Tarme i topform styrker hjertekar-helbredet

Spiser man overvejende plantemad, får man et sundt tarmmikrobiom. Og et sundt mikrobiom i tarmene kan sandsynligvis bidrage til at forebygge hjertekarsygdomme, viser et stort, dansk ledet forskningsprojekt.

Kære dansker. Spis masser af grøntsager, bælgfrugter og rodfrugter hver dag. Og spar på kød fra firbenede dyr. Det vil sige kvæg, svin og lam. Så giver du nemlig milliarder af bakterier i dine tarme noget, der ikke alene holder dem i topform, men også øger deres muligheder for at bidrage til forebyggelse af åreforkalkningssygdomme og blodpropper i hjertet.

Det fortæller Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsoverlæge på Herlev- Gentofte Hospital og ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet. Som en af de internationalt førende videnskabsmænd i sundhedsfremmende tarmbakterier stod han i over 10 år i spidsen for et EU-støttet forskningsstudie. I projektet analyserede 63 forskere forbindelsen mellem antallet af tarmbakterier, deres sammensætning og funktion samt de hundredvis af stoffer, som de producerer og sender ud i blodet, og forekomst af hjertekarsygdomme.

Studiet, som omfattede 1.241 voksne danskere, franskmænd og tyskere, viste, at mennesker med dårlig livsstil, overvægt eller type 2-diabetes – men ingen symptomer på åreforkalkning i hjertets kransårer i forhold til raske personer – havde betydeligt færre sundhedsfremmende bakteriearter i tarmene. Samtidig havde de højere koncentrationer af skadelige stoffer i blodet, som uønskede tarmbakterier producerer. Et mønster for ubalancer i tarm og blod, som forskerne også fandt hos mennesker med hjertekrampe, blodprop i hjertet og hjertesvigt.

50.000 milliarder bakterier

Raske voksne mennesker menes at have omkring 50.000 milliarder tarmbakterier. Tilsammen kaldes de tarmmikrobiomet. Det fordeler sig på flere tusinde arter eller stammer af bakterier. Afhængigt af vores livsstil mener forskere, at mikrobiomet kan gavne eller svække vores helbred. Mikrobiomet fungerer nemlig som en indre ”kemifabrik”, der kan danne fabelagtigt mange forskellige stoffer, blandt andet ud fra den mad, vi spiser.

Et eksempel er smørsyre, som bakterierne danner meget af, når de fordøjer plantemadens indhold af forskellige kostfibre. Smørsyre har mange gavnlige virkninger. En af dem er at bidrage til at regulere kroppens immunforsvar ved at forebygge eller dæmpe inflammation.

Andre af de molekyler, som bakterier producerer, spiller afgørende roller i stofskiftet. Atter andre trænger gennem tarmvæggen og når via blodbanen ud til celler i alle kroppens organer. F.eks. til hjernen, hvor de menes at bidrage til regulering af kognitive funktioner og følelser.

Har man derimod en usund livsstil med dårlig kost, rygning og fravær af motion, forstyrrer man bakteriernes sundhedsfremmende arbejde i ”kemifabrikken”.

Et eksempel på mad, der kan ændre tarmmikrobiomet i uheldig retning, er kød fra firbenede dyr. Hvis man spiser den slags i større mængder – måske hver dag – fremmes væksten af bakterier i tarmen, der omdanner bestemte stoffer i kødet (L-carnitin og fosfatidylkolin) til trimetylamin. I leveren omdannes dette stof til trimetylamin-oksid (TMAO). TMAO cirkulerer så i større mængder i blodet, hvor det øger blodpladers tendens til at klumpe sammen.

Vaner i form af for fed eller sukkerholdig mad, rygning eller mangel på daglig motion er uheldige set i relation til tarmens mikrobiom.

Uheldige vaner

Vaner i form af for fed eller sukkerholdig mad, rygning eller mangel på daglig motion er uheldige set i relation til tarmens mikrobiom. Hver enkelt af vanerne bidrager til at mindske antallet af sundhedsfremmende bakterier, og mangfoldigheden af forskellige bakteriearter og får mikrobiomet til at fremstille molekyler, der forringer vores helbred. En proces, der vel at mærke kan foregå i årevis, uden at man mærker noget til det, påpeger Oluf Borbye Pedersen:

De store ændringer i tarmmikrobiomet hos mennesker med en usund livsstil synes at opstå mange år før symptomerne på åreforkalkning i hjertet. En viden, der opfordrer til, at man i tide etablerer og fastholder et sundt tarmmikrobiom.

Den næsthyppigste dødsårsag

Hvert år dør omkring 12.000 danskere af hjertekarsygdomme, som dermed er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark. Kun kræft kræver flere menneskeliv.

Nu påpeger den videnskabelige undersøgelse, som Oluf Borbye Pedersen var med til at lede, altså, at mennesker med hjertekarsygdomme i tidlige såvel som fremskredne stadier har tarmmikrobiomer i ubalance.

Læs også: Grøntsager og bælgfrugter kan forebygge hjertesygdomme

Resultaterne fra forskningen i tarmmikrobiomet leverer efter Oluf Borbye Pedersens mening yderligere motivation for at efterleve de officielle livsstilråd. Hvis man vil passe på sit hjertekar-helbred, bør man passe godt på sit tarmmikrobiom. Det gør man, ifølge Oluf Borbye Pedersen, ved at spise masser af grønt, løbe, gå, cykle eller få anden motion dagligt samt kvitte smøgerne.

Håb forude

Sørger man for at have en sund livsstil, er der masser af håb af forude, siger Oluf Borbye Pedersen:

– Den gode nyhed er, at den skjulte ubalance i tarmmikrobiomet, der ses allerede i forstadierne til hjertekarsygdom, kan rettes op gennem rygestop, daglig motion og ved indtag af en varieret og en overvejende plantebaseret kost. Forebyggelse af hjertekarsygdom med medicinsk behandling af forhøjet kolesterol og blodtryk, fedme og diabetes bør derfor suppleres med en daglig livsstil, der holder tarmmikrobiomet i topform.

Over 700 slags tarmbakterier under lup

Resultaterne af det europæiske forskningsprojekt, Oluf Borbye Pedersen stod i spidsen for, er blevet udgivet i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift, Nature Medicine sammen med et israelsk studie, der uddyber det europæiske projekt.

Det ideelle forsøgsdesign ville være at undersøge store grupper af tilfældige mennesker og deres tarmmikrobiom og de hundredvis af stoffer i blodet, som mikrobiomet danner, flere gange over en periode på 60-70 år. Men det er naturligvis helt uladsiggørligt, forklarer Oluf Borbye Pedersen.

I stedet valgte forskerne at designe et såkaldt tværsnitsstudie, der inkluderede 1.241 europæiske kvinder og mænd fordelt i fire grupper: Raske, overvægtige eller type 2-diabetikere uden medicinsk behandling, overvægtige eller type 2-diabetikere i medicinsk behandling samt personer med hjertekramper, blodprop i hjertet eller hjertesvigt.

Ved at opdele forsøgsdeltagerne på den måde kunne forskerne skelne mellem påvirkninger af mikrobiomet fra overvægt, type 2 diabetes, forskellige former for lægemidler og fra selve åreforkalkningssygdommene. Grunden til, at forskerne inkluderede mennesker med overvægt og type 2-diabetes er, at de pågældende sygdomme ofte er forstadier til udvikling af forkalkninger i hjertets kransårer.

I deres arbejde analyserede forskerne forekomsten og variationen af flere end 700 slags tarmbakterier, hvoraf nogle gavner helbredet, mens andre gør det modsatte.

Forskerne undersøgte også variationer i mængden af omkring 1.500 stoffer i forsøgspersonernes blod, hvoraf en stor del er produceret af bakterier i mikrobiomet.

Den gode nyhed er, at den skjulte ubalance i tarmmikrobiomet kan rettes op gennem rygestop, daglig motion og ved indtag af en varieret og en overvejende plantebaseret kost.

”Vi kender recepten”

Resultatet af undersøgelsen viste, at personer med hjertekarsygdom havde færre – både i antal og typer – bakterier i tarmene. Det mindsker som nævnt mikrobiomets evne til at fremstille sundhedsfremmende stoffer, der regulerer vigtige biologiske funktioner i alle kroppens organer.

Læs også: 5 naturlige veje til et stærkt hjerte

Desuden fandt forskerne frem til, at mennesker med hjertekarsygdom havde en større bakteriel produktion af TMAO og beslægtede stoffer og særlige aminosyrer, som hedder BCAA’er (forgrenede aminosyrer). Stoffer, som menes at kunne accelerere udvikling af åreforkalkningssygdomme.

– Vi påviser disse ændringer i tarmmikrobiomet, mange år inden hjertekarsygdommene bryder frem. Fund, der understreger, at et abnormt tarmmikrobiom, forårsaget af usund livsstil bør genoprettes tidligt i livet. Heldigvis kender vi recepten: En sund livsstil! siger Oluf Borbye Pedersen.