Tarmbakterier: Et ekstra organ i maven

Man har længe vidst, at tarmens bakterier er afgørende for vores evne til at nedbryde madens indhold af ufordøjelige kulhydrater, men forskning viser, at det måske er det mindst interessante ved tarmbakteriernes funktion.

Indimellem kommer der forskning frem, som virker mærkværdig. Som den gang overlæge og lektor Mikael Bitsch var i stand til at forbedre helbredet hos mennesker med type 2 diabetes væsentligt ved hjælp af vegansk kost (kost uden kød og animalske produkter som eksempelvis mælk og ost, red.), som vi tidligere har skrevet om her i Helse. Hvordan kan det være, at Mikael Bitsch var i stand til at regulere nogle type 2 diabetes patienter alene med kosten? Svaret har sikkert givet mange forskere sommerfugle i maven af spænding. Sidste år kom så en del af svaret. Forskere er nemlig for nylig ved hjælp af DNA-teknologi kommet på sporet af flere tusinde hidtil ukendte bakteriearter i vores tarme. Deres forskning viser, at opgaverne for de halvandet kilo bakterier, vi hver især har i tarmene, er langt mere komplekse end ”bare” at nedbryde og omsætte dele af maden. Bakterierne modulerer blandt andet dannelsen og virkningen af en række hormoner, som påvirker blodsukkeret.

Påvirker sandsynligvis alle celler i kroppen

A38, brottrunk og lignende produkter med mælkesyrebakterier har i mange år været kendte som gavnlige for fordøjelsen. Det viser forsøg på dyr, hvorimod virkningerne på mennesker er mindre overbevisende.   Og mælkesyrebakterier udgør kun en mindre del af tarmenes bakterier. Indtil for tre fire år siden kendte man ikke størstedelen af de forskellige bakterietyper i tarmen.  Mere end 60 procent af dem er anaerobe. Det vil sige, at de ikke tåler ilt, og de er vanskelige at dyrke og kortlægge i et laboratorium.  

– Men ved hjælp af DNA-teknologi har vi været i stand til at finde omkring 7.000 forskellige bakteriearter  i tarmen fra mennesker i forskellige dele af verden, og vi kan se, at et hvert menneske har mindst 160 forskellige bakteriearter, som udgør en helt personlig sammensætning ligesom et fingeraftryk, fortæller Oluf Borbye Pedersen, som er forskningsdirektør og professor ved Københavns Universitet. Til trods for de seneste gigantiske gennembrud i grundforskningen inden for dette område, er han meget bevidst om, at der stadig er ufatteligt mange uafklarede spørgsmål.

– Netop fordi vi nu har kendskab til omkring 10 millioner bakterie-gener i tarmen kan vi begynde at forstå hvilke mangeartede opgaver disse bakterier varetager. Vi kan se, at bakterierne har potentialet til at producere en række bioaktive stoffer, der kan optages over tarmvæggen og via blodet blive transporteret rundt i hele kroppen og påvirke vores organer og celler. På den måde har de også indflydelse på hormonproduktion og nervefunktion, ja selv vores psyke. Derved er der skabt et grundlag for et væld af kommunikation mellem bakterierne i tarmen og kroppens egne celler. Funktionerne er så mange og komplicerede, at vi med rette kan tale om bakteriefloraen i tarmen som et ekstra organ, siger Oluf Borbye Pedersen.

Mangfoldighed er en fordel

Der findes omkring 100 trillioner bakterier i din tarm. Alle mennesker har ufatteligt mange bakterier, men der er alligevel nogle, som har flere end andre. Både i antal og type. Det kan måske være en af årsagerne til at nogle har et stærkt immunsystem og et sundt fedt- og sukkerstofskifte, mens andre tilsyneladende bliver ramt af mange flere sygdomme. Den forskning som Oluf Borbye Pedersen har været med til at lave viser, at omkring en fjerdedel af danskerne har for få tarmbakterier.

– Den foreløbige forskning tyder på, at det er en fordel at have mange, have mange forskellige og at have de rigtige. Vi har vist, at hver fjerde voksne dansker har en smal tarmbakterie-sammensætning, og det er knyttet sammen med øget risiko for overvægt, dårlige fedtstoffer i blodet, nedsat virkning af insulin og en mild grad af betændelse i kroppen. Årsagerne hertil kender vi ikke. Men andre forskere har vist, at man kan både øge og forbedre sin bakterie sammensætning ved at spise en energifattig og grønsagsrig kost, slutter Oluf Borbye Pedersen.