Tatoveringerne er mine smykker

Dødningehoveder, drager og pin up-piger. Tatoveringer dækker det meste af Anne Lindfjelds hud, og hun får med jævne mellemrum lavet endnu en. Også selv om smerten bliver værre og værre.

Den blide, summende lyd af nålen mod huden bliver skærende høj og overdøver den dæmpede klavermusik. Anne Lindfjeld ligger på briksen i det indre København hos tatovør Marija Ripley. I ”The Sailors Grave,” som tatovørforretningen hedder, er der ikke skyggen af en sømand, men derimod masser af tatoverings-feinschmeckere. 34-årige Anne Lindfjeld har været her mange gange før, og hun kommer helt sikkert igen.

-For mig er hver eneste tatovering et kunstværk. Mine tatoveringer er egentlig bare en anden måde at købe kunst på. Og jeg har opbygget en samling, som jeg hele tiden udvider. Tatoveringerne er mine smykker, som jeg altid bærer og elsker at kigge på, siger Anne Lindfjeld.

Sin første tatovering fik Anne Lindfjeld efter at have overvejet det meget grundigt gennem flere år. Det var et stort skridt: Hun var 21 år, var lige gået fra sin kæreste og ville have en tatovering, som udtrykte noget fundamentalt om hendes identitet og oprindelse. Derfor valgte Anne Lindfjeld en vikingetatovering i nordisk stil: Fire drager mellem skulderbladene øverst på ryggen. I dag har hun ikke tal på sine tatoveringer, men gætter på, at 70 pct. af hendes hud er dækket af tatoveringer.

-Jeg vil gerne have begge mine ben fuldt tatoveret og det samme med ryggen. Og måske få lavet mine halstatoveringer lidt anderledes. Men mit ansigt, bryst og mave skal være uden tatoveringer – det er de eneste steder, der skal forblive tatoverings-fri, siger Anne Lindfjeld.

Det SKAL gøre ondt

Efter en lille pause summer nålen igen. Nu med en klar orange farve til kvindemotivet på Anne Lindfjelds venstre underben. ”Er du klar, Anne? ” Den skærende lyd bliver igen massiv og gennemtrængende.

-Jeg har prøvet det så mange gange. Man skulle måske tro, at smerten bliver en vane og aftager med tiden. Men det er helt omvendt. Jo ældre jeg bliver, jo mere ondt gør det. Men det er en del af processen – det SKAL gøre ondt. Ellers har jeg ligesom ikke fortjent resultatet, føler jeg. De første fem minutter og de sidste 30 minutter er de værste. Og jeg kommer bare ikke uden om smerten. Den hænger uløseligt sammen med tatoveringen, siger Anne Lindfjeld.

Et arbejdsliv som model, MTV-vært, blogger og personlig træner: Anne Lindfjelds tatoveringer har aldrig været karriere-hæmmende. Tværtimod. Men hun har fået masser af negative kommentarer fra fremmede mennesker, især i starten. Der var taxachaufføren, som ikke ville lade hende køre med. Buschaufføren, som ikke ville tage imod penge for billetten fra en gennemtatoveret arm. Den ældre dame i Føtex, som fnysende gik forbi med et ”føj” og alle kommentarerne om: ”Du får aldrig et job med det udseende. ” Men det hele preller af på Anne Lindfjeld:

-Jeg har fået mine tatoveringer udelukkende for min egen skyld. Jeg opfatter dem som en fast bestanddel af mig og min personlighed. Og jeg kan slet ikke forestille mig ikke at have dem. De er en del af mig og min krop, lige som mine ører og min næse. Og når jeg bliver 60 år eller 70 år, så vil jeg være akkurat lige så glad for dem. Det ved jeg.

Fokus på hygiejnen

Bogstaverne er tatoveret på hendes tæer: Nola og Atlas. Anne Lindfjelds børn. Hun har kun holdt tatoverings-pause under sine graviditeter, og mens hun ammede. Og trods sine mange tatoveringer har Anne Lindfjeld aldrig oplevet nogen gener.

-Jeg er ekstremt opmærksom på, om hygiejnen er i orden. Jeg kunne ikke drømme om at få lavet en tatovering et sted, hvor der ikke er styr på tingene. Marija bruger handsker og forklæde – og alt her er sterilt og pakket ind i plastik, inden det kommer i brug. Jeg ligger på et plastik-underlag, som bliver skiftet, så snart jeg rejser mig. Der bliver gjort rent i det sekund, vi er færdige. Alt sådan noget lægger jeg mærke til, og det er altafgørende for min tillid til en tatovør, siger Anne Lindfjeld.

Nu er nålen blevet tavs. Klavermusikken bølger igen gennem rummet. Marija Ripley smører vaseline på tatoveringen, og pakker underbenet ind i film. Briks, bord og redskaber bliver vasket med antibakteriel sæbe. Næste kunde er på vej. Og Anne Lindfjeld? I tankerne forestiller hun sig allerede den næste tatovering. Foreløbig har hun brugt omkring 100.000 kr. på udsmykningen af sin krop.

”The Sailors Grave” bruger specialimporterede farver fra et amerikansk firma, som gennemtester alle sine produkter og fører streng kontrol med både farver og tatovører.

Skarpt øje på sikkerhed

”The Sailors Grave” bruger specialimporterede farver fra et amerikansk firma, som gennemtester alle sine produkter og fører streng kontrol med både farver og tatovører.