Synspunkt: Se psykisk sygdom mere som et livsvilkår end et arveligt problem

At psykisk sygdom har en arvelig komponent er velkendt for de fleste, selvom forskerne stadig ikke kan forklare, hvorfor nogle mennesker udvikler psykisk sygdom, mens andre går fri. Genetik og sociale forhold kan spille en rolle, og især i forhold til nogle psykiske lidelser ser der ud til at være en ret stærk arvelig komponent.

Så skal man som barn af en psykisk syg forældre gå rundt i konstant frygt for selv at blive ramt af psykisk sygdom – eller skal man som menneske med en sindslidelse være ekstra opmærksom på, hvordan ens barn trives? Det findes der ikke noget enkelt svar på, men spørgsmålet om, hvordan man tackler psykisk sygdom i familien, er for mig at se ret væsentligt.

I relation til fysisk sygdom er det almindeligt at tænke i arvelighed og risici. Men med psykisk sygdom kan det være anderledes, fordi sygdommen – især i tidligere tider – ikke altid blev erkendt, og fordi tabuet omkring psykisk sygdom kunne gøre det vanskeligere at søge hjælp. Det ser vi stadig en tendens til, og derfor er det et af SINDs store indsatsområder at hjælpe hele familien, når én eller flere har en psykisk lidelse.

I SIND møder vi jævnligt familier, hvor én eller begge forældre har en psykisk lidelse, men hvor børnene ikke får hjælp. Nogle forældre kan godt se, at deres barn har problemer, som måske kan være udløst af den påvirkning, som deres egen psykiske lidelse har på hverdagen i fami­lien. Men de tør ikke søge hjælp og ­tænker, at det klarer vi selv. I de tilfælde kan det gå hårdt ud over børnene, som i en del tilfælde også udvikler en psykisk ­lidelse. I de tilfælde er vi ikke så optagede af, om det er gået i arv på den ene eller anden måde men at hjælpe børnene og familien.

Desuden bliver nogle forældre først klar over, at de har en psykisk lidelse, når de søger hjælp til deres barn. Når børnene så er blevet udredt, får forældrene i nogle tilfælde øje på, at de selv har kæmpet med samme symptomer, men bare har lært at leve med dem.

Spørgsmålet om arv og psykisk sygdom i familien er komplekst. Men grundlæggende er mit budskab, at vi skal sætte ind tidligere og mere ind og tænke mindre ­individfokuseret. For i mange tilfælde er en psykisk lidelse måske mest af alt udtryk for, at samfundet har udviklet sig på en måde, så en psykisk sårbarhed har ­meget stor risiko for at give sig udslag i egentlig psykisk sygdom, der er behandlingskrævende. Derfor skal vi forstå psy­kiske ­lidelser ud fra det enkelte barns ­livsvilkår mere end som et arveligt ­problem.

“I SIND møder vi jævnligt familier, hvor én eller begge forældre har en psykisk lidelse, men hvor børnene ikke får hjælp.”

Mia Kristina Hansen

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2024. I september er det Mia Kristina Hansen, formand for Landsforeningen SIND.