Tag kontrollen over smerterne

“Hvis du vågner op en morgen og ikke har ondt nogen steder – så er du død” (Piet Hein)

Jeg genkender hende på vej ind i konsultationen. På skærmen kan jeg se, at vi i dag skal tale om smerter og kommer i tanke om det forløb, vi tidligere har haft med samme tema. Hun er blevet påkørt på en parkeringsplads og har efterfølgende haft nakke og skuldersmerter.

Hun er imødekommende, sympatisk og smilende, mens hun fortæller, at hun har brug for, at vi taler om hendes smerter igen. Hun ligner ikke en, der har ondt, men jeg ved, at hun kæmper med smerterne hver dag. Hun er blevet undersøgt flere gange og af flere dygtige specialister på sygehuset, og man har ikke kunnet finde årsagen til hendes smerter, og jeg kan således heller ikke tilbyde hende anden behandling end fysioterapi og smertestillende medicin.

Jeg foreslår, at vi kan starte med at se på hendes smertestillende medicin, da hun afbryder mig: “Du sagde engang, at jeg ikke skal tage en pille hver gang livet gør ondt. Det har jeg tænkt meget over. Du sagde, at det er vigtigt, at det er mig, der styrer smerterne, og ikke smerterne der styrer mit liv”. Jeg bliver på samme tid overrasket og glad. Overrasket fordi jeg ikke husker at have sagt det, og jeg umiddelbart synes, det virker lidt hårdt. Glad på hendes vegne, fordi hun ikke stiller sig tilfreds med smertestillende medicin.

Kroniske smerter er under indflydelse af mange forskellige forhold og er således en kompleks udfordring. Smerteoplevelsen påvirkes af biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle forhold. Samtidig er det således, at de områder i hjernen, der er ansvarlige for smerteoplevelsen, påvirkes af vores tanker, følelser og opmærksomhed.

Jeg fortæller hende, at der er mulighed for at arbejde med smerteoplevelsen, så den fylder mindre i hverdagen og dermed skabe rum for mere livskvalitet. Vi ved eksempelvis, at smerteoplevelsen fylder mindre, hvis man kender årsagen til smerterne og ved, at det ikke er farligt.

Vi er i udgangspunktet udrustet med forskellige styrker og sårbarheder i vores personlighed. Disse forhold danner grundlaget for vores tanker i forskellige situationer. Disse tanker kaldes automatiske tanker, og der findes både positive og negative automatiske tanker. De automatiske tanker påvirker vores følelser, opmærksomhed og adfærd, og dermed vores oplevelse af smerten.

Ved at arbejde med automatiske tanker og antagelser, kan man derfor ændre oplevelsen af kroniske smerter og blive bedre til at styre smerteoplevelsen, så den får mindre plads. Der findes mange forskellige måder at arbejde med smerteoplevelsen på, og nogle af de mest anerkendte er afspændingsteknikker, udstrækningsøvelser, vejrtrækningsøvelser, opmærksomhedstræning og mindfulness. Det er samtidig vigtigt for smertepatienter at have fokus på søvn, hvile, tryghed, forståelse, oplysning og fysisk aktivitet.

Vi snakker om muligheden for at blive henvist til et smertecenter, hvor der kan arbejdes med de teknikker, men hun vil gerne selv arbejde videre, nu hvor hun har fået inspiration til noget, hun selv kan gøre. Jeg roser hende for at arbejde med mulighederne i begrænsningen. Jeg synes, hun har grund til at være stolt af sig selv. Også selv om der er dage, hvor det ikke lykkes. Dage hvor smerterne fylder for meget, har det været muligt for hende at håndtere sine smerter, så hun har fastholdt et liv med høj grad af sammenhæng og mening på trods af smerterne.