Tab dig med selvkærlighed

Mere selvkærlighed og mindre udskamning af egen krop er nogle af våbnene mod den overvægt, som over halvdelen af danskerne slås med, siger eksperter.

Når danskerne stiger op på badevægten, ser over halvdelen i dag et tal på displayet, der fortæller dem, at de tilhører gruppen af overvægtige. Officielt er man overvægtig, når ens BMI – forholdet mellem ens vægt og højde – ligger på over 25. Har man et BMI på over 30, er man svært overvægtig – det gælder for næsten 17 procent af danskerne – tre gange så mange som for kun 30 år siden.

Det store problem med overvægt er, at tilstanden øger risikoen for livsstilssygdomme som hjerte-karsygdom og diabetes markant. Men derudover kan overvægt og fedme også have mange personlige konsekvenser for den enkelte. Det fortæller Morten Elsøe, der er cand.scient, sundhedsdebattør og rådgiver for mennesker, der lider under deres overvægt. Han oplever sjældent, at de mennesker, der henvender sig til ham med overvægtsproblemer, gør det, fordi de er direkte bekymrede for deres sundhedstilstand.

– For rigtig mange står vægten i vejen for det liv, de gerne vil leve. De kan måske ikke lege på gulvet med børnene eller løbe ture ude i skoven. De har smerter i knæene og sover dårligt, og nogle har svært ved at kunne tørre sig efter toiletbesøg, ligesom nogle heller ikke har et tilfredsstillende sexliv, siger han.

Læs også: Sov dig sund

Spis, hvad du vil

Men hvad stiller man op, når ens krop bærer rundt på for mange kilo? Hedder den skrap slankekur, livsstilsomlægning eller måske et terapiforløb hos en psykolog?

Morten Elsøe er ikke i tvivl om, hvad udgangspunktet skal være, når man gerne vil tabe sig. Det skal være selvkærligt, og det betyder først og fremmest, at man skal starte med ikke at udskamme sig selv og den krop, man nu engang render rundt med.

– At have en selvkærlig tilgang til vægttab handler både om motiv og metode: Er man drevet af selvhad og frygt for ikke at blive accepteret, vil tilgangen være selvdestruktiv. Eksempelvis vil man fornægte sig selv alt, der giver nydelse og slå sig selv oveni hovedet, når man ”falder i”. Er man derimod drevet af at ville sig selv det bedste, behandler man også sig selv bedre – i stedet for som et ulydigt barn, siger han.

Det betyder blandt andet, at man ifølge Morten Elsøe giver sig selv lov til at måtte spise alle fødevarer, i alle mængder, på alle tidspunkter – uden undtagelse. Først derefter kan man spørge sig selv: ”Hvad VIL jeg egentlig spise?” Et spørgsmål, der er udtryk for selvrespekt og åbner op for velovervejede valg i stedet for reaktioner på følelser eller tilgængelighed.

– Man kan også udsætte at spise, ikke som straf, men som selvkærlig handling: Får man for eksempel tilbudt noget til formiddag, men nyder man frokosten mere, når man er godt sulten, så kan man sige til sig selv: ”Jeg vil hellere være rigtig sulten til næste måltid. Jeg vil ære mine egne præferencer, så derfor siger jeg nej tak.” Og i situationer, hvor man nødes til at spise mere eller spise op, er det også selvkærligt at ære sine egne mæthedspræferencer. Man er også fri til at vælge at spise mere, end man har lyst til – hvis det giver mening for en. Man bestemmer nemlig selv. På den måde vil man med tiden få et bedre forhold til sin krop og sig selv, fordi man er lydhør overfor kroppens signaler – og ærer sine egne behov. Og ikke mindst fordi det ikke er bygget op på en masse restriktioner og selvhad, siger Morten Elsøe og fortsætter:

– Denne tilgang kan få elevatorvægten stoppet og også medføre et vægttab og en stabilt lavere vægt. Nogle taber sig. Andre taber sig næsten ikke, men finder ud af, at den vægt, de lander på, er der, hvor de behandler sig selv godt og selvkærligt. Vi har kontrol over indsatsen, men ikke resultatet. Og ja, det kan være forbandet svært at acceptere – men det kan godt lade sig gøre, siger han.

Kropsideal eller velvære?

Morten Elsøe understreger, at man, når man vil tabe sig, skal overveje, hvad målet er. Vil man opnå et kropsligt ideal, eller vil man opnå at komme til et sted, hvor man er tilfreds med sig selv. Uanset hvad vil han aldrig råde til at gå på slankekur.

– Selvom mange i dag ved, at slankekure sjældent fører noget godt med sig på sigt, springer folk alligevel på dem, fordi de bliver desperate. Men kure som LCHF, keto, juice-detox, fastekure og antiinflammatoriske kure bygger på straf gennem restriktioner. Enten fornægter man det, man har lyst til, eller man tvinger sig selv til noget, man ikke har lyst til, og det er der ikke noget selvkærligt over. Det hjælper heller ikke at kalde det livsstilsændringer, for det dækker i virkeligheden ofte over præcis det samme. Når man spørger folk, hvad målet med deres livsstilsændring er, lyder svaret ofte, at det er et vægttab, siger han.

Morten Elsøe understreger, at det er udskamning af en selv og ens krop, når man nægter sig selv nydelse eller straffer sig selv med at skulle spise mindre, hvis man for eksempel en dag er kommet til at spise et stykke kage, når man ikke ”måtte”.

“Ved at prøve at stoppe med at spise gør man præcis det modsatte af, hvad der virker. Al erfaring viser, at man kommer til at spise mere, når man har det dårligt med sig selv, og det har man, når man udskammer sig selv.”

Omvendt kan man bygge sig selv op gennem selvkærlige handlinger. Og her er det vigtigt at understrege, at selvkærlige handlinger ikke kræver, at man elsker sig selv eller sin krop først. Faktisk er det typisk omvendt: start med handlingerne, så følger følelsen, siger han.

Læs også: Vi skal lære vores børn at hvile i sig selv 

Farvel til strikse spiseregler

Michelle Kristensen, ernæringsekspert og personlig træner, mener også, at man skal stoppe med at udskamme sig selv og sin krop i jagten på et lavere BMI. Man skal ikke være bange for at hoppe på badevægten for eksempel en gang om måneden, men hvis man kun fokuserer på den faktiske vægt, tager det fokus fra det almene velvære og kroppen som helhed.

– Når de mennesker, jeg arbejder med, først kommer væk fra at tro, at der er et magisk tal, som de skal veje, så går det oftest meget bedre. En del ender på en vægt, der er højere, end de havde tænkt til en start. Men de havde glemt at medtænke, at hvis de skal være duksen i vægtklassen, så er der ret meget, man skal sige farvel til. Og får man virkelig livskvalitet af strikse spiseregler med nul slik, nul alkohol, meget træning og ingen plads til at gøre undtagelser? siger hun.

Det betyder imidlertid ikke, at man skal give fuldstændig slip og være ligeglad med, at man vejer for meget, understreger Michelle Kristensen. For sundhedsmæssigt er særligt fedtet omkring maven og de indvendige organer et problem, og det er vigtigt at komme af med det, da det forårsager livsstilssygdommene.

Michelle Kristensen er varm fortaler for, at man får bevægelse ind i sin hverdag. Og det behøver ikke partout at være tre gange i motionscenter om ugen eller lange løbeture hver dag. Tre gange styrketræning på stuegulvet om ugen, det at få gået nogle ture i frokostpausen, at tumle med sine børn på græsset i haven eller cykle til og fra arbejde kan gøre en forskel, når man er overvægtig.

Snyd din hjerne for lysten til sødt

Når det kommer til kosten, er det Michelle Kristensens klare overbevisning, at man er nødt til at lære at snyde sin hjerne, idet den til enhver tid vil foretrække at blive belønnet med søde sager fremfor friske grønsager.

– De fleste af os er jo udmærket klar over, hvad der er det bedste at gøre. Men vores hjerner vil altid søge det, der beroliger og giver en god følelse nu og her. Med en kage får hjernen gevinst med det samme. Ved en gulerod skuffes den, og man får heller ikke engang selv en kontant belønning i form af et vægttab med det samme. Så det er ekstremt svært, siger hun.

Men i stedet for at kaste sig over de usunde snacks kan man gøre nogle ting, som udløser den samme tilfredsstillelse i hjernen som et stykke chokolade eller en pose chips gør. Det kan for eksempel være en tur ud i naturen, en gang motion, et stort kram eller sex. Derudover kan man tillige arbejde med at udsætte sin lyst til det søde sager.

Forskningen viser, at formår man at vente 12 minutter med at tilfredsstille sin sukkertrang, så kan det give gevinst. For når man efter de 12 minutter revurderer sin længsel efter noget sødt, vil den ofte være forsvundet eller formindsket.

Og så er det selvfølgelig også altid en fordel, hvis man slet ikke har det søde i huset de dage, hvor man ved, at man ikke vil spise den slags, siger Michelle Kristensen.

Læs også: Tag din iltmaske på, før du kan hjælpe andre