Tal om sex med dit barn: Efter puberteten er det for sent

Med far og mor snakker børn og unge bedst om alt det, der opbygger et godt sexliv: Følelserne, kroppen, sproget, grænserne, selvforståelsen og fantasierne. Bare det ikke bliver for personligt, pointerer børnepsykolog, forfatter og familievejleder

– Far har en ”tissemand” og mor har en ”tissekone”. Det ved de fleste to-treårige.

Børnepsykolog og familieterapeut Margrethe Brun Hansen har sagt ja til at forklare danske forældre, hvornår man bør tale med sine børn om hvilke seksuelle emner. Og det er f.eks. forældrenes opgave at lære den to-årige det sprog, der gør det muligt at tale om sex på barnets niveau, fastslår hun.

– Skal William på to år sige ”penis”, ”tissemand” eller ”lilletrold”? Mere kompliceret er det sådan set ikke. At der kommer tis ud af ”tissemanden” og ”tissekonen” plejer at være tilstrækkelig information i den alder. Så svar på barnets spørgsmål, men gem gerne de lange, detaljerede forklaringer til senere, anbefaler hun.

I treårsalderen bliver børnene bevidste om, at der er to køn. Og, at den lille forskel sidder mellem benene.

– Men med mindre de spørger, behøver vi endnu ikke forklare, at piger også har et hul, hvor der hverken kommer tis eller pølser ud, men måske en baby en dag. Det kan sagtens vente til senere, siger Margrethe Brun Hansen.

Hav en god historie klar

I fire-fem-seks års alderen kommer spørgsmålet; hvordan får man børn?

Og her skal far og mor have et velovervejet svar parat, understreger børnepsykologen.

Det må ikke blive for teknisk:

– Barnet skal kunne se sig selv i en sand historie om livets mirakel, siger Margrethe Brun Hansen, der selv fortalte sine børn, at far plantede nogle småbitte frø fra sin tissemand i mors mave, og at babyen voksede i ni måneder, før den kom ud.

Samlejet og fødslen sprang hun i første omgang let henover. Men, hvis dit barn spørger, bør du selvfølgelig svare, understreger hun.

-Historien om sædcellernes kapløb mod ægget kan et barn sagtens se for sig; at ”det var mig, der vandt, fordi jeg var hurtigst og stærkest”. Livet er et mirakel. Barnet er et mirakel. Det er budskabet.

Åbenhed er godt for tilliden

Gennem hele barndommen anbefaler Margrethe Brun Hansen forældre at tale åbent om køn og sex på børnenes eget niveau.

Gribe bolden, når børnene viser interesse.

-Førskolebørn spørger bare. Og undersøger hinanden i børnehavens puderum. Det er så herligt. Men i skolealderen bliver børnene mere hemmelighedsfulde. Mange udvikler en uforklarlig blufærdighed. Derfor er det så vigtigt, at barnet tidligt oplever, at man kan tale med far og mor om alt. Uden at vi bliver sure eller forskrækkede eller kede af det, siger hun.

Små børn kopierer både bevidst og ubevidst deres forældre. De registrerer, om far og mor skammer sig over deres kroppe eller ugenert vader nøgne gennem stuen efter badet. Barnet seksuelle bevidstgørelse bliver alt andet lige lettere, hvis forældrene taler afslappet og udramatisk om krop og køn. Det er også dejligt, når de voksne er glade for hinanden. Der er dog grænser for frisindet. Fars og mors sexliv er en privatsag. Det er børnenes også, understreger Margrethe Brun Hansen.

Diskretion ligeså

– Hvis din søn spørger, om du har haft andre kærester, før du og din partner mødte hinanden, er det fint bare at svare ”ja”. Ingen detaljer, tak!” siger hun.

Alene tanken om far eller mor i en hed sexscene kan vække så dyb afsky, at især større børn klapper helt i og finder andre at dele tvivlen og usikkerheden med.

– Fordi relationen til forældre er noget særligt. Du har flere milliarder potentielle sexpartnere, men kun én mor. Hun er ikke noget sexobjekt.”

Man behøver slet ikke tale med sine børn om selve den seksuelle akt, forklarer Margrethe Brun Hansen:

– Vi kan godt sige, teenagerens nye kæreste ser sød ud. Men vi kan ikke spørge, om han eller hun er god til at elske. Det har ingen lyst til at dele med sine forældre, siger hun. Hvordan man ruller et kondom på, lærer de i skolen. Erfaringerne, nydelsen og fantasierne foretrækker de fleste at dele med jævnaldrende, siger hun.

– Tal så vidt muligt om sex og kærlighed generelt og i tredje person, råder hun og tilføjer:

– Vær lidt smart. Se en film sammen og ryst på hovedet, når hovedpersonen gør noget dumt.

Grænser er guld

I de mere frivole børnehaveår kan det være børnene, der gør forældrene forlegne.

– Små drenge og piger piller ved sig selv og løber nøgne rundt. Det er helt naturligt, men der sker altså ikke noget ved at bremse dem. Sig, at man ikke må pille ved sine kønsdele, når der er andre til stede – f.eks.: Fordi vi er dannede mennesker. Vi piller jo heller ikke næse og ører, mens vi spiser, siger Margrethe Brun Hansen.

Børn skal også tidligt lære at sige nej, understreger børnepsykologen:

– Når farmor her f.eks. kommer med sin ostemund og vil kysse lille Emma, og lille Emma vender hovedet væk, skal vi ikke prøve at overtale hende: ”Åååhr….bare en lille møsser?”. Der skal vi som voksne bide afvisningen i os og rose Emma: ”Hvor er det fint, at du kan sige nej!”

Det kan godt være, den voksne bliver sur. Men vi er altså ikke født med respekt for egne eller andres grænser, påpeger Margrethe Brun Hansen:

– Om du tvinger dit barn til at spise op, kysse, optræde eller gå med en sweater, der kradser, er ét fedt. Hvis vi ikke respekterer barnets grænser, bliver det sværere at sige nej i tide. Eller forstå at andre siger nej. Og det er bare alfa og omega for et godt sexliv, at man tør sige til og fra, siger hun.

Skræm ikke med børnelokkere

Historier om børnelokkere kan skræmme både små og større børn fra vid og sans, advarer børnepsykologen.

– Vi gør det jo i en god mening. For at beskytte dem. Men vi skal ikke udpensle, hvad en børnelokker kan finde på. Barnet forstår ikke, hvor sjældent det sker og begynder måske at se børnelokkere alle vegne, siger Margrethe Brun Hansen.

I stedet anbefaler hun simple regler, som f.eks.: ”Du må ikke tage med nogen, uden jeg ved det, for så kan jeg ikke finde dig.

– Og når dit barn så kommer og spørger til noget, han eller hun har hørt om børnelokkere, skal du dels lytte opmærksomt, dels have et gennemtænkt svar parat, råder Margrethe Brun Hansen.

– Du kan f.eks. forklare, at nogle syge voksne holder så meget af børn, at de gerne vil have ét med hjem. Men desværre kommer de nogle gange til at gøre barnet fortræd, foreslår hun.

– For en sikkerheds skyld skal barnet bare sige pænt nej til at gå med voksne, barnet ikke kender. Også selv om de fleste helt sikkert er søde, siger Margrethe Brun Hansen.

Tillid avler tillid

Der skal mod til at indrømme, man har gjort noget dumt, tænkt noget dumt, er i tvivl eller bange. Og det er samtidig lige præcis i de situationer, forældre inderligt håber, børnene vil melde sig.

– Vær tilliden værd. Hvis din teenager indrømmer, at hun har haft ubeskyttet sex, skal du ikke moralisere, men gøre situationen så tryg som mulig; vær løsningsorienteret og afdramatisere. Sig: ”Vi kan gå til lægen og få en fortrydelsespille i stedet for at himle op op, hvad du HAR sagt.” siger Margrethe Brun Hansen.

At rode i sine børns ting, udspørge kammerater bag barnets ryg, smuglæse i dagbogen og deslige er utilgivelige tillidsbrud, understreger børnepsykologen.

– Det må du kun gøre, hvis du har grund til at tro, dit barn er ude i alvorlige problemer, siger Margrethe Brun Hansen.

Sæt pornoen på plads

Børn er nysgerrige, og i 12-årsalderen har de fleste stiftet bekendtskab med porno på nettet, voksnes ”hemmelige” gemmesteder og i det offentlige rum. Men nogle bliver usikre.

– Selv i bussen får vi jo smækket billeder op i synet af kvinder med silikonebryster og nittehalsbånd. Og hvis ikke dit barn selv spørger, om man virkelig SKAL slå på dén, man har sex med, må du gerne lade en jordnær bemærkning falde i ny og næ, siger Margrethe Brun Hansen.

– Du kan ikke forhindre dit barn i at se porno, men du kan forklare, at det er billeder af fantasier. At nogle voksne leger den slags, andre gør ikke, men det afgørende er, at holde af hinanden. Så er sex slet ikke svært, siger hun.

– Det klarer de selv. Vi skal lære dem at stå ved, hvad de vil og ikke vil. Beskytte sig imod sygdomme, overgreb og uønsket graviditet. Stille, roligt og løbende fra børnene er ganske små. For efter puberteten er det for sent, siger Margrethe Brun Hansen.

Se overordnet guide til, hvordan du håndterer snakken i de forskellige aldersgrupper her.