Alternativ behandling: Uden om lægens bord

Er der noget, der er værre end døden? For Peter Køpke er svaret ”ja – kemoterapi!”. At han er disponeret for kræft er måske ikke nogen overraskelse, da både hans far og bror er døde af sygdommen. Men at han lever, og er symptomfri i dag seks år efter at lægerne opgav at helbrede hans udbredte prostatakræft, kan overraske.

Kinesiske urter, meditation og akupunktur. Ønsket om at bekæmpe kræft får mange kræftpatienter og deres pårørende til at lede efter alternative behandlingsmetoder. Muligvis også fordi der er mange bivirkninger forbundet med specielt kemoterapeutisk behandling af kræft. Teorierne er mange og dokumentationen lille. Muligvis fordi det ikke virker. Eller muligvis fordi der ikke bliver forsket i tilstrækkeligt omfang i de alternative metoder.

Hellere døden end kemo

I foråret 2007 går Peter til lægen, fordi han bliver ved med at have ondt i skulderen efter et styrt på ski et år tidligere. Det viser sig ikke at være skistyrtet, der fortsat giver problemer, men en metastase (en kræftsvulst der har spredt sig fra en anden oprindelig kræftsvulst, red.), som kommer fra kræft i prostataen. Yderligere undersøgelser viser, at Peters prostastakræft har spredt sig til skelettet og ud over svulsten i skulderen, har han metastaser i ryggen og hoften. Peter får fjernet testiklerne for at fjerne det mandlige kønshormon testosteron og bliver behandlet med Zometa, som styrker knoglerne. Begge dele med henblik på at forhindre kræften i at sprede sig yderligere. Peter får også målt sit PSA-tal. PSA er en forkortelse for Prostata Specifikt Antigen. Det kan stige af andre årsager end prostatakræft, og et normalt PSA-tal betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er kræft i kroppen, men det er en indikator, som bruges til at vurdere, om der kan være kræft, og tallet bruges også til at følge udviklingen af prostatakræft. Peter havde på det tidspunkt et PSA-tal på over 600 ng/ml. Et normalt indhold af PSA ligger på omkring 4 ng/ml afhængig af alder, helbred og andre sygdomme.

Da foråret bliver til efterår kan lægerne ikke finde flere muligheder for helbredelse. Han bliver i stedet tilbudt kemoterapi. ”Det kan dog konstateres, at behandlingen kun er livsforlængende i en begrænset periode”, ”Alle behandlingsmuligheder mhp. helbredelse er afprøvede og udtømte” står der nu i hans papirer. Men Peter ville ikke have deres kemobehandling.

Jeg har set, hvad det gør

Peters far og bror er begge døde af kræft.

– Da de først begyndte at få kemobehandling, gik det stærkt. Jeg har set, hvad det gør. De blev så syge, inden de døde. Det vidste jeg med det samme, at det ville jeg ikke, fortæller Peter.

Peters kone, Inga, begynder at græde, når hun tænker tilbage til den tid. Hun var så sikker på, at nu skulle han dø fra hende.

– Vi havde bestilt nyt køkken, men jeg ville afbestille det. Hvordan kunne vi få nyt køkken nu, hvor Peter skulle dø. Men Peter sagde ”Det skal vi, mutter. Og nu kører vi også ud og køber de nye møbler, vi har snakket om. Og så skal vi ud at rejse. ”

Et nyt køkken, et sofasæt til pejsestuen og en bustur til Toscana blev det til. På turen mødte Peter en sygeplejerske, som til daglig arbejder med intravenøs c-vitamin behandling til kræftpatienter.

– Hun kom hen til mig og sagde: ”Det, du har, det kan du leve med i mange år, hvis du bare får den rette behandling”.

Det blev Peters første møde med kræftbehandling uden for sundhedsvæsnet. Da de var vel hjemme i Danmark igen, begyndte han at søge information om alternative behandlinger til hans prostatakræft. I dag er Peter symptomfri for sin prostatakræft. Han mærker ikke længere noget til metastaserne i knoglerne og hans PSA-tal er så lavt, at det ikke kan måles.

Symptomfri eller helbredt?

I dag sidder Peter i sit køkken og taler med mig, fordi han er overbevist om, at hans historie ikke behøver at være enestående. Han vil gerne dele sin historie, fordi han tror, at den måde han har bearbejdet sin kræft på, kan hjælpe andre. Peter ved ikke, om han er rask eller bare symptomfri. Han ved, at hans PSA-tal siden han begyndte på de alternative behandlinger kun er faldet. Han ved, at han ikke har problemer med vandladningen, som ellers er meget almindeligt, når man har problemer med sin prostata. Han ved, at han ikke længere har smerter i skulderen og heller ikke mærker til metastaser i hverken ryggen eller hoften. Men allervigtigst så ved han, at han stadig er i live seks år efter, at hans prostatakræft blev erklæret uhelbredelig, og at han ikke har været syg af den behandling, han valgte i stedet for kemoterapi på sygehuset.