Selvopfyldelsens profeti

For en del år siden læste jeg en interessant videnskabelig artikel, som påviste, at kvinder, der forventer, at overgangsalderen vil give problemer, rent faktisk får flere problemer end kvinder, der regner med, at overgangsalderen vil forløbe uproblematisk.

Det er sjældent, at moderne videnskab ved hjælp af nutidens tællemetoder kan vise, at der er belæg for gammel kendt visdom, uanset at den måtte være aldrig så rigtig. Men denne gang kunne man altså konkludere, at der rent faktisk er hold i mundheldet om ”selvopfyldelsens profeti”.

Siden den gang har jeg været optaget af at se på, hvordan virkeligheden bliver formet af måden, vi tænker og taler om den på. Selv sundhed og sygdom er ikke stationære størrelser, men påvirkes af vores historier – såvel de oplevede som de konstruerede.

Lad os tage overgangsalderen som eksempel igen: Det er et grundlæggende biologisk faktum, at alle kvinder holder op med at menstruere, hvis de ellers lever længe nok. Nogle vil også få symptomer med kraftige hedeture og blødnings- og slimhindeproblemer, andre (de fleste) slipper mere skånsomt. Men oplevelsen varierer afhængig af måden, vi taler om det.   

Historierne om overgangsalderen er mange og kan aflæses i de ord, der benyttes: ”Hormonmangel-syndrom”, ”Periode med mulighed for udvikling” eller ”Tab af ungdommelighed”. Den ene historie er ikke mere sand end den anden, men afhængigt af historien bliver resultatet forskelligt.

Læger har gennem tiderne ofte holdt sig til historien om hormonmangel. Det betyder ikke kun, at løsningen på eventuelle problemer er hormoner til kvinderne, men også at lægerne bliver sat i den magtfulde position som ekspert, hvorimod kvinderne bliver offer for deres egen biologi. Hvis kvinderne til gengæld ser overgangsalderen som en periode med mulighed for udvikling, vedrører det faktisk slet ikke lægen, og kvinden er selv udstyret med førerkasketten. Afhængig af hvilken af de to historier, der fortælles, forandres kvindernes position således fra at være en passiv patient til en stærk kvinde, med magt til at tage sine egne valg i relation til sundhed og sygdom.

Det sidste eksempel om overgangsalderen som tegn på aldring hos kvinder, skriver sig ind i en kulturel opfattelse om, at kvinder skal være unge for at være tiltrækkende, og at ældre kvinder i vores samfund har ringe magt og indflydelse. Ser man på andre kulturer, hvor familiens ældre kvinder har en stærkere placering, finder man også, at der her er færre kvinder, der synes, at det er nødvendigt at blive behandlet med hormoner i forbindelse med overgangen til et nyt livsafsnit.

Der er derfor al mulig grund til at være opmærksom på de ord og de fortællinger, vi benytter, når vi taler om vores helbred og være kritiske overfor negative historier, der påduttes os gennem ord og billeder. Til gengæld kan det være umagen værd at lede efter de gode fortællinger og erfaringer, når man har selvopfyldelsens profeti in mente.