Lis Lyngbjerg er uddannet indenfor ledelse og kommunikation, men har i mange år arbejdet med stress og søvn. Siden 2010 har hun hjulpet mennesker med at tage magten over deres søvn tilbage – og i samme ombæring skåret voldsomt ned på deres stresssymptomer.
– Den biologiske reaktion på søvnmangel ligner stresssymptomer. Derfor er min konklusion, at en del af de stresssygemeldinger, vi ser, faktisk skyldes, at folk sover for lidt, siger Lis Lyngbjerg.
Ved at arbejde med enkle regler for søvnen har hun formået at forbedre søvnen, sænke stressniveauet, og få sine klienter hurtigt tilbage på arbejde.
Hun forklarer, at der er tre klassiske søvnproblemer; man sover for lidt, kan ikke falde i søvn eller vågner mange gange. Til alle tre problemer arbejder hun med to grundregler, der skal få søvnen tilbage i system. Stå op, når du ikke kan falde i søvn og slap af i processen.
Det betyder, at man ikke må ligge i sengen og stirre op i loftet eller lade paniktanker, som hun forklarer, nemt kan komme på den tid af døgnet, løbe af med én. Man skal stå op og lave noget hyggeligt og afslappende. Læse en skønlitterær roman, strikke, lægge et puslespil, tage dybe vejrtrækninger eller andet, som sætter gang i det afslappende nervesystem. Når trætheden melder sig, kan man så gå i seng igen.
Regel nummer to, som siger, man skal slappe af, handler om, at man ikke må pege fingre ad sig selv eller kritisere sig selv for manglende søvn.
– Det handler om at øve sig. Øve sig i at tale pænt til sig selv og skubbe tankemylder væk, og forbinde sengen med søvn og ikke søvnløshed. Det er en proces, men mange kan mærke en forskel i løbet af kort tid.
Falder ens søvnproblemer udenfor de klassiske, kan der være grund til at søge hjælp til at løse de bagvedliggende udfordringer, eller rette kemiske ubalancer i hjernen. Men grundlæggende mener Lis, at manges manglende søvn kan løses med simple teknikker – og som hun understreger, skal vi huske, at den perfekte søvn ikke findes, så der er ingen grund til at stræbe efter den, eller dunke sig selv oven i hovedet, hvis den ikke kommer.
Ud over at man kan arbejde med sin egen søvn ved at prioritere den tilstrækkeligt og genfinde et sundt forhold til søvnen, kan der være behov for hjælp udefra.
Der er dokumenteret god effekt af psykologisk søvnbehandling, hvor man arbejder med forskellige teknikker til at genfinde døgnrytmen, og få løst bagvedliggende problemer, der blokerer for, at roen kan indfinde sig om aftenen.
Ved at lukke for kroppens arousalsystem, som er det system, der sikrer, at vi vågner, hvis der sker noget uventet – f.eks. ildebrand, indbrud, hjertestop. Derfor skal medicinen kun tages i korte perioder og i særlige tilfælde, hvor søvnen ikke kan opnås på anden vis.