Umodne hjerner giver børn mareridt

Når du kysser sit barn på panden og ønsker det en god nat, er det ikke usædvanligt at død, ulykker eller andre voldsomme billeder glider forbi dit barns indre øje. Børn har ofte flere mareridt end voksne.

Når dagens mange indtryk skal fordøjes, tager hjernen natten i brug, og mens store og små sover, bearbejdes de mange stimuli, som man oplever i løbet af en helt almindelig dag.

– En af grundende til, at børn kan have mareridt, er, at de ikke har de samme mentale kompetencer som voksne, til at sætte indtryk ind i en sammenhæng og organisere dem. Børns hjerner er heller ikke færdigudviklede, så de kan bearbejde alle dagens stimuli. Derfor kan det være en god idé indimellem at begrænse de stimuli, som omgiver barnet. Der er forskel fra barn til barn, hvor meget de kan bearbejde og håndtere, siger børne- og familiepsykolog, Lisbeth Liebmann. For at give barnet tryghed og ro til natten er det de voksnes opgave at sørge for en god stemning i hjemmet.

Helt almindeligt

Nyhedsdækningen fra tv, computerspil og diskussioner eller skæld ud i løbet af dagen, kan være noget af det, der giver barnet uhåndterlige input, men faktisk kan for lidt søvn også være årsagen.

– Får børn ikke sovet nok, har de ikke tid til at bearbejde alle indtrykkene, og det kan give en mere urolig søvn, forklarer Lisbeth Liebmann, der har skrevet bogen ”Når to bliver tre” om at danne familie.

– Nogle børn har så kraftige mareridt, at de slår ud i luften eller går omkring, og det kan virke voldsomt på forældrene, men det behøver ikke at betyde, at der er noget galt, hvis det kun sker få gange, siger hun og gør opmærksom på, at det bedste, forældre kan gøre i sådanne situationer, er, at forholde sig roligt og empatisk til barnets oplevelser. Står det på i længere tid og er så voldsomt, at barnet ikke får sin søvn, kan det være en god ide at kontakte en børnepsykolog, men ingen børn slipper helt for mareridt.    

– Jeg bliver ofte spurgt, om man skal vække barnet, og det kan man godt gøre, hvis man synes, det er nødvendigt, men ofte hjælper det også at lægge en beroligende hånd og tale kærligt. Selv om barnet ikke vågner, så registrerer det alligevel nærheden, og det kan hjælpe barnet til at overkommer drømmens uhygge. Det vigtige er, at forældrene ikke bliver revet med, men er i stand til at være de rolige voksne, som viser barnet, at selv om drømmen var uhyggelig, så er der ikke noget at være bange for, ligesom de nok skal tage sig af barnet.

Rolig omsorg

Vågner barnet, kan det være en god idé at tale med barnet om drømmen – igen uden at lade sig rive med, selv om det kan være voldsomt og uhyggeligt, hvad barnet fortæller.

– Det er ikke usædvanligt, at børn er meget dramatiske i deres ord og udtryk. Det kan man også høre, når man taler med dem om, hvad der er sket i børnehaven eller skolen. Ofte vil den dramatik blive forstærket i drømmene.   

Hvis man synes, der er behov for noget ekstra nærhed, kan man en enkelt gang eller i en kort periode lade barnet sove i ”smørhullet” mellem forældrene, men det skal være tydeligt for barnet, at det kun er en undtagelse, og Lisbeth Liebmann mener ikke, at man grundlæggende skal lave om på soveritualerne. Når man ændrer på ritualer, signalerer man indirekte til barnet, at der virkelig er noget at være bange for.

– Personligt er jeg ikke kategorisk modstander af, at børn sover sammen med sine forældre – jo yngre barnet er, jo mere synes jeg, at det er ok, men man skal ikke lade dem sove der, hvis man bliver irriteret og selv får ødelagt sin søvn. Børn opfanger den irritation, men er ikke i stand til at gøre noget ved det, og det giver bare mere utryghed og kan derfor være med til at forstærke en urolig søvn.