Tag imod – eller skrid!

Judy Gringer: Engang var hun én af de stærkest funklende stjerner på himlen over dansk revy, teater og film. Efter mange år uden for rampelyset er 83-årige Judy Gringer nu tilbage med en ny bog om sit farverige liv og nu også som skuespiller i en ny dansk film.

I de sidste 50 år har hun boet her – i en lille lejlighed midt i København – i den såkaldte Pisserende. Jeg er på vej op ad trappen for at besøge Judy Gringer og katten Lille. Selv har jeg alderen til tydeligt at erindre stjernen, Judy Gringer, fra min barndom og ungdom. Så jeg har glædet mig til vores møde. Og nu står hun så lige foran mig, lys­levende i den åbne dør og byder mig velkommen.

At træde ind i Judy Gringers lejlighed er som at blive kastet tilbage til 60erne og 70erne – fotos, tegninger, skitser, malerier og bøger og pusseløjerlige ting overalt, flankeret af en stor plystiger på stuegulvet i den lille hyggelige og huleagtige lejlighed, vidner om, at jeg er på besøg hos et ganske særligt menneske med en ganske særlig historie.

Anledningen er, at Judy Gringer for kort tid siden udgav sine erindringer: En sexbombes bekendelser og lige er kommet hjem fra fem-ugers filmoptagelser i Svendborg, hvor Madklubben 2 netop er blevet optaget.

Tilbage på filmsettet

Efter 20 års fravær fra showbiz er Judy Gringer nu tilbage. Hun er glad men fortæller også, at det har været lidt anstrengende, og at hun er glad for at være tilbage hos sin elskede kat, Lille, der majestætisk sidder ovre på skrivebordet – ovenpå en stak papirer og bøger og følger opmærksomt med.

Judy Gringer fortæller, at årsagen til, at den nye bog skulle se dagens lys var, at mange troede, at hun var død, og hun ­gerne ville fortælle omverdenen, at det er hun altså ikke. Og til filmen?

– Tja, jeg har det jo sådan, at jeg aldrig lægger planer, men tager imod, når der kommer noget til mig, som lyder spændende og sjovt. Jeg er ikke til de store analyser og grublerier. Og sådan var det også med min nye rolle, hvor jeg spiller en dement gammel kvinde. En sød rolle, som en gammel elskelig dame, som ikke rigtig kan finde ud af noget mere, fortæller Judy Gringer om den nye film, hvor hun spiller tæt sammen med Kirsten Olesen, som er hendes datter i filmen.

– Alle medvirkende i filmen var rigtig søde ved mig – og på sidste optagedag fik jeg blomster og gaver, siger Judy Gringer og tilføjer, at hun i begyndelsen var lidt nervøs, for kunne hun nu følge med og huske sine replikker uden at forsinke noget.

Uimponeret af sig selv

– Jeg tror nu, det gik nogenlunde godt for mig, siger Judy Gringer. Hun fortæller om kærlige og inkluderende medskuespillere:

– Rasmus Botoft sagde til mig efter, vi var færdige med optagelserne. Judy, jeg havde nu glædet mig til en elskovsscene med dig. Jeg svarede: Hvaffor noget? Hvad taler du om?

At bemærkningen var en henvisning til Judy Gringers image som sexbombe og Danmarks svar på Marilyn Monroe er der nok ingen tvivl om. Danskere, med en hvis alder, kan ganske givet huske revynummeret Babs og Nutte, hvor en purung Judy Gringer spiller sammen med Dirch Passer, som hun senere skulle blive kæreste med i fem år. Forhold til blandt andre Preben Kaas og Otto Brandenburg var også med til at cementere Judy Gringers image som sexsymbol. Alt sammen noget, som Judy Gringer ikke lægger den store vægt på.

– Det er jo klart, at jeg lærte mange kendte mænd at kende – de var jo lige rundt omkring mig. Det var bestemt ikke mig, der opsøgte dem. Hvorfor skulle jeg dog gøre det? Det mest oplagte sted at finde en ny kæreste er jo på arbejdspladsen – på den måde er teaterverdenen ikke anderledes end Netto som arbejdsplads.

Den store kærlighed

At Danmarks folkekære og store komiker og skuespiller, Dirch Passer, er Judy Gringers største kærlighed, står ret tydeligt. Kærligheden til Dirch kører som en varm og konstant tråd gennem hendes livsfortælling.

– Han var så kær, sød og poetisk, Dirch. Men jeg var kun 17 år, da vi flyttede sammen og Dirch noget ældre, så måske det var årsagen til, at vi ikke holdt sammen længere som kærester. Men det gjorde vi heldigvis professionelt – vi spillede sammen flere gange siden.

Judy Gringer rejser sig og går hen imod reolen. Hun finder et indrammet sort/hvidt foto, taget i 1959, og viser Judy med sin far – foran farens skrædderforretning i Bagsværd.

– Dirch har taget fotoet, og han har også lavet indramningen, fortæller hun, mens hun kærtegner den. En af hendes mest dyrebare ejendele er et Frank Jæger digt, hun fik af Dirch – Til en følsom veninde. Det var en ganske særlig tid med Dirch, Jørgen Ryg og Kjeld Petersen.

– Jeg fik grinet så meget dengang, at jeg på et tidspunkt troede, at der ikke var flere grin i mig, men det var der nu alligevel.

At være kendis dengang og nu er ikke noget, der fylder hos Judy. Tværtimod.

– Nej jeg gider faktisk ikke rigtig tale om det.

Hvorfor?

– Fordi jeg egentlig ikke kan lide at tale om mig selv. Og for mig har det aldrig været planlagt eller været et led i en strategi – det er bare kommet, og jeg har så taget imod. Det er sådan, jeg har det med livet – Tag imod eller skrid! – hvorfor sidde og brokke sig og pille i sin egen navle?

Men Judy Gringer føler sig også heldig.

– Jeg har haft den glæde at blive set fra jeg var ganske ung. Karriere var ikke noget, jeg gik og ventede på – men jeg ville da gerne, da muligheden bød sig til.

Og den kom, da teaterdirektør Stig Lommer fik øje på Judy Gringer, kort efter hun som 15-årig var blevet smidt på porten af Den Kgl. Ballet, hvor hun havde været balletbarn.

– Jeg tænker da tit på, hvordan mit liv havde været, hvis ikke jeg havde mødt Stig Lommer, Dirch Passer, Jørgen Ryg, Kjeld Petersen og alle de andre.

Et modigt valg

Men da Judy Gringer var i 40erne, forlod hun dansk showbiz.

– Jeg var dødtræt af den branche og skulle prøve noget andet. Jeg tog uden penge på lommen og uden ­planer til New York. Jeg ved ikke, hvor jeg fik modet fra – men jeg måtte bare gøre det. Måske var det mine egentlige teenageår, fordi jeg mødte Dirch som 17-årig og egentlig levede trygt med hans beskyttelse. Nogle vil nok kalde det dumhed, at jeg tog det valg. Men dem om det.

I New York årene ernærede hun sig blandt andet ved at uddele flyers for en ussel løn, som knap nok kunne række til huslejen, men hun holdt ud, og der er ­ingen tvivl om, at årene i The Big Appel styrkede hende.

– Det var helt igennem mit eget projekt, som jeg bare måtte gennemføre.

Når man taler med Judy Gringer er der nutidige emner, som er oplagte at tage op – Ukraine og Metoo.

Judy Gringer er nemlig ud af ukrainsk-­jødisk slægt. Hendes farfar og farmor ­måtte i sin tid flygte fra Ukraine på grund
af jødeforfølgelser i landet – og som barn måtte hun sammen med sine forældre og bror flygte fra Danmark i båd fra nazisterne til Sverige.

– Når jeg hører om lidelserne i Ukraine i dag, så tænker jeg på min farmor og farfar og på, hvad de skulle igennem. Og jeg har sagt til min datter, Julie, at hun skal kontakte Mosaisk Trossamfund, når jeg dør. Så må de tage den derfra. Mit ønske er nemlig, at jeg skal begraves efter jødisk skik. Og så Metoo – altså det meste er noget pjat – på nær det med ham den amerikanske filmproducent, Harvey Weinstein. Men det er blevet noget hysterisk, når man som kvinde ikke tåler kommentarer om ens udseende.

– Hvor ville jeg da have haft meget at se til, hvis jeg skulle have taget mig af sådanne kommentarer. Nej, så sig dog: Gå din vej eller giv ham en skideballe på stedet.

Det er tid til at forlade lejligheden for at gå hen til Judys stambar.

Vi sætter os udenfor i det forrygende danske sommervejr med et glas hvidvin – Judy har fået isklumper og vand i sit glas – så smager vinen bedre, noterer hun, mens unge og ældre gæster i baren igen og igen ­siger, hej Judy. Hun kvitterer for hilsnerne og svinger sit stadig lange Holly­wood hår i sommersolen. Og hvad med fremtiden?

– Det værste ved at blive gammel er, at man hele tiden mister dem, man var sammen med som ung – det er et stort savn at leve med – og så alle de skavanker, der kommer – gangbesvær, høretab og et øje, der ikke fungerer. Men det skal nok gå. Jeg ved, at min kat, Lille, overlever mig, men jeg har en veninde, som har lovet mig, at Lille kan bo hos hende.

– Men som sagt, så lægger jeg ikke planer – Livet, Vorherre og skæbnen må føre mig videre. Og jeg vil stadig suge livet til mig – sådan må det være – tag imod eller skrid, siger hun igen med et blik, der udstråler ufiltreret nærvær og en ungpigeagtig ynde, som hendes 83 år på ingen måde har taget fra hende.

Kort om Judy Gringer

• Født i januar 1941 i København
• Har medvirket i over 50 film og i et utal af revyer
• Hun var balletbarn på Det Kgl. Teater, men balletdanser blev hun ikke. I stedet hentede teaterdirektør Stig Lommer hende i 1957 ind som først danser i ­Tivolirevyen og senere blev hun en del af hans faste ensemble på ABC Teatret
• Hun dannede par med Dirch Passer i 5 år og senere med filminstruktør Knud Leif Thomsen, som hun fik en datter med
• Opholdt sig i en årrække i New York
• Har ikke haft en teaterrolle siden 1984, men er nu tilbage i en ny dansk film, Madklubben 2
• Er desuden aktuel med sine erindringer: En sexbombes ­bekendelser
• Bor i København
• Har en datter og 3 børnebørn.

Kort om bogen

Titel: Judy Gringer: En sexbombesbekendelser

Forfatter: Jacob Wendt Jensen

Udgivet af Forlaget Format i marts 2024