Tag din iltmaske på, før du hjælper andre

For et par år siden besluttede tv-kok Anne Hjernøe, at hun ville tabe sig. Både for at gøre noget godt for sig selv, og så hun bedre kunne være der for andre. Men det krævede, at hun tillod sig selv at prioritere sin tid og sine behov anderledes – noget, hun oplever, er særlig svært for kvinder.

Alle, der har være med et fly, har hørt, at man skal tage sin egen iltmaske på, før man begynder at hjælpe andre med deres. For Anne Hjernøe er det blevet et princip, hun har indarbejdet i sit liv i en bredere forstand. Hun ser nemlig, at mange – måske særligt kvinder og hende selv inklusiv – er gode til at sørge for, at alle omkring dem har det godt, og at alt spiller på alle fronter, før de tager hånd om sig selv, men at det er et misforstået hensyn. For der er ikke nogen, hverken en selv eller andre, der vinder på, at man nedprioriterer sin sundhed.

– Der er altid nogen, der er afhængige af, at du er sund. Om det er børn, børnebørn, en partner eller dine forældre. Men hvis vi skal være det, skal vi også huske at pleje os selv og vores krop og sige, at det er okay, at man tager tid ud i kalenderen til at træne, selvom det betyder, at der måske er noget andet, der er mindre tid til, siger hun.  

Med andre ord mener hun altså, at det er ikke kun okay, men fornuftigt, at tage en beslutning om at investere i sig selv. Særligt fordi det smitter så positivt af på alt og alle omkring én selv. Anne kan på egen krop mærke, hvordan hendes kostomlægning og de tre ugentlige ture i træningscentret har befriet hende for smerter og givet hende styrke og energi til at stå mere til rådighed for sin familie og samtidigt klare sit arbejde bedre.

For hvor hun før i tiden måtte smække benene op, helt udkørt af træthed, efter en lang dag med fotografering til en ny bog eller andet, har hun i dag et helt andet overskud på grund af træningen. Og hendes styrke var også brugbar i foråret, da hun hjalp sin mor med at flytte fra et stort hus til en mindre lejlighed.  

– Før i tiden måtte jeg bare erkende efter en lang dag i køkkenet, at jeg var helt færdig og ikke kunne mere. Og selvom jeg ikke tror, at min familie som sådan har bemærket det, fordi jeg tit har forsøgt at hente energi andre steder fra, for at være der for dem, så har der været begrænsninger, og mit overskud er bare et andet nu, siger hun.

Tabte sig i Latinamerika

Annes vægttab begyndte meget atypisk med en ferie. For efter tre uger med familien i Latinamerika, kom hun hjem, hoppede på vægten og kunne konstatere, at hun havde tabt tre – fire kilo.

– Det var jo lidt underligt, for ofte tager man jo lidt på, på en ferie, så jeg begyndte at tænke, hvordan det kunne være, siger hun.

En hurtig analyse af familiens madvaner under de varme himmelstrøg gav hurtigt en forklaring. Anne havde droppet mellemmåltiderne. Under hele ferien havde hun holdt sig til sine tre hovedmåltider, simpelthen fordi det krævede et opsøgende arbejde, som hun ikke hverken havde lyst til eller trængte til, hvis hun skulle spise mellem morgenmad og frokost, frokost og aftensmad.

Den erkendelse gjorde, at hun besluttede sig for at skære mellemmåltiderne væk derhjemme også, og i stedet sørge for at spise godt – og spise sig mæt – til de tre hovedmåltider. Det blev nemlig tydeligt, at selvom de små hapsere i løbet af dagen ikke var usunde, så var de heller ikke nødvendige, og at rådet om at spise mange gange og mindre portioner i løbet af dagen, altså ikke havde positiv effekt på Annes vægt.  

– Det var bare sådan en nem ting at pille ud, og når jeg nu kunne se, at det gjorde en forskel, tænkte jeg, hvorfor ikke bare holde fast i det?

“Den mad, jeg så spiste, var meget den samme, som jeg var vant til.”

Meget grønt, protein og noget sund fedt, så jeg blev rigtig mæt, siger hun.

Den type måltider kan man få meget mere inspiration til i Annes kommende bog “Spis dig stærk, let og mæt”, som er den tredje bog i serien, der tager udgangspunkt i Annes egen livsstilsomlægning. Her vil der især være fokus på opskrifter, hvor hvert måltid er bygget op om de samme byggeklodser, og indeholder 500 kalorier hver. Hele essensen er, at man spiser sig – ikke sulter sig – ned i vægt. 

Sundhed i system

De få kilos vægttab, som Anne oplevede efter det latinamerikanske eventyr, gav hende også det sidste skub i forhold til at udleve sit ønske om at dyrke mere motion. Hun oplevede det som en fornemmelse af, at tingene gik op i en højere enhed. Den lettere krop havde nemmere ved at røre sig, og det at røre sig, gjorde det nemmere at smide nogle flere kilo. Så hun handlede på det momentum, hun følte, og gik ned til det lokale træningscenter, hvor hun teamede op med en personlig træner. For Anne var det nemlig vigtigt, at hun fik sat træningen i system, og at der var noget, hun følte, hun stod til ansvar for.

– Selvom jeg mener, at man klart fortjener at bruge tid på træning, så kan det være svært, hvis man kun står til regnskab for sig selv. Så ender man nemt med at lave en masse undskyldninger, og for mig, som arbejder på skæve tidspunkter, var det svært at lave træningsaftaler med veninder. Derfor fik jeg en træner, siger hun.

Hun har holdt fast i trænere og træningen, indtil corona lukkede centret ned. I de perioder, hvor det har været muligt, har hun genoptaget sine ugentlige besøg, men ellers har det seneste års tid primært budt på hjemmetræning. Til det formål har Anne anskaffet sig måtter, elastikker og håndvægte, så hun kan være aktiv fra stuen, ligesom hun i høj grad har brugt at få gået nogle lange ture. Indtil hun i starten af 2021 blev opereret i knæet for en meniskskade, løb hun også gerne – det håber hun at kunne komme til igen. 

– Det har jo klart været anderledes i år, men jeg synes på mange måder, at det er gået fint med at holde fast i de gode vaner – måske især fordi, jeg kan mærke, at jeg får det bedre, når jeg træner, siger hun.

Selve kostdelen, som jo er et betragteligt element i både at opnå og opretholde et vægttab, har egentlig ikke givet rynker i panden. At lave mad og sund mad, sidder så meget på rygraden, at det har kørt på rutinen, selv i denne tid, hvor rutiner er blevet vendt lidt på hovedet.

Siden ferien har Anne tabt 20 kilo, og er nu der med sin krop, hvor hun gerne vil være. Hun har mere energi, mere overskud, er stærkere, og smerterne fra slidgigt og ophobede skader fra et liv, generer hende ikke mere. Nu skal hun bare blive ved, hvilket hun heller ikke finder udfordrende. For modsat en slankekur, er Annes livsstilsændring langsigtet.

Hun har fundet en metode, hvor hun med ærlighed i stemmen kan sige, at hun både kan og har lyst til at leve med de nye vaner også om et halvt år og om tre år. Det kan hun, fordi hun sørger for at gøre det sjovt, gøre det nydelsesfuldt og ved konstant at prioritere sin tid. Træningerne er skrevet i kalenderen, så hun sørger for at komme afsted – eller lige nu komme i træningstøjet derhjemme – og maden er både lækker og mættende. Det er ikke en tilværelse præget af afsavn. Og netop det langsigtede mål, ser Anne som helt afgørende for, at et vægttab lykkes.

– Hvis du har taget 20 kilo på over to år og så tror, du kan tabe dem på fire uger, så kommer du til at fejle. For det, der sker, når man går på intense kure, er, at forbrændingen falder og kroppen ser det som et angreb, og går i alarmberedskab, når den får så lidt mad. Så når man begynder at spise mere normalt, vil kroppen suge til sig, og 90 procent af mennesker ender med at tage det tabte og lidt til på igen. Den slags dur ikke, siger hun. 

Derfor vil hun opfordre alle til at lave en analyse af, hvordan de spiser og se på, om der er noget, der nemt kan skæres fra. Måske kan man droppe alle de sodavand, eller måske går det galt, fordi man ikke spiser sig mæt til frokost og så ender med at spise en masse usundt ud på eftermiddagen. Som hun forklarer, vil der for de fleste være en masse små knapper, man nemt kan skrue på, når man kaster et kritisk blik på sine madvaner.

Når man så har skåret noget ud eller lavet lidt om, vil man begynde at se et lille fremskridt, og det kan man så bruge til at tage endnu et skridt. Det kan være at få mere bevægelse ind i hverdagen eller justere kosten på en anden måde. Men det er helt afgørende, at de ændringer, man laver, er nogle, man kan leve med på sigt.  

Spis det chokolade og nyd det!

Der findes et hav af bøger, blogs, artikler og programmer, der alle handler om forskellige måder at tabe sig og leve sundere. Man kan mildest talt godt blive rundforvirret. For hvad er bedst, og hvad virker egentlig for mig? For Anne er der dog ingen tvivl om, at hendes metode, som kombinerer træning og generelt mere bevægelse sammenholdt med en kost, der primært består af protein, grove grøntsager, langsomt optagelige kulhydrater og sundt fedt, har virket for hende – og vil virke for mange. 

– Jeg kan jo både selv mærke det, og jeg kan høre det på mine læsere. De mærker en effekt. Ikke fra den ene dag til den anden, men over tid. Og når jeg taler med andre, som også beskæftiger sig med kost og vægttab, bliver jeg kun bekræftet i rigtigheden af den her kombination, siger hun.

Det helt afgørende er bare, at man holder fast. Så kan man godt give sig selv lov til at spise et stykke kage eller en fastelavnsbolle ind i mellem – og være glad for det – så længe det næste måltid, man spiser, er sundt.

“Jeg synes jo, det er helt forkert det der med at sige, at man er faldet i eller har syndet, fordi man har spist chokolade, for ser man det sådan, så kan det hurtigt udvikle sig til, at alt er lige meget.”

Så spis det chokolade og nyd det for dælen! Og så er det tilbage til den sunde livsstil bagefter.

Man skal tage sin egen iltmaske på, før man hjælper andre med deres. For Anne betyder det også, at man skal passe på sig selv, hvis man vil være noget for andre. Derfor er hendes bedste råd til alle derude, som kunne tænke sig at få mere energi og smide nogle kilo, at de skal huske at passe på sig selv og prioritere at passe på sig selv. De fleste af os ved jo godt, hvad det betyder, og det er ikke at spise konfekt på sofaen, selvom det kan føles meget rart en gang imellem. 

– Det kræver, at man omstiller sit mindset, og siger til sig selv, at ens sundhed er værd at værne om. Og det er den – både for din egen og andres skyld.