Mere og mere forskning peger på, at krop og mund hænger sammen, og at man med god mundhygiejne gavner sundheden på et mere overordnet plan.
Tandsundhed og sundhed i kroppen generelt bliver ofte set som to forskellige ting, men det er de faktisk ikke. For munden og tænderne er ikke adskilt fra resten af legemet. Derfor kan det også virke en smule paradoksalt, at man i mange år har adskilt de to ting så klart i sundhedsvæsenet. For førende stemmer fra tandlægeverdenen peger på, at det er til stor gavn for patienten, hvis læger og tandlæger taler mere sammen.
Der er nemlig flere sygdomme, som man kan opdage tidligt i munden, ligesom nogle sygdomme i hele kroppen, kan forbedres, ved at have bedre mund- og tandsundhed. Det skyldes, at årsagen til sygdomme i både mund og krop, er den samme. Et eksempel på det er diabetes.
Svante Twetman er professor ved Odontologisk Afdeling på Københavns Universitet, hvor han blandt andet underviser i de underliggende grunde til sygdomme i munden. Han forklarer, at risikofaktorerne til, at sygdomme som diabetes og karies opstår er delvis de samme, og det handler blandt andet om en ubalance i bakteriefloraen.
– Bakteriefloraen er den sammensætning af bakterier, som er i vores krop. Den er både på huden og i munden og i tarmen og alle mulige andre steder. Og det er godt, hvis den er i balance. Men opstår der ubalance i sammensætningen, har det betydning for sundheden generelt, og kan lede til både metaboliske sygdomme som diabetes og orale sygdomme som karies, siger han.
Det lyder måske lidt teknisk, men er faktisk utroligt simpelt. Bakterierne, som lever i vores krop, er gode for os og vigtige for en masse kropslige processer og immunforsvaret.
Men de mange bakteriestammer skal gerne være i nogenlunde harmoni, så der ikke er nogle typer af bakterier, som tager over. Den harmoni kan blive smadret af alt fra kost (meget sukker) til stress, psykofarmaka og medicin. Hvis det sker, så påvirker det bakteriesammensætningen ikke bare et sted i kroppen, men alle steder, og så er det, at forskellige sygdomme kan opstå.
I de senere år er der kommet mere og mere fokus på bakterierne i tarmen, og hvor vigtige de er for den generelle sundhed, men det har haltet lidt efter, når det kommer til bakterierne uden for tarmsystemet. Der begynder dog så småt at komme flere og flere resultater, og de peger alle i retning af, at det hele hænger sammen.
Hvis vi igen ser på diabetes, betyder det i praksis, at forskellige faktorer skaber disharmoni i bakteriefloraen, og at det danner grobunden for, at diabetes kan opstå i kroppen. Samtidigt med at det sker, udvikler andre sygdomme sig i munden på baggrund af de samme mekanismer. Her vil ubalancen lede til karies. Forskellige sygdomme – en årsag. Men at det kun er i munden, hvor man har tænder, at karies kan opstå, siger Tweetman.
– Forskellen er, at det kun er i munden, hvor man har tænder, at karies kan opstå, men den bakterielle ubalance er den samme i hele kroppen, siger Twetman.
Derfor er det naturligvis også oplagt at se på, om man kan påvirke de forskellige sygdomme med samme værktøj, nemlig ved at genskabe harmonien i bakteriefloraen, og det lader det til, at man kan. Der kommer mere og mere evidens for, at man ved at påvirke bakteriesammensætningen med præ- og probiotika, kan skabe øget sundhed i hele kroppen, og dermed også munden. Probiotika er sunde bakterier, som man kan få gennem kost eller tilskud, mens præbiotika skaber gode forhold for de sunde bakterier, der allerede er i kroppen. Begge dele er altså med til at genskabe balancen på hver sin måde.
Der findes flere og flere studier, der peger på, at man faktisk kan behandle sygdomme i munden, som inflammation i tandkødet eller karies med hjælp af probiotika. Og sammenhængen mellem mund og krop stopper ikke her. For ikke nok med, at man kan behandle med de samme midler, så er det også bevist, at man ved at øge mundsundheden specifikt, kan lindre andre sygdomme.
Susanne Kleist er formand for Tandlægeforeningen, og hun forklarer, at man faktisk med en dyb tandrensning kan sænke blodsukkerniveauet, og dermed få diabetes mere under kontrol.
– Hvis man har ureguleret diabetes og betændelse i munden, så ved man, at betændelsen påvirker blodsukkerniveauet i hele kroppen negativt, og at man ved at behandle betændelsen, kan stabilisere blodsukkerniveauet, forklarer hun.
Derfor er der også i dag ret stor fokus på netop sammenhængen mellem tænder og diabetes, og Susanne Kleist oplever, at man har fået etableret en god dialog mellem hendes forening og diabetesforeningen, fordi man har fået øjnene op for, hvordan man kan hjælpe patienter ved at arbejde på tværs.
Desværre er det ikke i alle dele af sundhedssektoren, at der er lige stor åbenhed for at etablere et samarbejde mellem læger og tandlæger og se på de muligheder for at behandle på tværs. Kleist oplever dog, at der sker noget, og at der er mere dialog i dag. end der var for 10 år siden. Hun mærker også, at Lægeforeningen faktisk er modtagelige og åbne, selvom tingene går langsomt.
– Jeg ser klart, at interessen for et tværfagligt samarbejde stiger, og at bevidstheden om sammenhænge synker ind, så det er dejligt, siger Susanne.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lægeforeningen om samarbejdet, da foreningen i stedet henviste til Dansk Selskab for Almen Medicin, som desværre grundet coronasituationen har haft for travlt til at komme med en udtalelse på nuværende tidspunkt.
Men der er altså fremskridt på nogle fronter, som også i høj grad kan hænge sammen med, at sammenhængen mellem diabetes og mundsundhed er et af de felter, som er veldokumenteret. Men for professor Svante Twetman at se, er der stadig lang vej igen, før man ser munden og kroppen som en del af det samme system. Han håber dog, at man om fem års tid vil have mere fokus på præ- og probiotika blandt både læger og tandlæger, og bruge de gode bakterier aktivt til at fremme sundheden i hele kroppen.
– Jeg håber, at man til den tid i højere grad vil tale til patienter med én stemme, uanset om du er tandlæge, læge, jordemoder eller noget andet. At vi taler med et budskab og et samlet mål om at øge patientens sundhed, siger han.
Flere stemmer og strømninger peger altså i retning af en mindre reformation af tandplejen og sundhedssektoren, hvor man ikke kun ser mund og tænder som en afkoblet enhed, men i stedet arbejder hen imod at arbejde med sundheden i hele kroppen.
Et sted, man allerede gør det, er i nogle skoletandplejer. Man ved, at sukker er en af de store trusler mod tænderne, ligesom store mængder sukker som oftest er del af en usund kost, som også kan lede til overvægt. Derfor har nogle kommuner valgt at skabe et samarbejde mellem diætister og skoletandlæger, hvor tandlægerne, som ser børnene jævnligt, kan henvise til en diætist, som kan arbejde med barnets kost.
– Vi ved, at forebyggelse giver mening, og at det er vigtigt at sætte ind tidligt og få lagt grundstenene til en sund krop, og derfor er det her samarbejde rigtig smart, siger Susanne Kleist, formand i Tandlægeforeningen.
I dag er mulighederne i den voksne tandpleje for at lave henvisninger som disse yderst begrænsede. I langt de fleste tilfælde kan tandlægen blot opfordre patienten til at søge læge, som skal hjælpe vedkommende videre i systemet. Og det er en skam, mener flere eksperter. For ligesom i skolen, ser tandlæger også deres patienter oftere end læger, og de ser dem, selv når der ikke er noget galt. Derfor er det oplagt at bruge den kontakt til mere end bare at tjekke bisserne, mener de.
Men indtil der eventuelt bliver etableret ny praksis for, hvordan læger og tandlæger arbejder sammen, bør man som patient lytte til sin tandlæge, hvis denne udtrykker bekymring for, at der kunne gemme sig et underliggende sundhedsproblem bag de syge tænder.
Der er altså alt muligt grund til at arbejde med sin sundhed og kost overordnet, hvis man vil have sunde tænder og gummer. Når det så er sagt, så er der også nogle særlige vilkår, der gør sig gældende i munden, der kræver en målrettet indsats. Her er tandbørstning naturligvis et bærende element.
Og vi ved det jo egentlig godt – vi bør børste mindst to gange om dagen, med en god tandbørste, og for nogle vil det være en god idé også at krydre med lidt tandtråd og mellemrumsbørster. Og så skal man selvfølgelig huske at gå til tandlægen med jævne mellemrum.
Når tandbørstningen er så vigtig, er det fordi, man ved at børste fjerner bakterier. Nu tænker du måske, at det lyder mærkeligt, når bakterierne er så vigtige for sundheden, men det hænger sammen på den måde, at bakterier er glade for forskellige typer næring, og nogle bakterier er rigtig glade for sukker. Den kan de så omsætte til syre, som er skadelig for tænderne. Derfor er det vigtigt, at man ikke har for mange af disse bakterier i munden, hvilket man blandt andet kan sørge for ved at børste ordentligt og regelmæssigt.
Gør man ikke det, så vil de sukkergriske bakterier tage over, og så opstår den ubalance, som Svante Twetman forklarer, danner grobund for meget dårligdom. Så sund kost og god tandpleje er alfa og omega, hvis man vil holde tænderne – og kroppen – sund. Når man børster, er det vigtigt, at man vælger en god tandpasta.
Der findes efterhånden så mange forskellige produkter derude, som lover både det ene og det andet, men ifølge eksperter, er det væsentlige, at tandpastaen indeholder det, der hedder fluorid. Det er nemlig med til at gøre emaljen mindre opløselig. Man skal altså gerne sørge for, at tandpastaen indeholder 1400 ppm fluorid, og derudover er det en smagssag, hvilket produkt. man foretrækker. Der er nemlig ikke nogen tandpastaer på det danske marked, som indeholder blegemiddel i skadelige mængder, så det afgørende er altså mængden af fluorid.
Vi lever længere, og de fleste kommer til at skulle have sine egne tænder livet igennem. Derfor er det vigtigt at passe på dem. Det gør man ved at have styr på sin tandpleje og kost, som ikke kun gavner tænderne men hele kroppen.
Det er vigtigt at opretholde en god mundhygiejne for at undgå sygdomme i tænderne og deres støttevæv.
Hermed forebygger man udviklingen af karies, tandkødsbetændelse (gingivitis), betændelse i tændernes støttevæv (parodontitis), betændelse omkring et tandimplantat (peri-implantitis) og dårlig ånde.
Betændelse i og omkring tænder og implantater kan desuden påvirke vores generelle helbredstilstand og forværre sygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme.
Betændelsen kan også øge risikoen for lungebetændelse hos svækkede ældre.
Kilde: Tandlægeforeningen.