Sundhedsminister Astrid Krag: Et længere liv til alle danskere

SF satte sig på ministeriet for sundhed og forebyggelse i den nye regering. Ministeren hedder Astrid Krag. “Jeg har fået et drømmejob,” siger hun til Helse.

Fri og lige adgang til sundhed er kronjuvelen i vores samfund. Astrid Krag smiler bredt og stolt, når hun fortæller, hvad statsminister, Helle Thorning-Schmidt, sagde i åbningstalen om sundhed i Danmark. Det er tydeligt, at SFs nye minister for sundhed og forebyggelse ikke kunne have ønsket sig en bedre velkomst i jobbet. Nu skal alle de fine ord føres ud i livet. Og det er lige så tydeligt, at Astrid Krag glæder sig til de mange udfordringer.

Danskerne skal leve længere. Landets nye minister med ansvar for et sundt og godt liv tøver ikke, da Helse beder hende definere den hovedopgave, der venter forude.

– Se bare på Sverige, vores kære nordiske nabo, der lever de markant længere end os. Vi skal blive meget bedre til at forbygge sygdomme og sørge for, at flere danskere kommer til at leve et bedre liv længere.

5 akutte problemer

Helse har bedt Astrid Krag om en TOP 5 over de mest akutte problemer, der skal løses:

1. Hurtigere diagnoser til mennesker med alvorlige sygdomme. Danskere skal have lige så gode muligheder for at overleve kræft som f.eks. svenskere. Derfor er det vigtigt at etablere diagnostiske centre, hvor man samler specialisterne. Patienter med alvorlige symptomer skal ikke tilbage til egen læge, før der er stillet en diagnose.

2. Mindske uligheden i sundhed.

3. Hurtigere behandling til psykisk syge, ikke mindst børn og unge.

4. Lavere ventetider på skadestuerne.

5. Mere effektiv udnyttelse af sygehusvæsenets ressourcer. Påmindelser og gebyr, så færre udebliver fra operationer. Reform af takstsystemet, det vil sige en ny måde at aflønne sygehusene på, som sætter kvalitet i centrum, så vi får færre behandlinger, der ender i genindlæggelser.

Styr på udgifterne

Astrig Krag understreger, at hun har mange opgaver som ny minister for sundhed og forebyggelse. Ud over at sikre danskere længere levetid skal hun håndtere sundhedsudgifterne i fremtiden. Der skal være råd til det hele, og udviklingen viser, at der konstant opstår nye behandlingsmuligheder. I den forbindelse vil hun kæmpe for, at flere borgere undgår at blive patienter.

– Vi skal, hvis jeg må udtrykke det kort, sørge for at vi ikke blive syge, og det skal vi gøre ved at blive bedre til at forebygge. På den måde sikrer vi, at der fortsat vil være råd til de borgere, der jo trods alt vil have behov for behandling og pleje som patienter.

Astrid Krag vil investere i forebyggelse:

– Vi skal fortsætte med at fokusere på mindre røg, mere motion og bedre kost, ja, men vi skal også kigge ud i verden for at finde nye projekter, nye ideer, der kan være med til at gøre os endnu bedre til at forebygge sygdomme.

– Vi har med den nye finanslov valgt at hæve afgifterne på de usunde varer, og det gør vi, fordi vi ved, at det virker. Her og nu.

Mere lighed

Astrid Krag vil også tage kampen op mod uligheden i det danske sundhedsvæsen.

– I 2011 viser statistikken, at de 25 pct. højst uddannede mænd lever 10 år længere end de 25 pct. lavest uddannede. Og forskellen i levetid er blevet næsten fordoblet inden for de seneste 20 år. Det er en uhyggelig ulighed, og det skal vi have gjort noget ved. Samtidig ved vi, at folk med lav uddannelse har meget sværere ved at genoptage deres normale liv og vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en længere sygdomsperiode. På den måde risikerer de helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, og på den måde har uligheden i det danske sundhedsvæsen stor effekt på samfundet generelt. Derfor vil jeg sætte fokus på ulighed.

Afgifter og kampagner

Astrid Krag siger til Helse, at politikere skal vise mod til at handle på de forhold, som dokumenteret ikke virker. Derfor går hun nu forrest og gør det usunde valg dyrere.

– Vi ved, at afgifter har en effekt fra den dag, de bliver indført. Vi ved, at de rammer bredt. Men vi skal også satse på mere oplysning og flere kampagner, selv om vi ved, at dette greb inden for forebyggelse har den største effekt på den lange bane og i øvrigt med de bedste resultater inden for de højt uddannede grupper.

– Jeg vil tage initiativ til at sætte en række nye nationale mål inden for forebyggelse; vi skal finde nye værktøjer, og jeg har bemærket, at forebyggelse kan være mange ting. Jeg er glad for, at eksempelvis mange idrætshaller nu også har blæst til kamp mod pommes frites, sodavand og usund mad til sportsfolk. Vi skal støtte alle inititaiver, der kan give et bedre liv.

Kampen for et længere liv og mere sundhed handler i høj grad om vaner. Indsatsen mod rygning, herunder den danske rygelov, har ifølge den nye minister vist, at det kan lade sig gøre.

– Det er ikke mange år siden, man skulle skære sig gennem røgen på danske restauranter eller i togenes rygekupeer, og jeg kan kun sige, at når det kan lade sig gøre at forbyde rygning på de irske pubber, ja, så kan meget lade sig gøre.

Astrid Krag erkender, at det “selvfølgelig også er den enkeltes ansvar at leve et sundt og godt liv”.

– Men vi skal som politikere være modige og sige stop for det allermest usunde. Jeg tager gerne det politiske ansvar for at gå forrest på det sunde valg.

– Jeg mener det virkelig alvorligt med at sætte forebyggelse på dagsordenen. Jeg vil indkalde til borgermøder for at indsamle de gode ideer. Jeg vil invitere patientforeninger, skoleidrætsfolk, faglige organisationer med udsatte medlemmer til at deltage i en åben proces for at finde på nye tiltag, der kan give os alle sammen et bedre og længere liv. Nu skal vi op i gear, siger hun til Helse.

5 hellige elementer

Helse har bedt Astrid Krag om en TOP 5 over de elementer inden for dansk sundhed, som hun ikke vil pille ved.

1. Danmarks stærke offentlige sygehusvæsen. Vi skal ikke have mere af den privatisering, som de borgerlige har prøvet at snige ind af bagdøren.

2. Princippet om at offentlige sundhedskroner skal komme alle til gode og ikke gå til ordninger som private sundhedsforsikringer, som kun er tilgængelige for nogle borgere.

3. Gratis lægebesøg.

4. Pakkeforløbene for kræft- og hjertepatienter. De må gerne forbedres, men de er kommet for at blive.

5. Reglerne om, at medicinalfirmaer ikke må drive reklamevirksomhed over for borgerne med deres produkter. Vi skal så vidt muligt sikre, at borgerne modtager uvildig information om lægemidler, herunder bivirkninger.

 

Boogie woogie efter maden

Astrid Krag skal føde til januar. Datteren Karla på 2 1⁄2 år bliver storesøster til en lillebror.

– Jeg synes selv, vi lever et sundt og godt liv, og for mig er det vigtigt, at det sker uden løftede pegefingre. Vi sørger for, at vi får en masse grøntsager til alle måltider, og i stedet for slik og kager bruger vi gerne tre timer på at købe ind og lave en stor skål frugtsalat. Det kan være svært at finde tid til motion, men til gengæld danser vi gerne boogie woogie efter aftensmaden, og jeg kan fortælle, at det godt kan give sved på panden.

– Jeg tager trappen, når det er muligt. Jeg når sjældent i motionscenter eller ud på en løbetur, men jeg kan godt finde på at sjippe i ti minutter her på kontoret. Det er vigtigt at fokusere på alle motionsmuligheder i hverdagen, motion må helst ikke blive til alt eller intet, for så er det tit intet, der vinder.

Astrid Krag siger, at man i det hele taget skal lytte til sig selv; man skal have det godt og trives psykisk:

– Jeg plejer at sige, at man skal tage sig selv alvorligt, og det indebærer naturligvis, at man tager ansvar for sit eget liv.

Astrid Krag

Født i 1982 i Vejle. Folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti fra november 2007. Partiets ordfører for integration, asyl og indfødsret og for ældreområdet. Næstformand for Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Medlem af Indfødsretsudvalget, Socialudvalget og Udenrigsudvalget. Medlem af gruppebestyrelsen i SF. Bachelorstuderende i statskundskab, København Universitet, fra 2003 til 2007.