Tarmbakterier blokerer for allergien

Tilskud af mikroorganismer, som lever i tarmsystemet, ruster kroppen til forsvar imod allergi. Også når allergien har hjemme i huden eller i åndedrætsorganerne. Probiotika kaldes det, og sundhedspotentialet kan være langt større, end vi endnu har forstået.

Din krop er en kompleks organisme, som ud over store knogler og muskler indeholder bittesmå dele på celleniveau. Og som samtidig er værtsorganisme for milliarder af andre levende væsener.

Især i tarmsystemet giver kroppen husly til store mængder af mikroorganismer. Man plejer at sige, der bor 2 kg mikroorganismer (altså små dyr, som ikke er dig!) i fordøjelseskanalen. På den baggrund er det logisk, at man skal være varsom med de leveforhold, man giver de mange gæster.

Vi har længe været klar over, at tarmfloraen har betydning for selve fordøjelsen – altså hvis du har mavepine, diarré eller lignende. I de senere år er vi blevet klogere på, hvor meget tarmfloraen også betyder for alt fra immunsystemet og mental balance til udviklingen af autoimmune lidelser eller kræft.

Meget tyder også på, at en velafbalanceret mave kan styrke kroppen over for allergiske lidelser.

Dokumenteret effekt på børneeksem

En af virkningerne af probiotika er en stimulering af tarmhinden, som både styrker dens barrierefunktion og får den til at udskille stoffer, der bidrager til immunrespons.

Det er dokumenteret, at denne funktion nedregulerer kroppens overreaktion ved hypersensibilitet som f.eks. børneeksem og andre typer atopisk eksem.

Flere internationale forsøg har også vist en effekt på andre typer allergier. Det gælder f.eks. pollenallergi, hvor et studie fra USA gav meget positive tilbagemeldinger fra de allergikere, som tog probiotika, mens kontrolgruppen på placebo ikke havde effekt. Det amerikanske forsøg omfattede forsøgspersoner med moderat allergi, ikke svære tilfælde af pollenallergi.

Læs også: Corona-hygiejne kan skade vores helbred på sigt

Probiotika mod astma og allergi

Sidste år publicerede forskere fra Dansk BørneAstma Center et studie, hvor det langsigtede mål er at udvikle et probiotika til nyfødte børn, som kan ruste deres immunsystem til at undgå at udvikle astma og allergi. Tanken er, at hvis man i børnenes første leveår påvirker, hvilke bakterier der kan leve i deres krop, kan det fungere næsten som en vaccination imod at udvikle allergiske reaktioner.

Forskerholdet under ledelse af professor Hans Bisgaard har identificeret to bakterier, som lever både i luftvejene og i tarmsystemet. Stor forekomst af disse bakterier hang sammen med risiko for astma og allergi.

Endnu har forskerne ikke kortlagt, om bakterierne er årsag til den immunrespons, som forårsager allergi, eller om deres tilstedeværelse blot er et tegn på, at barnets immunprofil disponerer for at udvikle astma og allergi.

Et resultat, som forskerne dog er sikre på, stammer fra afføringsprøver. Jo flere forskellige bakterier, der blev fundet i afføringen, jo mindre var risikoen for, at et barn udviklede allergi.

En støtte til kroppens egne bakterier

Alt tyder på, at det allerede i et barns første leveår bliver lagt fast, hvilke bakteriestammer, der er en fast del af tarmens mikrobiologi. Derfor er det naturligvis vigtigt, at barnet får sund og varieret kost, som giver tarmfloraen god mulighed for at vokse sig mangfoldig og stærk.

For de af os, som af den ene eller anden grund ikke udviklede en stærk tarmflora i barndommen, giver det en ekstra grund til at overveje probiotika.

Ikke mindst hvis vi døjer med forskellige ”medfødte” skavanker som eksempelvis allergi, er det en nærliggende tanke, at probiotika kan støtte mikrobiologien i vores fordøjelse – og dermed modstandskraften imod allergisk reaktion.

Ingen forsøg med probiotika har vist bivirkninger. Til gengæld har flere forsøg peget i retning af, at mavesyren kan tage livet af de fremmede mælkesyrebakterier, før de når frem til tarmsystemet. Så det er en god idé at finde et probiotikaitilskud med en god indkapsling, der beskytter mikroorganismerne indtil ankomsten i tarmen, hvor de kan formere sig og have en gavnlig virkning.