Bevægelsespædagog og forfatter til bogen, ”Fra regnorm til anakonda”, Søren Ekman har sammensat et simpelt træningsprogram, der inden for to uger kan forbedre mænds rejsning. Skyldes rejsnings-problemerne et slap bækkenbunds-muskulatur, vil mange opleve en styrket rejsning efter 14 dage. Dog kan det tage op til et år, hvis rejsnings-problemerne f.eks. skyldes operation.
Programmet skal maksimalt tage fem minutter. Hvis man ønsker at forbedre ens rejsning, skal det udføres en gang dagligt. Hvis man blot ønsker at vedligeholde funktionen, er tre gange om ugen nok.
Denne afspændingsøvelse er forudsætning for, at træningen kommer til at virke, og skal derfor udføres i forbindelse med hver træning.
* Læg dig på knæ og albuer, med enden i vejret. Slap af i mave- og rygmuskler.
* Prøv så at spænde og slippe i bækkenbunden et par gange, og giv så fuldstændig slip i et minut eller to – lad tyngdekraften hjælpe.
Når du har styr på afspændingen, er det vigtigt, at du bliver i stand til at spænde rigtigt i bækkenbunden, uden at lår, mave og baller spænder med. Du kan enten ligge på alle fire, sidde eller stå med let spredte ben. Prøve enten at:
* Spænde let omkring endetarmen.
* Løfte roden af penis og testiklerne.
* Forestil dig, at du har rejsning, og skal vippe med den.
Når du har fået fat i musklerne, skal du skiftevis spænde en lille smule og slappe helt af igen. Øg efterhånden tempoet. Gentag øvelsen 10 gange.
Vælg nu en af de næste to øvelser. Skift eventuelt mellem øvelserne hver anden dag.
* Spænd dit bækkenbund cirka 50 pct., uden at spænde i balder, lår og mavemuskler.
* Hold spændingen, mens du trækker vejret roligt.
* Målet er, at du skal kunne holde spændingen i 30 sekunder.
* Gentag kun en gang.
* Spænd alt, hvad du kan i seks sekunder, uden at spænde andre steder.
* Gentag tre gange efter hinanden. Efter hver spænding skal du holde seks sekunders pause.
Læs “Få styr på din rejsning” her.
Derfor gavner træningen
Bækkenmusklerne omslutter svulme-legemerne i penis, og fæstner den til bækkenet. Når svulme-legemerne er blevet fyldt med blod, er det musklerne, som sørger for den sidste stivhed. |