Du går til lægen, fordi du har det dårligt. Det kan heldigvis afhjælpes med medicin. Men hvad gør medicinen ved dig? Formentlig mere gavn end skade, men hvert år bliver mange tusinde så syge af deres medicin, at de må indlægges på hospitalet.Ifølge tal fra Apotekerforeningen er der omkring 700.000 danskere, som får mere end fem forskellige slags medicin om dagen. Men det bliver man ikke nødvendigvis rask af. Lider du af flere forskellige sygdomme og tilstande, som alle bør behandles, kan det hurtigt føre til, at du er nødt til at tage mange typer af medicin.
Hvert år skønnes det, at knap en million danskere oplever det, man med fagsprog kalder ”utilsigtede lægemiddelhændelser”. Det begreb dækker ifølge Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen, over alt det, der kan gå galt i forbindelse med medicinering.
– Det kan både være helt regulære fejl med forkert dosis eller præparat – enten fordi medicinen er forkert udskrevet eller patienten tager den forkert. Hvis man er indlagt eller bor på plejehjem, kan det også være en hjælper, som ikke får givet medicinen. Det kan være, at medicinen simpelthen ikke har den effekt, som man havde forventet, og endelig kan det være bivirkninger.
Alt sammen hændelser omkring medicinforbruget, som betyder, at man ikke opnår det ønskede resultat af behandlingen.
Årsagerne og symptomerne på medicinproblemer kan være mange. Selv om det kan være forventeligt med bivirkninger af medicinen, så kan man i mange tilfælde gøre noget ved det.
– Hvis du får kvalme af dine tabletter, kan det være, det hjælper at tage dem sammen med et måltid, eller det kan være, at der er et andet præparat, som du ikke får lige så mange bivirkninger af. Men hvis du ikke siger noget, er der ikke nogen, der kan hjælpe med at finde løsninger, siger Birthe Søndergaard, som dog erkender, at ikke alle bivirkninger kan afhjælpes, og man nogle gange er nødt til at vurdere, om man trives bedre med sygdommen end medicinen.
Op mod halvdelen af dem, der får udskrevet en medicinsk behandling, kommer aldrig i gang med den eller dropper ud. Det kan betyde, at man bliver nødt til at leve med symptomer og nedsat livskvalitet. Derfor er det vigtigt at tale om, hvad medicinen kan gøre i stedet for at droppe en behandling.
– Mange sygdomme udvikler sig over tid. Derfor er det vigtigt, at man hele tiden revurderer, om man har det godt med sin medicin og taler med sin læge eller apoteket, hvis man oplever bivirkninger eller at sygdommen giver nye gener. Selv om de fleste bivirkninger aftager med tiden, så kan der også kommer flere og nye til.
I dag er det sådan, at en patient bliver behandlet for sin diabetes på én hospitalsafdeling, sin hjertelidelse på en anden og sin gigt på en tredje. Hver hospitalsafdeling har deres specialister, som udskriver den korrekte medicin i forhold til den lidelse, som specialisten behandler, men hvem har overblikket over det samlede medicinforbrug? Det er egentlig den ordinerende læges ansvar, men der er ikke altid tid til at lave en grundig gennemgang, hver gang der laves en justering.
– Lægemiddelanvendelsen er meget kompleks. Det kan både skyldes, at patienten ikke altid tager sin medicin, som foreskrevet, men det kan også skyldes, at de forskellige typer af medicin påvirker hinanden. Vi skal huske på, at medicinforbruget ændrer sig, hver gang sygdommen ændrer sig, så det er ikke noget, der kan gøres en gang for alle, men noget som skal gøres med mellemrum.
Hvert år indlægges omkring 75.000 mennesker på de danske hospitaler på grund af problemer med deres medicin. Det er langt fra alle indlæggelserne, der kan undgås, men Apotekerforeningen vurderer, at lidt mere end halvdelen kunne forebygges ved, at patienterne blev bedre uddannede i deres medicin og sygdomme, og at medicinen blev gennemgået oftere.
– Der er lavet studier, som viser, at det i cirka halvdelen af tilfældene skyldes, at patienter ikke tager medicinen som foreskrevet, eller at medicinen virker anderledes end forventet. Alle de tilfælde kan forebygges med uddannelse af patienterne, så de ved hvordan og hvorfor, de skal tage deres medicin, samt at eventuelle problemer med medicinen kan blive ryddet af vejen. Hvis patienterne lærer at undgå flere bivirkninger og ved hvilke symptomer, de skal være opmærksomme på, kan meget undgås siger Birthe Søndergaard. Andre problemer med medicinen er sværere at undgå. Det kan være allergiske reaktioner eller at medicinen virker radikalt anderledes på nogle mennesker end andre.
Jo ældre vi bliver, jo større er sandsynligheden for at vi får flere forskellige slags medicin. Det giver særlige udfordringer, fordi kroppen samtidig får sværere og sværere ved at udskille de stoffer, der skal gennem for eksempel lever og nyrer. Derfor ophobes stofferne nemt i kroppen og giver kraftigere bivirkninger end hos yngre patienter.
– Ofte kan det være diffuse symptomer som træthed og forvirring, som nemt kan forveksles med, at man bare er ved at blive gammel. Det kan eksempelvis være en ubehandlet blærebetændelse, der kan gøre den ældre konfus eller brugen af stærk smertestillende medicin, der gør, at den ældre er træt, svimmel og måske falder, forklarer Birthe Søndergaard.
– Det er meget komplekst. Derfor er det også vigtigt, at alle omkring patienterne fra læge over apoteket til plejepersonale er opmærksomme på, om der er tegn på problemer med medicinen, slutter Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen.
I en del kommuner samarbejder plejehjem og bosteder med apoteket om en systematisk gennemgang af beboernes medicin, men alle vi andre har også muligheden. En medicingennemgang kan bestilles hos lægen eller på apoteket, hvor du kan få gennemgået, hvilke præparater du får, og hvordan de skal hjælpe dig. Apoteket fastsætter selv prisen for medicingennemgang.