Uønsket hårtab, også kaldet alopeci, er især en stor psykisk belastning for kvinder, fordi håret for mange er en stor del af deres kvindelige identitet. Vi er vant til, at mænd bliver skaldet og lægger ikke noget negativt i hårtabet – helt anderledes forholder det sig med kvinder. Men selv om et begyndende hårtab vækker stor bekymring og ængstelse, så venter mange kvinder for længe med at søge hjælp og behandling. De fleste er bekendt med, at f.eks. kemo-behandlinger ofte medfører hårtab – men der er mange andre årsager til, at håret kan forsvinde. Og der er hjælp at hente. Ifølge Videnskab.dk, der har interviewet den australske forsker Rodney Sinclair, kan der være mange forskellige årsager til hårtab hos kvinder.
Man kan tabe håret, når man får kemoterapi, men det vokser ud igen, når behandlingen er overstået. Hovedhåret kan også falde ud på grund af medikamenter, graviditet, overgangsalder, problemer med skjoldbruskkirtlen, store operationer, feber, blodtab, jernmangel, udsultning og lynslankekure. Den slags hårtab varer typisk to til tre måneder, selv om det i nogle tilfælde bliver kronisk.
Alopecia areata er pletformet skaldethed, hvor man helt eller næsten helt taber håret i nogle områder. Det er en autoimmun sygdom, der rammer mænd og kvinder lige hyppigt og i de fleste tilfælde forsvinder af sig selv.
Kvindeligt hårtab (androgent hårtab hos kvinder) er en arvelig sygdom. Nogle kvinder bliver angrebet, så snart de kommer i puberteten, andre, når de har været i overgangsalderen. Ifølge en videnskabelig artikel er det sjældent, at kvinder overdriver deres hårtab. Så det skal tages alvorligt, når en kvinde henvender sig med sine bekymringer over, at håret falder af.
Hverken farvning, permanent eller hårvask er skyld i sygdommen, som er genetisk betinget. Man kan heller ikke kaste skylden på miljøet, kosten, stress eller andre følelsesmæssige omstændigheder.
Kvindeligt hårtab starter med, at der er udtynding af hårpragten i toppen og de forreste dele af hovedbunden. Hårtabet er tydeligst midt på issen. Håret kan også blive udtyndet fra øre til øre. Baghovedet er mindst angrebet. De fleste kvinder lægger mærke til, at de fælder mere end sædvanligt, før de opdager, at håret er blevet tyndere på issen. Andre lægger ikke mærke til, at de fælder, men kan se, at hårmængden er mindre eller har mindre fylde.
Det er et genetisk lotteri, der afgør, hvilken farve dit hår har, og hvor krøllet det er. Det er det samme lotteri, der afgør, om du bliver ved med at producere hår på hovedet eller ikke. Det er ikke et enkelt gen, der er ansvarligt for hårtab hos kvinder; forskerne mener, at det drejer sig om fem gener. Hvordan disse gener kombineres, er afgørende for, om du udvikler hårtab, hvor hurtigt sygdommen vil udvikle sig, og hvor meget hår du i sidste ende vil tabe.
Hvis en kvinde med nedarvede anlæg for sygdommen udsættes for mandlige kønshormoner (androgener), accelererer hårtabet. Jo tidligere passende behandling påbegyndes, jo bedre bliver resultatet i det lange løb. Derfor er det vigtigt, at der hurtigt stilles en diagnose.
___________
Man kan forsøge behandling med f.eks. Minoxidil, der stimulerer hårvækst, men ikke standser videreudviklingen på lang sigt. Minoxidlotion fås i håndkøb, mens tabletterne er receptpligtige, og det kræver omhu at finde den korrekte dosis tabletter, så det kun er håret på hovedet, der gror.
Lægemidler, der blokerer det mandlige kønshormon, for eksempel spironolakton, kan eventuelt komme på tale. Der er også en række nye lægemidler på vej. Man har f.eks. opdaget, at visse øjendråber, som bruges i behandlingen af glaucom (grøn stær), får øjenvipperne til at vokse sig længere og kraftigere.
Det er vigtigt at søge hjælp så tidligt som muligt. Det er nemlig meget lettere at afværge hårtab, end det er at få håret til at vokse igen, efter at det er faldet ud.
Kilde: Videnskab. dk