodsukkeret igen er for lavt.

Den rigtige kost skaber derfor bedre betingelser for håret ad to veje: Håret har i sig selv brug for alt det gode, kroppen optager gennem den rigtige kost. Samtidig er den rigtige kost med til at afstresse kroppen og skabe lykkefølelse, der kan bidrage til, at vi ikke får stress, som i samme grad vil påvirke håret.

Michala Gammeltoft fremhæver ikke overraskende også kosten som en vigtig medspiller i forhold til at have en sund hud, som ikke ser træt ud. Netop fordi mange finder de lette løsninger og ‘glemmer’ at spise sundt, når de er stressede, kan stress spille en rolle i forhold til huden.

– Den sunde kost betyder alt. Det er vigtigt at holde sig fra sukker, slik og sodavand. Regelmæssige måltider er nødvendige, og så er rygning bare døden for huden. Mange rygere ryger jo desværre mere, når de føler sig stressede. Man finder en undskyldning for at tage en ekstra cigaret. Resultatet er, at man bliver grå og træt i huden, fordi karrene lukker sig, og huden får mindre næring. Men netop fordi huden regenererer, er det aldrig for sent at holde op, siger Michala Gammeltoft.

Stress eller ej, så findes der ingen mirakelkure, som sikrer en evig ung krop, hvor vi ikke får rynker eller risikerer at miste håret. Budskabet fra både Lars Skjøth og Michala Gammeltoft er dog ikke til at tage fejl af: Vi kan selv gøre meget for at give både hud og hår de bedste betingelser – og vi skal huske at gøre det, også hvis vi kommer ind i perioder med stress!