Sundhed i 3 generationer

Livet igennem fylder vi rygsækken med oplevelser og erfaringer. Vi bliver påvirket hjemmefra og af det samfund, som omgiver os. Hvad betyder det i forhold til at leve et sundt liv? Det spørgsmål har vi stillet Ellen, Inger Margrethe og Anne, som repræsenterer tre generationer i samme familie.

Med en kvinde i slutningen af 70’erne, en anden i slutningen af 40’erne og en ung pige i starten af 20’erne skulle man tro, at holdningerne er meget forskellige. Det er de – og så måske alligevel ikke?

Fuldkorn først

Sådan lyder fokus i en kampagne, som skal få os danskere til at spise mere fuldkorn. For Ellen, der lige er fyldt 78 år, er det ikke noget nyt. For omkring 70 år siden begyndte hendes mor at lære hende, hvordan man sammensætter en sund kost ud fra egne råvarer, som fx æg, kød fra gårdens dyr og havens bær, frugt og grønt.

– Min mor lavede sund mad. Hun bagte brød med fuldkorn, og vi fik en varieret kost. Sådan var det bare, og det var egentlig ikke noget, vi talte om. Jeg så, hvad hun gjorde. Vi fik det, der var – fx masser af porrer og kål, siger Ellen.

Ellens mor fulgte årstiderne, og det samme gør Ellen fortsat den dag i dag:
– Jamen, synes I da, at de tomater, vi kan få på den her tid af året smager godt? Det synes jeg ikke. Der er ikke noget som at spise en solmoden tomat, mens den stadig er varm af solen. Det er også noget med at glæde sig. Bare tænk på jordbær og nye kartofler, siger hun.

– Kan du huske, hvad der skete, da du var lille, og du sad på mit skød, når jeg plukkede bær i haven, spørger hun barnebarnet Anne.

– Jeg spiste formodentlig bare bærrene, svarer Anne grinende og indrømmer, at hun er mest til at nyde alt det gode fra mormors have. Hun kan på ingen måde forestille sig, at hun selv får så stor en køkkenhave.

Learning by doing

Som sin mor har Ellen altid haft sin arbejdsplads i hjemmet. En stor del af arbejdet handlede om at lave mad til familien og gårdens folk. Og ligesom moderen inddrog hun sine døtre i de huslige pligter.

– Det at hjælpe til med maden, var jo bare én af vores opgaver. Vi var også altid med, når der skulle høstes bær i haven, siger datteren Inger Margrethe.

Heller ikke hun kan huske, at de i hendes barndom talte om sundhed. Der var ingen løftede pegefingre. Det var bare naturligt.

– Vi fik altid to retter til aften. Det kunne være grød af havens bær, men også byggrød. Så var der frugt fra haven; blommer, æbler og pærer. Måske var vi privilegerede, fordi vi havde så meget forskelligt, siger Inger Margrethe, som er sikker på, at hun har noget med hjemmefra.
Det bringer os videre til at høre, hvad Anne har med sig i sundhedsrygsækken fra mor og mormor.

Jeg skal bare ud

Frisk luft og motion er vigtig, ja nærmest afgørende for, at Anne har det godt. En kort periode med bopæl i København gjorde det klart, at hun ikke skal bo et sted, hvor der aldrig er ro, og det tager over en halv time at komme til udkanten af byen.

– Og det der med at komme ud i naturen, det har jeg da fra de to, siger hun og kaster et muntert blik mod sin mor og mormor, som begge smiler.

– Jeg minder om min mor. Det føles bare rigtigt. Hun er den, der er gået mest op i det med maden, mens min far har haft mest fokus på motionen, siger Anne.

Med cyklen som det foretrukne transportmiddel og skiftevis pilates, zumba og løb på motionsprogrammet er motion dog ikke fremmed for Inger Margrethe. Inspireret kan Anne også blive af mormor, som går til gymnastik om vinteren, mens hun hver onsdag om sommeren cykler lange ture med andre fra lokalområdet. Det er en fællesnævner, at de må ud. Det, der adskiller dem, er Annes engagement og det samfund, hun er ung i.

Sundhed som levevej

Når Anne dyrker sport, er det ikke for sjov. Ordet kontrol har en betydning, og hun kan lide at presse sig selv.

– Jeg kan godt lide lange, hårde distancer. Jeg har gået til roning, åbenvandsvømning og lige nu er det cykling.  Jeg har aldrig fået én sport trukket ned over hovedet, og det har været godt at prøve noget forskelligt. Lige nu er mit mål at køre cykelløb, komme på et hold og være med i toppen i de løb, jeg kører.

Til forskel fra mormor er Anne meget bevidst om at være sund, og hvad hun selv kan gøre. Som sin mor, der er skolesundhedsplejerske, har hun valgt sundhed som omdrejningspunkt i sit professionelle liv. Et halvt år på medicinstudiet gjorde det klart, at fokus skal være forebyggelse frem for behandling. Fra næste år står den derfor på folkesundhedsvidenskab på Aarhus Universitet.

– Medicin var bare for Old School til mig. Jeg vil hellere som min mor arbejde med sundhedsfremme frem for behandling. Bare fordi, jeg ved, hvor godt jeg selv har det, når jeg er sund, siger hun, og Inger Margrethe supplerer:

– Det, Anne kommer til at arbejde med, kan vi sundhedsplejersker bruge i vores arbejde. Det, synes jeg, er vældig interessant.

Temperatur på tidens sundhedstilstand

Netop i jobbet som skolesundhedsplejerske har Inger Margrethe en fornemmelse for, hvad der rører sig hos de unge.

– De fleste af de unge, jeg møder, har det godt, men der er også dem, der har vanskeligt ved at leve op til tidens sundhedsidealer, siger hun og nævner ordet ortoreksi.

– Her bliver det sygeligt at tænke på sundhed. Det er galt, når man tager sin egen mad med til fest eller ikke kan nyde et stykke kage. Det bliver til skyld, og ”jeg burde”. Så er det bedre, det som var dengang, siger hun og peger på sin mor.
Her bryder Anne ind:

– Jeg indrømmer, at hvis jeg fx skal til julefrokost, så står jeg tidligt op om morgenen og træner. Så kan jeg gå til julefrokost med god samvittighed. Her handler det om at være mere afslappet omkring det, siger hun.

Mormor er på ingen måder hægtet af, men lytter interesseret i synspunkterne.
Da spørgsmålet falder på, om vi i dag har for meget fokus på sundhed, melder hun sig prompte på banen:

– Ja, der er for meget snak om sundhed.
Man går alt for højt op i at snakke om alt det, der bare burde falde naturligt, siger hun.

Sundhed er en balance

Det er tydeligt, at der ikke er blevet prædiket sundhedsmoral hos hverken Ellen eller Inger Margrethe. Kager er indgået i de mange mellemmåltider på gården, men kalorierne er helt naturligt blevet forbrændt gennem hårdt fysisk arbejde. Overvægt har aldrig været en problemstilling, man skulle forholde sig til.

– Min mor har jo heller aldrig været fanatisk. Det kan godt være, vi fik et sundt måltid til aften, men der har altså tit været chokolade senere på aftenen. Jeg tror, det betyder rigtig meget, hvad vi får med os hjemmefra. Det handler ikke bare om vaner. Det er mere et spørgsmål om værdier. Man kan måske kalde det livsfilosofi, siger Anne.

– Jeg er enig. Det er vigtigt, at vi bare tager det naturligt. Sundhed må ikke være det, der styrer vores liv. Jeg tror, den mentale sundhed er en dimension, vi kommer til at beskæftige os mere med. Der er alt for mange udefrakommende påvirkninger. Alt for mange mennesker mangler balance i livet. Og at finde ud af bare at være, siger Inger Margrethe.

Anne drager hurtigt en parallel til, hvordan det er at komme hjem til mormor og morfar:

–Det er sådan, det er på Guldbjergvang. Så er man bare der. Det er lige som et fristed.