Alderssyn? Synet forandrer sig gennem livet

Ved du hvorfor, ingen kan undslå sig briller, når de bliver mellem 40 og 50 år? Svaret er med et fint ord presbyopi; i folkemunde kaldet alderssyn eller gammelmandssyn.

Stivsynethed ville i virkeligheden være et bedre ord, for brillebehovet opstår i takt med, at øjets linse mister sin elasticitet og bliver stiv. Dermed mister linsen evnen til at skifte form og dermed også evnen til at skifte fokus på flere afstande, hvilket i fagtermer kaldes at akkommodere.

Når vi er unge, fungerer vores øje som kameraets autofokus. I al ubemærkethed skifter vi hele tiden og helt ubesværet fokus på alle afstande. Og uanset om en genstand er langt væk, tæt på eller midt imellem, ser vi den helt klart.

Når øjets linse krummer, øges dens lysbrydende kraft, hvilket har en forstørrende effekt. Den krumme linse flytter fokus ind på den typiske læseafstand (ca. 40 cm). Men efterhånden, som linsen stivner, og mister sin evne til at krumme, opstår behovet for læsebriller.

Ved 60-årsalderen mister øjet helt evnen til at skifte fokus, og vi får behov for briller, der er indstillet til at se skarpt på flere afstande. Med en flerstyrkebille er det blikretningen, der er afgørende for, hvad vi ser som skarpt.

Mange muligheder ved alderssyn

Briller er den mest almindelige måde at kompensere for alderssyn. Men der findes mange flere måder at løse problemet med den manglende evne til at skifte fokus: Kontaktlinser, hvor det ene øje ser skarpt på fjern afstand, og det andet ser skarpt tæt på. Det kaldes monovisionsprincippet (som med en gammeldags monokel).

Kontaktlinser kan også laves, så de fungerer som en flerstyrkebrille; flerstyrke-kontaktlinser.

Med operation kan man ændre hornhindens form – eller sågar få indopereret en kunstig linse i øjet. Læs meget mere i Øjenforeningens brochure ”Operation eller briller/kontaktlinser” eller på ojenforeningen.dk/alderssyn.