Tager du din medicin – hver gang?

Har du valgt ikke at tage den sidste tablet i antibiotikapakken, fordi halsbetændelsen alligevel var væk? Eller ligger tabletterne mod det høje kolesterol glemt i skuffen? Det er helt almindeligt, og der er mange gode grunde til det – ligesom der er mange gode grunde til at tage medicinen efter din læges anvisninger.Sygdomme, symptomer og skavanker får os med mellemrum til at gå til læge. Er det, du kommer med, muligt at behandle medicinsk, udskriver lægen en recept, hvis indhold gerne skal løse eller dæmpe problemet. Herefter er det meningen, at man går på apoteket og henter den foreskrevne medicin og tager den efter anvisningerne. Her sker der dog meget ofte noget ganske andet. Nogle kalder det ”sjusk” eller “glemsomhed”, men kigger vi på forskningsresultaterne er det meget andet end ”sjusk”, der falder os i øjnene. Cirka halvdelen af al den medicin, som sælges fra apoteket, tages ikke som lægen og apotekspersonalet har anbefalet – folk er det vi kalder “non-compliante”.

Når man taler med patienter, der får medicin, er der mange forskellige grunde til, at de ikke tager medicinen, som foreskrevet. Det kan være, folk oplever bivirkninger, det kan være de er bekymrede for, hvordan medicinen kan påvirke dem på lang sigt. Måske er medicinen så dyr, at det er svært at overskue udgiften. Mange mennesker har en holdning til, hvor meget og hvilke typer af medicin de vil indtage. Der er nogle, som ikke oplever, at medicinen ændrer noget, og derfor vælger den fra, ligesom nogle har svært ved at forene medicinindtaget med alle de andre ting, der sker i deres liv. Overordnet kan man dele årsagerne til at folk fravælger deres medicin op i fem overordnede kategorier, som i alt indeholder næsten 100 forskellige årsager til, at folk ikke tager deres medicin som anbefalet fra lægens/apotekets side: (1) sociale og økonomiske årsager, (2) årsager der hænger sammen med den konkrete sygdom, (3) patienternes holdninger og oplevelser, (4) årsager der hænger sammen med selve behandlingen samt (5) årsager der knytter sig til forholdet mellem patienten og lægen eller sundhedsvæsnet generelt.

Blandt de sociale og økonomiske årsager er blandt andet muligheden for at hente den medicin, man har behov for. Afstand til apoteket og manglende muligheder for transport kan betyde, at man ikke får hentet sin medicin på apoteket. I dag er der mulighed for, at man kan købe medicinen på nettet og få leveret med posten, men det er ikke alt medicin, der kan sendes på denne måde.

Nogle typer af medicin er så dyre, at det kan blive en økonomisk belastning. Ikke mindst fordi mange mennesker, som har et stort behov for medicin, ikke er på arbejdsmarkedet og ofte har et lavt rådighedsbeløb.

Mange af de infektionssygdomme, der florerer på denne årstid får både folk til at gå til læge og tage den antibiotika-medicin, som lægen udskriver, for symptomerne fra lungebetændelsen eller halsbetændelsen fylder så meget, at det er næsten ulideligt. Men der er mange andre sygdomme, der ikke “larmer” så meget i kroppen, og så kan det være svært at se meningen med at tage medicinen. Det kan for eksempel være knogleskørhed, forhøjet blodtryk eller kolesteroltal. Selv om disse sygdomme er velkendte og mulige at diagnosticere, ja vi kan endda påvise risikoen for, at de udvikler sig til noget mere alvorligt, så har man ofte ingen eller få symptomer eller gener af sygdommene – og så kan det være svært at fastholde motivationen til at bruge penge på medicinen og tage den med faste intervaller.

I andre tilfælde er problemet, at man ikke har den medicin hjemme, man har brug for, når man skal bruge den. Det kan være, at migrænen overmander en enkelt gang eller to om året. Den recept, som lægen har udskrevet, er udløbet eller tabletterne er blevet for gamle i skuffen. Det rette vil naturligvis være, at man kontakter sin læge og beder om en ny recept, tager på apoteket og henter tabletterne. Men man skal ikke spørge ret mange med migræne for at finde nogle, som synes, det er helt uoverskueligt, når hovedet er fyldt med smerter, lyset skærer og lyde slår. I den situation kan det være meget mere overskueligt at ringe til ens faster, som også har migræne, og få et par af hendes tabletter. Set med sundhedsfaglige briller, er det sådan set forkert, men for det enkelte menneske med migræne kan det være det helt rigtige at gøre.

Depression er en sygdom, som i sig selv nedsætter sandsynligheden for, at man tager sin medicin som anbefalet – både eventuelle antidepressiva men også andre typer af medicin. Når man har det psykisk dårligt, er det endnu vigtigere at passe på sin krop, så man ikke ender i en ond cirkel, hvor både det fysiske og det psykiske ikke fungerer. Men det kan være rigtig, rigtig svært, og det kan være en god idé at bede om hjælp til at håndtere det. Der findes forskellige hjælpemidler, som kan minde dig om, at det er tid til din medicin, og det kan også være, at nogle af dine pårørende gerne vil hjælpe dig. På apoteket kan de for eksempel pakke din medicin i doseringsposer, så du ikke selv skal holde styr på flere forskellige slags medicin – eller du kan vælge at få tilsendt en sms, som fortæller dig, at nu er tid til at tage en tablet.

Rigtig mange mennesker har grundlæggende ikke lyst til at tage medicin. Mange har bekymringer over, hvad medicinen gør ved kroppen, det kan være en påmindelse om, at vi en dag skal dø, det kan være en holdning om, at medicin i bund og grund er en form for gift. Som farmaceut kan man på den ene side synes, at det bunder i manglende viden hos patienterne – men omvendt, så er der mange lægemidler, der har bivirkninger eller kan give anledning til andre problemer. Det kan vi se i historien, men vi kan også høre det, når vi taler med patienterne. Et eksempel på et ellers lovende lægemiddel, der er blevet fjernet fra verdensmarkedet, er det smertestillende lægemiddel Vioxx. Det var ellers udviklet som alternativer til de gængse smertestillende lægemidler, der jo godt kan være lidt hårde ved maven. Men de to produkter viste sig at medføre øget risiko for hjerte-kar-dødelighed for patienterne.

Mange oplever også en god fornemmelse af kontrol og selvbestemmelse ved selv at regulere deres indtag af medicin. Det kan være, at du skyder dine vandrivende piller et par timer, så det ikke kolliderer med et aftenarrangement, eller at du af og til tager lidt ekstra smertestillende tabletter, når du skal ud at spise om aftenen, så du føler dig mere klar i hovedet til samtalerne. I en ideel verden skal medicinen selvfølgelig tages som din læge foreskriver den, men vi skal huske på, at der er meget godt og sundhedsfremmende ved at holde fast i et aktivt liv, der ikke udelukkende drejer sig om sygdom.

”Life is what happens to you, while you’re busy making other plans” er der en gang en, der har sagt, og det er meget rammende, når det drejer sig om at få struktureret vores medicinforbrug. Består behandlingen af én daglig tablet, så er der rimelig stor sandsynlighed for, at vi kan finde en måde at få medicinen til at passe ind i vores liv på. Men allerede ved to daglige doser er der mange, som begynder at glemme medicinen og ved fire eller flere daglige doser, går det helt galt: ikke mange er i stand til eller ønsker at tage deres medicin helt som foreskrevet. Hertil kommer, at medicinen kan skifte form, farve og mængde fra gang til gang, fordi recepterne ofte lyder på det billigste præparat, og det skifter ofte. Mange kommer derfor til at tage en dobbeltdosis, fordi de tror, det er to forskellige tabletter lægen har udskrevet. Og det bliver man altså ikke dobbelt så hurtig rask af. Blot er der større risiko for, at man oplever bivirkninger.

I meget af denne tekst har jeg for en nemheds skyld omtalt medicin som tabletter, men der er meget medicin, som ikke kommer i tabletform, hvilket også kan være med til at nedsætte sandsynligheden for, at medicinen bliver taget som anbefalet fra lægens/apotekets side. Hvis man skal smøre sig med cremer, kan det være svært at gennemføre det, mens man også shopper på januar-udsalget. Noget medicin kræver, at man giver sig selv en indsprøjtning, hvilket kan være så ubehageligt, at det er svært at gennemføre. Ligeledes er det ret almindeligt, at inhalatormedicin tages forkert, så man ender med at få en forkert dosis.

I en travl hverdag i lægehuset har din læge måske 10 til 15 minutter til at stille en diagnose og anbefale en behandling. Ved du i forvejen en masse om sygdommen, mulighederne og medicinen, er det måske fint, men ellers kan dette være et problem. Ved du ikke, hvordan medicinen virker, hvor vigtig den er, eller hvad der er af alternativer, kan det være, at du ikke synes, at det er den rigtige løsning for dig. Og det kan være med god rette. Men det kan også føre til, at dit liv slet ikke har den kvalitet, som det kunne have haft. Det kan også være, at du er i tvivl om, hvorvidt din læge eller andre har en økonomisk gevinst ved, at du får medicinen, og så er sandsynligheden for, at du har lyst til at tage medicinen, endnu mindre. Du behøver nu ikke være urolig for, at apoteket tjener flere penge ved at sælge dig dyr medicin frem for billig. Apotekerne betales nemlig af det offentlige samme beløb for hvert stykke receptpligtig medicin, de sælger.

Var der kun én årsag til, at mange ikke tager deres medicin efter anvisningerne, skulle vi sundhedsfaglige nok hurtigt kunne finde ud af at løse det. Men sandheden er, at der ofte er mange årsager til, at folk tager deres medicin på en anden måde end anbefalet. Måske smager medicinen grimt, har en hæslig farve og så falder det også sammen med, at man skal på ferie – og må man så overhovedet medbringe medicinen? Området er komplekst. For mig er det dog vigtigt, at du kigger på dit eget forbrug af medicin eller mangel på samme og vurderer, om det passer til dit liv. Trives du ikke, så er det godt at tage det op med din læge eller spørge på apoteket og finde en løsning. Har du det på alle måder godt og ikke bekymrer dig om fremtiden, så nyd dit gode liv.