”Den danske alkoholkultur adskiller sig på afgørende områder fra alkoholkulturen i de nordiske lande og lande i Sydeuropa”. Sådan begynder en rapport fra 2002. Rapporten henviser til, at vi i Danmark dels har et traditionelt nordisk drikkemønster, som forbindes med at drikke store mængder alkohol til særlige lejligheder samt et nyere sydeuropæisk drikkemønster, som knytter sig til nydelse af alkohol til måltider. Det betyder, at vi i Danmark drikker alkohol i rigtig mange forskellige sammenhænge. Den tendens bekræftes i et nyere studie som Mette Grønkjær, sygeplejerske og Ph.d. fra Forskningens Hus, Aalborg Universitetshospital.
– I Danmark drikker vi i mange forskellige sammenhænge. Til fødselsdage, middage med vennerne, med naboen hen over hækken, til sportsbegivenheder og familiefester. Det er helt almindelige begivenheder, og du skal have en god grund til at takke nej, ellers bliver det anset som en afvisning af fællesskabet, fortæller hun om resultaterne af hendes forskning, der blandt andet har vist, at det i højere grad er situationen end det er tørsten, der styrer, hvor meget vi drikker. Det kan blandt andet ses ved, at det er situationen, der afgør, om det er acceptabelt at drikke – ikke hvor meget man har drukket.
– Det er generelt ikke acceptabelt at drikke alene, selv om der kan være undtagelser eksempelvis i forbindelse med madlavning, hvor det er acceptabelt at drikke et glas vin. Til gengæld bliver det ikke set som upassende at drikke flere glas vin, hvis det sker til en festlig begivenhed, forklarer Mette Grønkjær, som mener, at der skal en kulturændring til for at gøre det mere acceptabelt at takke nej til alkohol.
– Mange tror, at de har et frit valg, men du skal have en rigtig god grund, for at få lov til at takke nej. Det bliver forventet, at man drikker. Siger man nej tak, bliver man stemplet som ”Karen Kedelig”, og det er der ingen, der har lyst til.
Janne Schurmann Tolstrup, forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed og Center for Alkoholforskning efterlyser også et kritisk syn på den måde, vi i Danmark forbinder alkohol som en naturlig del af festen.
– Med mellemrum er der kritik af de danske unges forhold til alkohol, og der er overskrifter som ”Danske unge har europarekord i druk”. Jeg synes, vi skal se på de rollemodeller, vi har i Danmark og de sociale begivenheder, der er bundet op på alkohol. Når de unge begynder på en videregående uddannelse, begynder de ofte med en ”rustur”, hvor alkohol er en central del af fællesskabet. I januar 2013, hvor Danmark endte i finalen til håndbold VM sammen med Spanien blev Joachim Boldsen interviewet af Jes Dorph-Petersen efter hjemkomsten til Danmark. Han spurgte blandt andet ”Var I så ude at feste i går?”, og Joachim Boldsen fortæller velvilligt, at de var i byen med champagne og sjusser. Den sammenblanding af sport og rollemodeller og alkohol er med til at give de unge en forventning om, at man drikker alkohol. I mange andre lande, ville det være uhørt at tale om den slags i forbindelse med sport.
Hverken Mette Grønkjær eller Janne Schurmann Tolstrup er principielt i mod, at man drikker et glas vin eller en øl en gang i mellem, men de ser gerne, at det sociale pres på at drikke forsvinder.
– Det handler om, at man kan have det sjovt på mange måder. Det kan nemt blive så religiøst, og det er slet ikke det, vi vil. Men vi ved, at storforbrugerne bliver mere syge, og vi ved også, at situationer, hvor der bliver drukket meget, fører til flere ulykker og mere vold og sygdom. Det skal blive ok at sige nej tak, siger Mette Grønkjær.
Grunden til at presset for at drikke er så stort er ifølge lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og Center for Rusmiddelforskning, Jakob Demant, at alkohol har flere forskellige betydninger og funktioner i vores kultur. Dels er det en del af et ritual, at en vært byder sine gæster en symbolsk ”gave” (for eksempel i form at en øl), som gæsterne tager i mod for at vise værdsættelse og taknemlighed. Dernæst signalerer alkoholen, at vi giver os hen til fællesskabet og nyder selskabet, og endelig signalerer alkoholen, at vi sætter pris på selve begivenheden; vi bekræfter hinanden i, at det er noget at fejre.
– Alkohol er symbolsk, men det har også en funktion. Hvis man vælger ikke at tage i mod alkoholen, så siger man nej til fællesskabet på et symbolsk plan, men man forbliver også på et andet bevidsthedsniveau, end dem som indtager alkoholen og bliver løftet i stemningsleje.
Han har blandt andet undersøgt den rolle, som alkohol har blandt unge i 8. – 9. klasserne, og de iagttagelser stemmer godt overens med de iagttagelser, som Mette Grønkjær har gjort blandt voksne: Man bruger alkohol til at signalere, at man nyder fællesskabet.
I de fleste sammenhænge, hvor man bryder med de kulturelle normer, er det forbundet med et vist ubehag, og så kan det være fristende at komme med en undskyldning eller en lille hvid løgn.
– Med en undskyldning undgår man at konfrontere andre med, at man ikke indtager alkohol. Det bliver tydeligt, at det ikke er fællesskabet, man afviser. Men bruger man undskyldningen, er man ikke med til at forandre den kultur, at man forventes at drikke alkohol sammen med andre, siger Jakob Demant, som synes, det er interessant, om man ikke kan angribe problemstillingen fra en anden side:
– Der vil det måske være mere interessant, hvis man som vært gør sig umage med at facilitere en god stemning med både alkoholiske og nonalkoholiske drikkevarer, som man gør det i USA, og han efterlyser samtidig nogle bedre alternativer til øl og vin på det danske marked.
– En af udfordringerne er også alternativet. Udbuddet af nonalkoholiske drikke er mindre end i mange andre lande. Masseproduceret ”sukker-shit” som sodavand passer ikke til mad, og det lille udbud af nonalkoholisk øl og vin er sammen med den kulturelle forståelse med til at gøre det svært at tilbyde et ordentligt alternativ.
Andre kilder:
http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002.aspx
Alkohol – et ualmindeligt almindeligt produkt af Jakob Demant fra bogen Mad, mennesker og måltider (red. Lotte Holm og Søren Tange Kristensen), forlaget Munksgaard 2012.