Svimmelhed: Når jorden drejer under fødderne

Omkring halvdelen af os vil på et eller andet tidspunkt blive ramt af svimmelhed. Det kan være i en kortere eller længere periode, det kan variere fra en let gyngen under fødderne til en invaliderende og kvalmende snurrende. Kom med til lægen og hør, hvordan det opstår og behandles.

Svimmelhed er ikke bare svimmelhed, når man kommer til læge. Lægerne skelner mellem usikker balance og svimmelhed med en illusion af bevægelse.

– Det kan man så dele op i noget, der er centralt – fra hjernen – eller perifert – fra sanseorganerne. Kommer svimmelheden fra sanseorganerne, er det primært øjnene, ørerne eller følesansen, som spiller os et puds, fortæller klinikchef og øre-næse-hals specialist Mads Klokker.

Øjnene holder balancen

Når vi holder balancen og har fornemmelse for, hvor vores krop befinder sig i forhold til omgivelserne, så er det primært øjnene, vi bruger – synet står for omkring 85 procent af den evne, mens det indre øre står for omkring ti procent og vores følesans for omkring fem procent. Hos raske mennesker med alle sanser i behold er det primært et samspil mellem de tre. De fleste klarer sig uden problemer med bare to ud af de tre sanser, men for nogle betyder det, at de oplever svimmelhed i mørke, hvor øjnene ikke kan hjælpe.

– Det er en af grundene til, at vi ser flere ældre patienter. Man kan have haft problemer med balancenerven i ørerne længe, men oplever det ikke, før synet også svækkes, fortæller Mads Klokker. Når patienterne kommer til ham, er de typisk henvist fra en privatpraktiserende ørelæge, som måske ikke selv har udstyret til at stille den rette diagnose eller yde den rette behandling.

– Når en patient henvender sig, er det i første omgang allervigtigst at finde ud af, hvad problemet skyldes inden en behandling iværksættes. I sjældne tilfælde kan det skyldes en hjerneblødning, en blodprop, sklerose eller en svulst, der trykker på et center i hjernen. Det sker ind i mellem, og det er vigtigt at diagnosticere den rigtige sygdom, så patienterne får den rette behandling, siger Mads Klokker, som til dagligt arbejder på Rigshospitalet, hvor han modtager patienter fra hele landet.

Lang ventetid er hårdt for patienterne

Der er i øjeblikket omkring et års ventetid på at komme til en behandling hos Mads Klokker eller en af hans kolleger, og det ærgrer ham meget, da han både oplever, at langt de fleste patienter kan afhjælpes, og at en helt ufarlig svimmelhed kan være invaliderende og begyndelsen på en social deroute, hvis patienterne går for længe.

– Hvis man er meget plaget af svimmelhed, kan det være svært at passe et arbejde, man mister måske appetitten og lider af kvalme, humøret bliver dårligt, og nogle gange falder både venner og familie fra, mens patienterne venter på den rette behandling. Desuden bliver svimmelheden i nogle tilfælde kronisk, hvis man gå for længe med den, siger Mads Klokker, som forsøger at få nogle af de hårdest ramte patienter frem i køen ved at udfylde tiden, når de får et afbud på klinikken.

Det er ikke jord i hovedet – det er sten i ørerne

En af de mest almindelige årsager til svimmelhed er de såkaldte ”øresten”, der egentligt er små krystaller, som løsriver sig og falder ud i øregangene.

– Hos langt over halvdelen af de patienter, der kommer her med svimmel, skyldes sygdom i det indre øre, og her er øresten den allerhyppigste årsag, siger Mads Klokker.

Behandlingen af øresten er rent mekanisk. Patienterne bliver spændt fast i en stol, som kan vendes og drejes i alle retninger, og på den måde er det muligt at få ørestenene til at trille tilbage i det indre øre, hvor de kommer fra og ikke forstyrrer balancenerven. Det lyder måske som lidt af en Georg Gearløs opfindelse, og der var da også mange læger, som i sin tid var meget skeptiske, da ophavsmanden doktor John Epley fremlagde sin idé første gang, men efterfølgende har det vist sig, at metoden er effektiv. Selv om behandlingen ikke er behagelig, så er den ufarlig og uden efterfølgende bivirkninger. Ifølge Mads Klokker havde John Epley fortjent en Nobelpris for den idé, for at have set hvor plagsomme øresten kan være, og hvor god effekten er af behandlingen.

Hvis man går med krystallerne i øregangen længe, kan de blive fastsiddende. Hvis de sidder fast eller er store, kan det være svært at få den på plads, men i langt de fleste tilfælde er problemet løst efter en enkelt behandling i en af stolene.

På Rigshospitalet har man to stole til at udføre behandlingen – en fransk, der er manuelt betjent, og en amerikansk, der er elektrisk. Rigshospitalet er det eneste sted i verden, der har begge stole og Mads Klokker var da også tidligere på året vært ved en stor nordisk kongres for øre-næse-hals specialister, hvor han blandt andet fortalte om Rigshospitalets erfaringer med behandling af øresten.

Virus på balancenerven?

Mange har hørt om ”virus på balancenerven”, men den er slet ikke så udbredt som sit rygte.

– Det er mindre hyppigt, at vi ser det. Det er slet ikke det første, man skal tænke på i forbindelse med svimmelhed. Det er mere sandsynligt, at det er en øresten, fortæller Mads Klokker.

For øresten er det typisk, at svimmelheden bliver provokeret at bevægelse – eksempelvis at man rejser sig fra en stol eller seng, mens en virus på balancenerven giver svimmelhed, selv om man ligger helt stille i sin seng. Men nogle patienter vil opleve at være mere plaget af øresten end andre, og afhængig af størrelsen og placeringen, kan symptomerne også variere. Det kan derfor også ind i mellem være svært at skelne symptomerne på øresten og virus på balancenerven.

– Lægeligt set er virus på balancenerven ikke helt udredt endnu. Vi ved faktisk ikke, om det teknisk set er en virus, eller om det muligvis er sammenklumpede immunproteiner, som danner en lille blodprop, eller en inflammation, men sygedomsforløbet er kendetegnet ved, at man er meget svimmel i et par dage, hvor man ligger i sengen og har det dårligt, hvorefter det langsomt aftager. Selv om det er det sidste, man har lyst til, så er det vigtigt, at man ikke afholder sig fra fysisk aktivitet, efter de første par dage er overstået. Man skal selvfølgelig passe på ikke at falde, men det er vigtigt, at man så hurtigt som muligt udfordrer sin balancesans, for at man kan genvinde sin balance optimalt.

Svimmel og rask

Har man være svimmel længe, er der en risiko for, at tilstanden bliver kronisk. Ikke fordi den fysiske del af sygdommen bliver kronisk, men fordi der er en psykisk dimension til alle sygdomme – også svimmelhed.

– Spørg bare patienter, der lider af tinnitus eller kroniske smerter. Det er mere udbredt inden for nogle sygdomme end andre, og her er svimmelhed en af de tilstande, der kan spille vores hjerner et puds, siger Mads Klokker og bruger sig selv som eksempel.

– Jeg har tidligere deltaget i redningsaktioner med Flyvevåbnet, og der var en gang, hvor vi gentagne gange måtte tage på redningsmissioner i dårligt vejr. Vi fløj frem og tilbage, hvor redningshelikopteren blev rykket rundt i vinden, og jeg var dårlig af transportsyge i flere dage efter. De første mange gange jeg efterfølgende så helikopteren, blev jeg dårlig bare ved synet, selv om jeg stod med begge ben på jorden flere hundrede meter fra den.

Derfor anbefaler Mads Klokker alle, der har lidt af svimmelhed i længere tid at komme til en psykolog med ekspertise i svimmelhed – for lige som hjernen kan lære at gøre os dårlige ved synet af en helikopter, kan den også lære at lade være igen.