Det er svært at få selen nok i kosten

Spormineralet selen har vist sig at være uhyre vigtig for sundheden, men her i Nordeuropa kan det være svært at få nok gennem kosten. Det ved landmænd, der tilsætter det til dyrefoderet, men vi mennesker må selv supplere.

Vores indtag af spormineralet selen fra kosten er lavere end det niveau, som undersøgelser viser kan give den bedste beskyttelse mod en række kroniske sygdomme, herunder forskellige kræftformer. I 2010 påbegyndtes et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, DTU og Kræftens bekæmpelse. Formålet var at undersøge, om et øget indtagelse af selenholdige fisk og skaldyr kunne reducere kræft hos danskerne.

På trods af en indtagelse på mere end syv gange så meget fisk og skaldyr som danskerne gennemsnitligt indtager, kunne man ikke nå et niveau af selen i blodet blandt forsøgspersonerne i undersøgelsen, der var tilstrækkeligt for at få den kræfthæmmende virkning.

Normalt finder vi selen i netop fisk og skaldyr, men også i afgrøder, hvis jorden er selenholdig. Det er den bare ikke i Danmark.

Danskernes gennemsnitlige indhold af selen i blodet er mellem 90 – 100 ng/ml. Det svarer til en selenindtagelse på 40-50 mikrogram om dagen. For at nå op på et niveau, hvor selen får de ønskede kræfthæmmende virkninger, skal indholdet i blod og plasma ligge mellem 120-160 ng/ml.

Selen er vigtigt for vores stofskiftefunktioner og er samtidig en antioxidant med inflammationshæmmende egenskaber. Videnskabelige undersøgelser tyder på, at selen beskytter mod kræft i prostata, tyktarm og lunger samt brystkræft hos kvinder.

I landbruget er man opmærksomme på, at vores jord er selenfattig. Derfor er det helt normalt at tilsætte spormineralet i kosten til landbrugsdyr, så de kan trives og formere sig bedst muligt.

Fisk og skaldyr er generelt en vigtig kilde til selen i et land som Danmark, men voksne danskeres gennemsnitlige indtag af fisk er på blot 130 gram om ugen. Dertil kommer, at optageligheden fra disse kilder er relativ lav (56-88 pct.), ligesom indholdet af selen herfra kan variere meget.

Når vi spiser fisk med miljøgiften kviksølv, binder selen giften og hæmmer derved dets tilgængelighed i kroppen. Det er klart en fordel, da vi så ikke bliver forgiftede, men den bundne selen kan så ikke bruges af kroppen.

I Finland har man taget konsekvensen for mange år siden af den selenfattige jord og tilsat selen til mejeriprodukter. I Danmark har vi ikke tradition for at tilsætte tilskud til fødevarer – og det risikerer også at ramme skævt, hvis ikke hele befolkningen indtager mejeriprodukter.

Til gengæld producerer vi herhjemme organisk bundet selen i selengær, der sælges som tilskud Bio-Selen+zink eller Bio-SelenoPrecise. Selengæren har i undersøgelser vist den højeste og mest stabile optagelighed. 100 mikrogram selengær dagligt kan ifølge undersøgelser give et selenindhold i blodet på 165 ng/ml, hvilket ikke realistisk kan opnås med en kost nok så rig på fisk og skaldyr.

Kilder:

Outzen M, et al. The effect on selenium concentrations of a randomized intervention with fish and mussels in a population with relatively low habitual dietary selenium intake. Nutrients. 2015;7(1):608-24. 
Ravn-Haren G, et al. Effect of long-term selenium yeast intervention on activity and gene expression of antioxidant and xenobiotic metabolizing enzymes in healthy volunteers from the Danish Prevention of Cancer by Intervention by Selenium (PRECISE) pilot study. Br. J. Nutr. 2008;99:1190-98