Tarmbakterier bag næste store medicinske revolution

I mange år har menneskets tarmbakterier levet i mørke uden for lægevidenskabens søgelys. Men sådan er det ikke længere. Ny forskning viser, at nøglen til at forebygge og helbrede en lang række af vor tids mest alvorlige sygdomme ligger i forståelsen af vores tarmbakteriers funktion.

Vores tarm og dens myriader af bakterier og vira er en kommandocentral, som er indrettet til at kunne passe på os og holde os sunde og raske, hvis den ellers er i balance.  Og hvis vi mennesker ellers samarbejder. Og det er vi med vores moderne livsstil tilbøjelige til ikke at gøre.

Resultatet er, at mange af os har alt for få af de gavnlige tarmbakterier. Vores tarmflora er blevet for smal i forhold til, hvad vores kroppe blev skabt til i sin tid.

Vores kroppe er vært for et væld af forskellige bakterier. Men det er først nu, at forskerne for alvor er ved at lære, hvem bakterier er, og hvad de gør for os. Der skete nemlig noget af et vidensmæssigt tigerspring for seks år siden, da den samlede genetiske kode for langt de fleste bakterier i tarmen, mundhulen, svælget, næsehulen, luftrøret, vagina, forhuden og huden blev kortlagt.

Først da stod det klart for forskerne, at bakteriernes betydning for vores helbred er lagt større end hidtil antaget.

Tarmbakterier og helbred

Professor Oluf Borbye Pedersen er forskningsdirektør på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet, og han har været en af de internationale frontfigurer i kortlægningen af bakteriernes gener.

Oluf Borbye Pedersen er ikke i tvivl om, at kortlægningen af vores bakterier og efterfølgende forskning vil have revolutionerende betydning for, at vi om nogle år kan forebygge,  diagnosticere og behandle en lang række alvorlige sygdomme, som i dag truer folkesundheden.

Ikke mindst bakterierne i vores tarmsystem har stor betydning for vores helbred. I tyktarmen alene er der 1-2 kilo bakterier eller mange billiarder hos et voksent menneske.

Vi har vores helt egen unikke flora

Sammensætningen er unik og forskellig fra person til person også hos enæggede tvillinger, der ellers har ens arvemateriale. Vores tarmflora, som eksperterne mere korrekt kalder mikrobiotaen, er dynamisk. Det vil sige, at den bliver påvirket af vores livsstil – og dermed vores kost. Hvis vi f.eks. rejser til Indien, ændres vores mikrobiota allerede inden for et døgn.

De gode tarmbakterier modner og træner vores immunsystem, så det kan modstå angreb fra sygdomsbakterier. De medvirker også til at regulere frigivelsen af tarmhormoner, som igen regulerer vores energiomsætning. De danner også K-vitamin og visse B-vitaminer, som er nødvendig for at kunne optage mineraler, og tarmbakterierne afgifter skadelige stoffer i maden.

Sygdomme som fedme, diabetes, leddegigt, kræft i tyktarmen, tarmbetændelser, irritabel tyktarm, åreforkalkning og psykiatriske lidelser er alle kendetegnet ved ubalance i tarm-mikrobiotaen hos den ramte.

Der går lidt endnu

Oluf Borbye Pedersen regner med, at der vil gå op mod 15 år, før vi får den nye generation af potente bakterielle behandlinger på markedet – enten i form af kosttilskud, medicin eller som oprensede levende bakteriekollektiver fra raske donorer.

Udfordringen er især, at de nyfundne bakterier er svære at opdyrke, fordi de i modsætning til de velkendte mælkesyrebakterier ikke tåler ilt. Derfor skal der nye teknologier til.

– En anden udfordring er, at vi har flere vira end bakterier i tarmen. De blander sig med hinanden, og den del har vi ikke styr på i dag. Vi ved ikke, hvordan det kammer-ensemble spiller sammen, forklarer Oluf Borbye Pedersen..

Transplantation af afføring  eller opdyrkede bakteriekollektiver er allerede en effektiv behandling af kronisk diarré, forårsaget af clostridium difficile-bakterier. Og bakterier er en velkendt kilde til fremstilling af medicin, der kan regulere vores modstandskraft. Men en ny generation af hyperpotente præparater er nu på vej.

____________

Nye behandlinger med tarmbakterier

Lægerne vil i fremtiden kunne finde frem til, hvilke bakterier patienten mangler i tarmen. Og de vil også ud fra bakterie-sammensætningen kunne finde ud af, hvordan manglen linker til forskellige sygdomme.

Behandlingerne vil være enten af typen probiotika eller prebiotika.

Vi kender i dag prebiotika fra især mælkeprodukter, hvorfra vi får probiotiske bakterier og mælkesyrebakterier. I fremtiden vil vi få en lang række andre fødevarer med nye probiotiske bakteriestammer, der kan gavne vores helbred.

Prebiotika er typisk kulhydrater, som ikke kan nedbrydes af kroppens egne fordøjelses-enzymer og som derfor når ned til bakterierne i vores tarm. Det er især de gode bakterier, der kan fordøje de prebiotiske stoffer. Dermed bliver de gavnlige bakterier styrket i konkurrencen med de skadelige bakterier i vores tarm. De stoffer, som bakterierne producerer, når de fordøjer prebiotiske kulhydrater, er også gavnlige for vores krop.

Bakterielle stoffer
Lægerne kan i fremtiden også springe bakterierne over og gå direkte til de stoffer, som bakterierne producerer. Eksempler: Nogle bakteriearter udskiller stoffer, som kan oprenses og med effekt gives til personer med svær fedme. Andre stoffer kan gives til folk med depression.

Duolac og Husk – to anerkendte præparater

Eksempler på anerkendte produkter inden for probiotika og prebiotika, som allerede er på markedet, er probiotiske Duolac og prebiotiske Husk.

Cell Biotech er producenten bag det danske mælkesyrebakterie-brand, Duolac. I mere end tyve år har Cell Biotech arbejdet med banebrydende teknologi, produktionsmetoder samt forskning inden for mælkesyrebakterier og har bl.a. et patent på den unikke beskyttelsesteknologi i Duolac produkterne (Duolac dobbelt coating).

Prebiotiske Husk er et veldokumenteret naturlægemiddel med Psyllium-frøskaller og fås både som pulver og i vegetabilske kapsler. Præparatet er godkendt af Sundhedsstyrelsen som naturlægemiddel, og virker mod forstoppelse, diarré, irritabel tyktarm og forhøjet kolesterol.

Begge præparater kan købes på apoteket.

Kostråd

Vi kan ændre betydeligt på sammensætningen af vores tarmbakterier via vores daglige kost. Anbefalingerne er at spise groft, grønt og varieret. Flere mennesker med irritabel tyktarm tåler dog dårligt mange af de anbefalede fødevarer.