Tal med din læge om døden – et tilbud til dig, der bliver 65 år

Døden kommer til os alle, men alligevel undgår vi helst at tale om den. Men at tale om det tager man ikke skade af.

At den praktiserende læge tager initiativ er rimeligt, fordi du normalt kender din læge, og fordi kernen i samtalen er lægefaglig med udgangspunkt i dit helbred. En samtale med lægen kan måske sætte gang i noget hos dig og give dig mod på at tale om sagen med din familie.

En læge med omkring et par tusind patienter vil have en ugentlig samtale om døden. Med et særligt honorar kan lægen sætte 30 min. af i stedet for de normale 10 minutter, hvor der ikke er tid til at ’lukke posen op’. Der skal være tid og ro til at se hinanden i øjnene og lade refleksionerne folde sig ud. Samtalen kunne åbnes med: ’Hvordan dør I i Jeres familie?’ og: ’Hvad tænker du om det?’. En del sygdomme har arvelige komponenter, og de fleste mennesker over 65 år har haft dødsforløb inde på livet og gjort sig tanker om det. Det lægefaglige fokus skal være, hvad sundhedsvæsnet kan tilbyde som en individuel cocktail af helbredende og lindrende behandling, når man bliver gammel og syg. På den måde er lægen bedre klædt på, den dag patienten – måske akut – faktisk bliver alvorligt syg. Både i forhold til patientens egne valg og ønsker, men også i forhold til de pårørende.

Det kan bidrage til bedre beslutninger. Som eksempel den dag, lægerne på hospitalet skal behandle en 85-årig mand. I de samtaler, den praktiserende læge har haft med denne mand, siden han var 65 år, kan han have fortalt, at han helst ikke vil ende hjælpeløs, som hans far gjorde. Endvidere ved man, at hans kone er død, at børnene bor i USA, og at han har klaget over ensomhed. Det kan føre til, at den praktiserende læge kan tage ansvar for at behandling undlades, begrænses eller helt indstilles. Noget, som kan være umuligt for hospitalslægerne, som kun kan prøve at kommunikere i den akutte, forvirrede situation. I denne situation har det nuværende livstestamente desværre kun beskeden værdi. Der er ofte tvivl om aktualiteten af det kryds, man engang har sat. .

Lægefaget handler dels om behandling og helbredelse, dels om omsorgen for og plejen af den syge. På grund af ’apparatfejlsmodellens’ succes i sundhedsvæsnet og de hurtige tekniske fremskridt på mange områder er balancen mellem de to dele blevet skæv. Der er mindre fokus på ’det hele menneske’. Der er ikke længere ordentlig plads til, at lægen tager sig tid til at tale med patienten. Men det mener jeg, der bør være.

Gorm Greisen

Formand for Etisk Råd, professor og overlæge ved Rigshospitalets neonatalklinik