Tarmen – din nøgle til et godt helbred

Vi vil ikke rigtig kendes ved den. Den er der bare og skal helst ikke lave ballade og bare fungere i stilhed. Men det gør den ikke hos rigtig mange af os.

Ca. 1,2 mio. af os har problemer med vores fordøjelsessystem og helt specifikt vores tarm, som er årsag til smerter, ubehag og forringet livskvalitet.

Men forskningen viser mere og mere, at der er rigtig god grund til at give vores mave-tarmsystem og ikke mindst tarmflora al mulig omsorg og opmærksomhed, fordi den gemmer nøglen til at løse en lang række sygdomme, som rammer det moderne menneske. Diabetes, allergi og fedme er nogle af dem. Diversiteten i vores tarmflora er afgørende for vores helbred.

– Du skal være god ved din tarm. Men vores tarmflora er forsømt og overset. Fra at være en frodig urskov har den udviklet sig til at være en motorvej i myldretiden, siger overlæge, ph.d. Christian Lodberg Hvas, Medicinsk Afdeling V (lever-, mave- og tarmsygdomme,) Aarhus Universitetshospital.

Der forskes på højtryk i Danmark og hele verden for at finde ud af, hvordan vi kan få vores tarmflora til at blomstre igen.

– Seneste nyt er, at vi nu kan bevise, at motion får tarmfloraen til at blomstre op, så diversiteten bliver genskabt, fortæller Christian Lodberg Hvas.

Antibiotika ødelægger vores tarmflora

Når vi kommer til verden ved en normal fødsel, har vi på vores hud et afbalanceret aftryk af tarmbakterier, som har den mission at bygge vores tarmflora op. Men med alderen gør vi moderne mennesker faktisk alt, hvad vi kan for at ødelægge den gave, vi fik med fra vores fødsel. Vores tarmflora er under pres, og det har konsekvenser for os..

– Vi har selv mulighed for at påvirke vores tarmflora med vores livsstil – den mad, vi spiser, vores motionsvaner og vores hygiejne, siger klinisk diætist Mette Borre, Aarhus Universitetshospital.

– Men mange gange skyder vi balancen i stykker ved at spise uhensigtsmæssigt og ved at dyrke for lidt motion, tilføjer Mette Borre og slår ligesom en række andre eksperter fast, at den helt store ødelægger af harmonien i vores mave-tarm-kanal er antibiotika., som vi stadig får for meget af, når vi går til lægen.

– Antibiotika er fantastisk mod f.eks. lungebetændelse. Men den har desværre også en meget uhensigtsmæssig side, fordi den påvirker vores normale tarmflora. Det kan tage over et år at få den genoprettet , når vi har fået antibiotika, siger overlæge Peter Leutscher, Aarhus Universitetshospital.

Forstoppelse forklædt som diarré

Rigtig mange af de 1,2 mio. danskere, der har problemer med en irritabel eller nervøs tarm, lider ifølge overlæge, dr. med., ph.d. Dennis Raahave, Københavns Universitetshospital i Hillerød, af skjult forstoppelse. Og det store problem er, at de ofte får en forkert behandling, når de søger læge, fordi den skjulte forstoppelse tit er kamufleret som diarré.

– Derfor ordinerer lægen et stopmiddel, som kun gør ondt værre, siger Dennis Raahave.

Når folk kommer til mig, har de været igennem hele møllen. Kikkert-undersøgelser, scanninger, blodprøver. Intet har hjulpet. De render på toilettet flere gange om dagen og tror, de har diarré. Når jeg fortæller dem, at det er det modsatte, der er i vejen, bliver de dybt overrasket, fortæller Dennis Raahave, der mener, at de fleste vil kunne komme deres tarmproblemer til livs ved at få tarmen sat op i tempo og gear.

Vores afføring bliver for længe i tarmen, som er blevet et opbevaringsorgan i stedet for et transportorgan.

– Det giver et stort tryk på tarmen og påvirker cellesammensætningen i tarmens slimhinde. Og det kan føre til en betændelsestilstand, som kan være forgænger for alvorlige sygdomme som tarmkræft.

– Dermed kan man bestemt ikke sige, at ophobet afføring skaber svulster og cancer. Men sandsynligheden for, at den gør, kan vi ikke afvise, siger Dennis Raahave. Han mener, at vi skal til at genopdage vores naturlige refleks, som fortæller os, hvornår vi skal på toilettet.

Den har vi glemt, fordi alt skal planlægges og passe ind i skemaer, siger Dennis Raahave og understreger, at det at kunne komme ordentligt af med afføringen ligger dybt i os og giver samme lykkefølelse, som når vi spiser eller har sex.

Afføring som medicin

Sideløbende med, at vores tarmfunktions betydning er kommet ind i varmen hos lægevidenskaben, så forskes der også intenst i, hvordan vi selv kan spise os til en sundere tarm, så den blomstrer op med mange flere sunde bakterier.

Fødevareindustrien er i fuld gang med at udvikle nye produkter med masser af mælkesyrebakterier og plantefibre, der kan hjælpe en irriteret tarm. Og der er også godt nyt til dem, der lider af kronisk tarmbetændelse.

Forskere som Peter Leutscher er kommet langt med at dokumentere, at transplantation af sund afføring fra andre kan dæmpe kronisk tarmbetændelse. Peter Leutscher kom selv på sporet, da en ældre mand utallige gange havde været indlagt med en alvorlig tarmbetændelse.

– Jeg vidste, at forskere I USA var i gang med at se på mulighederne i transplantation af afføring og tænkte, at jeg selv kunne prøve. Jeg sendte bud til børneafdelingen om at få en portion frisk afføring fra en lille dreng.

– Jeg blendede en portion med saltvand og førte den op i patientens tolvfingertarm. Det virkede. Patienten fik det hurtigt bedre, fortæller Peter Leutscher, der ser store muligheder i, at der nu bliver arbejdet på at få en kommerciel og standardiseret produktion i gang af kapsler med sund afføring, som ser ud til at kunne hjælpe patienter med den bakterielle tarm-infektion, Clostridium difficile.