Tænder har bidt sig fast i vores skønheds-higen

Flere og flere går i dag meget op i deres udseende og får lavet indgreb på kroppen for at blive smukkere. Det gælder også tænderne. Hvor man tidligere kun behandlede tandsygdomme, foretages der i dag indgreb på ellers raske tænder for at gøre dem pænere.

Tænderne er vigtige elementer i ansigtets helhed, og nogle mener, at et attraktivt smil kan føre til større selvværd. Mange ønsker også at få det samme hvide smil, som vi dagligt møder i ugeblade, på tv og i film.

Og tænder kan gøres hvidere, formen kan ændres, mellemrum kan lukkes, tandkød kan hejses op og ned, og der kan sættes smykker på tænderne. Men, hvad betyder de kosmetiske indgreb for tandsundheden nu og på lang sigt?

Her bør man skelne mellem nødvendige og unødvendige behandlinger. Ved nødvendige behandlinger, hvor tænderne har været syge og har brug for behandling, må man leve med eventuelle bivirkninger. Men når det drejer sig om raske tænder, der udsættes for kosmetiske behandlinger, bør man tænke lidt mere over, hvilke bivirkninger, der kan være. For tænderne skal holde hele livet uden for mange reparationer.

Når det gælder misfarvning af tænder er kaffe, te, rødvin og cigaretter nogle af de største syndere. Men tændernes farve kan også ændres som en naturlig del af det at blive ældre, fordi emaljen slides, og tandbenets varme farve skinner igennem. Misfarvning kan også forekomme, hvis emaljen ætses væk i forbindelse med et stort forbrug af læskedrike og frugt. Tænder kan ligeledes se misfarvede ud, hvis de har store gamle fyldninger, er snavsede eller sidder på en speciel måde i tandrækken, og her hjælper blegning ikke.

Det aktive stof i tandblegninger er brintoverilte. Det trænger ind i tanden og kan fjerne eventuelle farvestoffer, der er trængt ind. Det er dog vanskeligt at forudsige, hvor godt en blegning vil virke, og man kan bestemt ikke regne med altid at få det helt store tandpastasmil bagefter.

Desværre opløses der ganske lidt af tandens emalje, hver gang der bleges, og behandlingen må derfor ikke gentages for ofte. Opløst emalje gendannes nemlig ikke ligesom håret på hovedet, der blot vokser ud igen, hvis det bliver ødelagt af blegning.

Man skal passe meget mere på tandemaljen, og det er vigtigt, at en tandlæge vurderer, om en blegning er mulig – altså om misfarvnigen skyldes, at der er trængt farvestoffer ind, og om emaljen kan tåle behandlingen.

Mange får lidt ondt i tænderne, mens der bleges, og det kan specielt være slemt, hvis man i forvejen har følsomme tandhalse. Det kan være nødvendigt at stoppe behandlingen eller holde pause undervejs. Heldigvis holder isningerne som regel op efter et par dage.

Efter en blegning vil tænderne i de første dage være mere modtagelige for nye farvestoffer. Holdbarheden af en blegning afhænger af, hvor mange farvestoffer tænderne udsættes for. En ny blegning kan blive aktuel efter to til tre år.

Blegning af tænder kan foregå hjemme eller på en tandklinik. Når den foregår hjemme, sker processen ved hjælp af en præcist tilpasset blegeskinne, som man får med hjem fra tandlægen sammen med blegemidlet. Skinnen bliver fremstillet ud fra et aftryk af dine tænder, så den passer lige præcist til dig. Det er vigtigt at følge tandlægens vejledning nøje, og man skal specielt passe på, at blegemidlet ikke kommer på tandkødet eller ned i maven. En hjemmeblegning tager oftest to til tre uger, hvor skinnen med blegemidlet sidder på tænderne i én til to timer om dagen eller hele natten. Man bør aldrig blege tænder hjemme uden først at have talt med en tandlæge.

Mere info på: www.tandlaegeforeningen

__________