Tandlægen indkalder dig efter behov

I mange år var det fast kutyme, at børn og voksne gik til tandlæge hvert halve år. Sådan er det ikke mere! Der er blevet længere blandt besøgene for børn og unge med sunde tænder, mange steder op til halvandet år. Det gælder dog ikke patienter med et tandsundhedsmæssigt behov. De indkaldes oftere til tandlæge.

Tidligere var der ikke samme udbyggede børne- og voksentandpleje og en konsekvent brug af fluortandpasta som i dag. Det betød, at der før i tiden var et så stort behandlingsbehov, at tandlægerne dårligt kunne følge med. Da fluortandpasta imidlertid blev allemandseje, børnetandplejen fungerede over hele landet, og voksnes brug af tandpleje i privat regi også blev almindeligt, skete der en markant bedring i tandsundheden.

Tandlægen risikovurderer

Den bedre tandsundhed gav anledning til at interessere sig for, om halvårlige tandeftersyn nu også var nødvendige. Forskere undersøgte biologien bag tandsygdommene, hvad var årsagerne, og hvor hastigt udviklede de sig? De kunne nu konkludere, at børn, unge og voksne, der lever fornuftigt og spiser sundt og varieret, kun har en lille risiko for at udvikle tandsygdomme, og at det sker med en del lavere hastighed end i efterkrigstiden og op til 60 ́erne.

Forskernes resultater har betydet, at man i børne- og unge tandplejen for ca. 10-15 år siden indførte en individuel risikovurdering med baggrund i den enkeltes biologi og adfærd. Langt de fleste børn, ca. 80 pct., indkaldes derfor i dag hver 12 eller 16 måned, og hvis barnet i den mellemliggende periode får ondt i tænderne, kan man altid ringe og få en akuttid. De sidste 20 pct. af børn og unge, dem med dårlig tandsundhed, indkaldes oftere. Her vurderer tandplejen, at der er behov for flere besøg hos tandlægen.

Sundhedsstyrelsen har for få år siden udarbejdet nogle såkaldte ”Nationale Kliniske Retningslinjer”, der guider tandlæger i, hvornår han/hun skal indkalde sine patienter. Børne- og unge tandplejen har længe arbejdet med en tandsundhedsmæssig opdeling, men nu støder især mange voksne på den nye klassificering hos deres tandlæge. De inddeles i grøn, gul eller rød.

Grøn er, hvis man vurderes til at have sunde tænder og en mundhule uden behandlingsbehov og med en lille risiko for sygdomsudvikling.

Gul er, hvor tandplejen mener, at der kan afhjælpes til grønt niveau.

Er man rød patient vurderes det, at det kan være svært for den enkelte at opnå en stabil tandsundhed. Her er der behov for tandplejens hjælp.

Tilskud efter farven

Som voksen betyder den nye farveinddeling, at de offentlige tilskud gradueres efter behov. Det er ikke længere muligt som grøn patient at gå til tandlæge hvert halve år og samtidig få tilskud fra den offentlige sygesikring.

I børne- og unge tandpleje er der ingen penge mellem behandler og patient. Her får tandplejen tildelt et fast budget af kommunen, der skal skabe mest tandsundhed for pengene. At lave et længere interval mellem undersøgelserne for børn og unge med sunde tænder giver mulighed for at yde en ekstra indsats for de godt 20 pct., der har behov for ekstra hjælp og vejledning. Det gør, at tandplejen kan holde budgettet og samtidig arbejde på at skabe bedre lighed i tandsundhed.