Psykiske sygdomme er folkesygdomme

Et forskerhold fra Århus Universitet har for nylig offentliggjort en artikel i et højt anerkendt amerikansk tidsskrift, der viser, at tæt på hver tredje dansker igennem et liv kommer i behandling i det offentlige sundhedsvæsen for en psykisk sygdom.

Tallet er højere, end vi normalt har regnet med. Til gengæld er den metode, der er anvendt til at beregne tallene, mere pålidelig end nogen tidligere anvendt metode. Så hvis vi før var i tvivl, er det nu slået fast med syvtommersøm, at psykiske sygdomme er folkesygdomme. Typisk opstår sygdommene tidligt (i 20- og 30-års alderen) når det gælder depression, angst eller stresstilstande. Eller sent i livet når det gælder demens. Nogle af sygdommene følger én livet igennem, mens andre kan være kortvarende.

Psykiske sygdomme har store omkostninger. Både for den enkelte og dennes familie fordi sygdommene er lidelsesfulde og griber ind i menneskers måde at fungere på og i deres forhold til andre. Der er også store samfundsmæssige omkostninger forbundet med psykiske sygdomme. Det gælder direkte udgifter til behandling, men også de udgifter der er forbundet med sygefravær, tabt arbejdsfortjeneste, mindre arbejdskapacitet, overførselsindkomster og med behov for indsats fra kommunen. I alt koster det samfundet 55 milliarder kroner årligt, hvoraf kun cirka 10 procent går til behandling. Der er med andre ord rigtig mange penge – og megen lidelse – at spare på forebyggelse. 

Psykiske sygdomme er ifølge Verdensbankens beregning de sygdomme, der er forbundet med de største omkostninger. På andenpladsen ligger hjertekarsygdomme.

Psykiske sygdomme er stadig oversete og underprioriterede. Mennesker med psykiske sygdomme dør 20 år tidligere end resten af befolkningen. Flere glider ud af arbejdsmarkedet. Der er stadig mange tabuer og fordomme forbundet med psykiske sygdomme. Mange skjuler deres sygdom. Mange oplever sig forskelsbehandlet på arbejdspladser og i sundhedsvæsenet. Rettighederne for psykiske sygdomme er endnu ikke de samme som for fysiske lidelser. Der er forskelle på kvaliteten i udredning og behandling forskellige steder i landet.

Psykiske sygdomme kan behandles. Langt de fleste bliver raske eller kommer til at fungere fuldt ud igen. Men der er meget, der skal rettes op på. Ligeværd og ”recovery” (som betyder håb om at kunne komme sig) er nøgleord i den handleplan for psykiatrien, som regeringen udsendte i maj 2014. Det handler om kulturskift, om opkvalificering af personale, om nye bygninger der kan bedre forholdene for de indlagte og dermed forebygge tvang – og det handler om et langt bedre samarbejde mellem regioner og kommuner. Man kommer ikke uden om, at penge er en nødvendighed. Både til at behandling, til den kommunale indsats og ikke mindst til forebyggelse.

Der skal både investeres i at øge den mentale sundhed i Danmark generelt i familier og på arbejdspladser. Der skal satses på risikogrupper, på tidlig opsporing og indsats, og på at behandlingssystemet kommer ind tidligt med den rette indsats for den enkelte og dennes familie.