Leddegigt: Immunforsvaret kører af sporet

Leddegigt er en af de 200 diagnoser, der går under fællesbetegnelsen gigt. Man ved kun lidt om, hvorfor sygdommen opstår, og der er ingen muligheder for helbredelse. Men i dag er behandlingen så god, at 50 procent lever uden symptomer, og de fleste kan bevare deres arbejde.

I de fleste tilfælde ved man ikke, hvad der udløser sygdommen, og derfor er det også svært at forebygge den. Der er dog fundet en sammenhæng mellem rygning og udviklingen af leddegigt.

Rygning medfører skader på lungevævets proteiner. Hos nogle mennesker vil immunforsvaret danne antistoffer mod de beskadigede proteiner, som det opfatter som noget fremmed, og som det derfor vil bekæmpe. Efterhånden som der dannes flere forskellige af disse antistoffer, der går under fællesbetegnelsen ACPA eller anti-CCP (antistoffer mod cyklisk citrullinerede peptider, red.), så kan immunforsvaret blive overaktivt og begynde at angribe leddene. Kim Hørslev-Petersen er professor i leddegigt og arbejder på Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten. Han forklarer:

– Det er en lang proces. Man er ikke syg, fordi kroppen har dannet anti-CCP, men det er en forudsætning, at man har arvet anlægget for at danne disse særlige forsvarsproteiner til at bekæmpe ”forkerte proteiner”. Når man ryger, har man konstant beskadigelse og dermed betændelse i lungevævet, og det lader til, at ”kæden hopper af” på et tidspunkt, og forsvarsproteinerne begynder at angribe tilsvarende proteiner i leddene. Mange mennesker har anti-CCP i blodet i 10, 20 eller 30 år, uden der sker noget, men hvis man ryger, så udvikles antistofferne og sygdommen op til 20 gange hyppigere.

Fra tandkødsbetændelse til leddegigt?

Mens sammenhængen mellem rygning og leddegigt er veldokumenteret, så er sammenhængen mellem tandkødsbetændelse og leddegigt ikke lige så veldokumenteret. Der er dog flere undersøgelser, der peger i samme retning. Formentlig er det samme mekanisme, som også gør sig gældende med rygningen: At en del af immunforsvaret er på overarbejde i længere tid, hvilket på et tidspunkt får det til at overreagere. På nuværende tidspunkt er der ikke bevist andre sammenhænge, så mulighederne for at forebygge er meget begrænsede, men der er andre kroniske betændelsestilstande, som muligvis kan have samme funktion.

For 30 år siden var patienterne med leddegigt undervægtige, i dag er to ud af tre overvægtige. Om det er leddegigten, der giver overvægt, eller om det er overvægt, der giver leddegigt ved man endnu ikke, men det er en af de ting, man laver undersøgelser af i øjeblikket. Fedt i bughulen giver en betændelsestilstand i kroppen, men om der er en sammenhæng til leddegigt er uvist. Uanset hvordan sammenhængen er, så anbefaler Kim Hørslev-Petersen, at man fokuserer på at holde vægten indenfor normalområdet – blandt andet fordi over halvdelen af patienterne med leddegigt har problemer med et for højt kolesterol.

Medicinsk behandling holder sygdommen nede

Risiciene ved at gå med en underbehandlet gigt er mange. Man kan få gigt udenfor selve leddet. Det kan brede sig til organer, nervesystemet, hjertet og lungerne. Risikoen for hjertekarsygdomme er i forvejen øget for patienter med leddegigt. Tidligere var man urolig for at behandle leddegigt for aggressivt med medicin af frygt for, at bivirkningerne af medicinen skulle give flere gener end sygdommen i sig selv. De senere år er man begyndt at behandle langt flere fra sygdommens begyndelse, og det har givet rigtigt gode resultater.

– Ofte er sygdommen bragt helt i ro efter et år, og efter to år er det kun hos 25 procent, hvor sygdommen har udviklet sig yderligere. I dag er cirka 80 procent af patienterne uændret på arbejdsmarkedet ti år efter diagnosen er stillet. Tidligere var det omkring 10 procent, fortæller Kim Hørslev-Petersen.

Den bedste prognose opnås hos de patienter, som diagnosticeres tidligt, hurtigt får slået sygdommen ned, og som konsekvent holder sygdommen nede. Målet er ingen hævede led og normale blodprøver.

– Vi følger også den gruppe patienter, som fravælger behandlingen til fordel for enten livsstilsændringer, alternativ behandling eller slet ingen behandling, og de klarer sig generelt lige så dårligt i dag, som for 30 år siden, fortæller Kim Hørslev-Petersen, som på den baggrund anbefaler alle leddegigtpatienter at få medicinsk behandling, selv om den heller ikke er helt uden bivirkninger.

Pas på infektionerne

Den medicinske behandling virker ved at regulere immunforsvaret, så leddene ikke bliver angrebet, men især de nye biologiske behandlinger kan gøre kroppen sårbar over for andre infektioner. Derfor er det særlig vigtigt for leddegigtpatienter, at infektioner opdages og behandles i tide.

– Bliver man ramt af eksempelvis en lungebetændelse, vil man ikke føle sig lige så syg som andre, da immunforsvaret ikke bliver aktiveret på samme måde, men det betyder også, at kroppen, der ikke selv kan bekæmpe sygdommen, tide skal have hjælp af penicillin eller antibiotika.