Seksualiteten er overset i den danske sundhedsdebat, men måske burde vi være lige så opmærksomme på, om det intime liv fungerer, som vi er på alle de klassiske sundhedsparametre.
Vi er vant til at måle BMI, blodtryk og kolesterol for at finde ud af, hvor syge vi er. Men hvad siger i grunden noget om, hvor sunde vi er? Det gør vores seksualitet i følge en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. Blandt forfatterne er læge og professor i sexologi Christian Graugaard, der er Danmarks førende inden for forskning i seksualitet. Og han er ikke i tvivl. Mens BMI, blodtryk og kolesterol siger noget om hvor syge, vi er, så siger vores seksualitet noget om, hvor sunde vi er.
– Det er en vigtig erkendelse, at sundhed og seksualitet hænger nøje sammen. Når man spørger befolkningen generelt, så angiver ni ud af ti, at det er vigtigt for livskvaliteten at have et godt sexliv. En velfungerende seksualitet siger derfor rigtigt meget om folks selvopfattede sundhed, fortæller Christian Graugaard.
Når man taler om at være rask eller syg, er det almindeligvis med udgangspunkt i de fysiologiske processer i kroppen, men ifølge Christian Graugaard er det nødvendigt at se bredere på det.
– Jeg mener, at det er en forældet betragtning at se på sygdom og sundhed alene ud fra et fysiologisk perspektiv. Jeg mener, vi skal væk fra det objektive som det ”rigtige”, og det subjektive som noget ”mindre vigtigt”. Det er vigtigt, hvor god man er til at håndtere livet og skabe mening, også når det er svært. Eksempelvis kan patienter med kræft sagtens være ”sundere” end mennesker, som er objektivt set er raske. Undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse viser, at mange patienter beretter, at deres livskvalitet er blevet bedre efter diagnosen. Det giver ingen mening, hvis man ser på sundhed i et snævert perspektiv. Men det viser, at livet godt kan være langt mere meningsfuldt for en, der har kræft, end for en der fysiologisk set er rask, men som lever tomt og ligegyldigt.
Hertil kommer, at der også er en direkte sammenhæng mellem en dårligt fungerende seksualitet og flere sygdomme. Således er sygdomme så forskellige som depressioner, diabetes og hjertekarsygdomme ofte forbundet med et problematisk sexliv. Manglende lyst og rejsningsbesvær er ikke i sig selv sygdomme, men de hænger sammen med mange slags sygdomme og med dårlig trivsel.
– Generelt er det sådan, at når man bliver ramt af en kronisk sygdom, så påvirker det seksualiteten, men det bliver alt, alt for sjældent taget med i rådgivning og behandling i sundhedsvæsenet. Selv i forbindelse med antidepressiv behandling eller sygdomme som prostatakræft og brystkræft, der er kendt for at påvirke seksualiteten negativt, bliver problemstillingen alt for sjældent berørt af sundhedspersonalet. Det bør helt klart ændre sig, for netop ved at få det intime liv til at fungere oplever mange patienter bedre livsmod og evne til at mestre modgang og krise, siger Christian Graugaard, som ikke tøver med at kalde seksualitet for en ”raskhedsfaktor” og en ”meningsskaber”.
I løbet af et helt liv, vil de fleste opleve perioder, hvor sexlivet er mere aktivt end andre, så hvad er ”det normale” og hvornår er det et sygdomstegn?
– Jeg tror ikke, der er noget, der er normalt i objektiv forstand. Man kan tale om, hvad der er almindeligt, men det er jo bare et gennemsnit, der dækker over store variationer. Når jeg forsker i seksualitet og sundhed, så er det ikke nødvendigvis det mest interessante, hvor ofte man har samleje. Jeg tror, det afgørende er den subjektive oplevelse af, hvorvidt samlivet fungerer, som man gerne vil have det til. Selv om man ikke har en partner, og selv om man ikke aktuelt praktiserer sin seksualitet – hverken alene eller sammen med andre – så er det afgørende for vores oplevelse af sundhed, at vi kan føle os som seksuelle væsener, fortæller han, og her kommer vi tæt på en af de frustrationer, som Christian Graugaard oplever i sin faglige hverdag, for det er desværre sådan, at rigtig meget af forskningen i sundhed og seksualitet er præget af den gammeldags fysiologiske forståelse af både sundhed og sex. Det betyder, at forskningen er centreret omkring uønskede graviditeter, sexssygdomme og dysfunktioner, mens alle seksualitetens mere raffinerede nuancer slet ikke indfanges.
– Det er meget almindeligt, at man med alderen oplever eksempelvis rejsningsbesvær og mindre sexlyst end tidligere, men til gengæld oplever mange ældre par, at det er mindst lige så berusende at ligge i ske og have en fysisk og psykisk nærhed uden et egentligt samleje, og uden at nogen af partnerne nødvendigvis får orgasme. Det er altså også seksualitet, og det glemmer vi ofte. Her havner vi rent forskningsmæssigt i nogle blindgyder. Der er simpelthen ikke forsket ret meget i intimitet, og vi aner dybest set ikke hvilke dele af seksualiteten, som er de vigtigste for folk. Måske er det slet ikke samlejet og orgasmen, som ellers er det, vi altid måler på.
Seksualiteten påvirker vores liv på mange måder. Den påvirker vores egen opfattelse af vores identitet, den påvirker vores evne til at skabe intime relationer til andre, og den påvirker vores sundhed og livskvalitet. Men det er mere afgørende, at vi oplever vores seksualitet som velfungerende og tilfredsstillende, end hvad vi rent faktisk bruger den til.
– Noget tyder på, at det ikke er så afgørende om seksualiteten kommer til udtryk gennem samleje, kærtegn, nærhed, ømhed, intimitet, samhørighed eller måske onani. Til gengæld lader det til, at det er vigtigt for hele vores identitet, vores relationer til andre og vores egen oplevelse af sundhed og livskvalitet, at vores seksuelle register kommer til udtryk og anerkendes på lige fod med andre aspekter af vores liv. Når man taler om en velfungerende seksualitet, er man nødt til at have den subjektive oplevelse med og ikke se isoleret på mekanikken, siger Christian Graugaard og mener dermed, at det er vigtigere, at sexlivet føles rigtigt og giver mening, end at funktionsniveauet nødvendigvis er i top.
To mennesker der følges ad gennem livet, er sjældent synkrone i deres ”biorytmer”, så hos de fleste par kan der opleves en asymmetri i behovet for sex, kærtegn og intimitet. Men langt de fleste finder en god måde at tackle det på.
– Man skal i hvert fald ikke blive forskrækket over, at lysten og evnen til sex forandrer sig. Når man læser blade og ser tv, kan man få en fornemmelse af, at man skal have et vildt og voldsomt sexliv livet igennem, men det er ikke spor patologisk at have kortere eller længere perioder uden lyst til og behov for sex. Der findes gudskelov ingen facitliste til livet. Eller til sexlivet, siger Christian Graugaard, som dog mener, at man kan gøre noget godt for sin seksualitet ved at passe rimeligt på sig selv.
– Det, vi kan se i forskningen, er, at man kan forebygge og faktisk også behandle seksuelle problemer ved at skele til de såkaldte KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion, red.). Det er altså et sted, hvor man selv kan gøre noget effektivt for sin livskvalitet her og nu. Og hvor man ovenikøbet får en masse seksuelle tillægsgevinster at glæde sig over.
Få hjælp, hvis det ikke fungererTraditionelt set hjælper sundhedsvæsnet os med sygdomme, men faktisk er der også mulighed for at få hjælp til seksualiteten i forbindelse med behandlingen af sygdomme. Det er stadig et tabu, som mange læger og sygeplejersker har svært ved at bryde, men oplever du seksuelle problemer som følge af sygdom eller behandling, skal du ikke være forlegen over at bringe det på bane. Det er både passende og relevant. |