Fedme skal forebygges, ikke behandles

Sundere kost og mere motion er den parole, hvormed man i årtier har forsøgt at behandle stadigt flere overvægtige danskere. Men på lang sigt udebliver resultaterne.

Adipositas er den lægelige betegnelse for overvægt i en sådan grad, at det kan have negative konsekvenser for helbredet. Forekomsten af personer med så meget fedt på kroppen er steget ganske betydeligt de sidste 50 år. Cirka 14 procent af den voksne danske befolkning er fede i den forstand.

Den gode nyhed er, at det tal, ifølge Jens Meldgaard Bruun formand for Dansk Selskab for Adipositasforskning, er stagnerende. Den dårlige nyhed er, at man stadig ikke har effektive behandlingsmuligheder, når man ser bort fra kirurgien. Dansk Sundhedsinstitut kom sidste år med en rapport om livsstilsbehandling af fedme og overvægt, hvor der i konklusionen blandt andet står ”at livsstilsbehandling af mennesker med overvægt eller fedme kun giver beskeden effekt på vægttab, uanset hvilken type intervention der anvendes”.

Svært at tabe sig ved livsstilsomlægning

Det er ikke nogen overraskelse for Bjørn Richelsen, professor i ernæring og ekspert i fedme.

– Ændringer i kost og motion kan bruges til bekæmpelse af en lille overvægt på et par kilo, men hvis vi snakker fedme på 15 – 20 kilo eller mere over normalvægten, er det en mere kronisk tilstand, end de fleste gør sig klart. Man kan godt tabe en del af overvægten, men man tager det sædvanligvis på igen.

– Forebyggelse er efter min mening en langt bedre investering i forhold til at bekæmpe overvægt, siger han, men understreger samtidig, at der er mange sundhedsmæssige fordele ved at spise sundt og motionere, selv om man ikke taber de overflødige kilo.

Vægttab lykkes kun for få

Det er en påstand, som bakkes op af Peter Funch-Jensen, professor i kirurgisk gastroenterologi og en af de kirurger, der har foretaget flest gastric bypass i Danmark.

– Der er omkring fem procent, som er i stand til at tabe sig og fastholde et vægttab alene med en slankekur, for kroppen vil altid søge at tage på igen, og den effekt varer ved i flere år.

Han mener dog stadig, at man skal forsøge at tabe sig og fastholde et vægttab ved livsstilsændringer, for er man blandt de fem procent, som det lykkes for, er der ingen komplikationer eller risici forbundet med det. At kirurgi er et fornuftigt alternativ for de resterende 95 procent er Jens Meldgaard Bruun enig i:

– Lige nu er kirurgi den eneste effektive behandling for dem, der er blevet meget overvægtige, fortæller Jens Meldgaard Bruun, som dog mener, at der er lidt flere end fem procent, der kan holde et vægttab uden operation.

Fanget i en fed krop

I Danmark er gastric bypass den mest anvendte teknik. Ved en gastric bypass reducerer man dels mavesækken, og dels leder man maden uden om begyndelsen af tarmen – tolvfingertarmen – hvilket betyder, at ikke al næring fra den mad, man spiser, bliver optaget. Operationen er irreversibel, hvilket betyder, at man ikke efterfølgende kan ændre tingene tilbage igen, hvis patienten ikke bryder sig om at leve med sin gastric bypass.

En af dem, der har fået en gastric bypass er Hardy Hvam. Han er gået fra en vægt på 188 kilo til 103 kilo.

– Det er forfærdeligt at være så overvægtig. Man er fanget i sin egen krop. Man siger nej til mange ting, som man gerne ville, som man ikke kan. Biografsæder, flysæder og stole med armlæn på restauranter er for små. Man siger nej til alt fra kanoture til vandski og udklædningsfester. Man prøver at bilde sig selv og andre ind, at man ikke har lyst, ikke gider, men inderst inde gør det ondt.

I dag er han formand for foreningen af fedmeopererede. Han er selv glad for, at han blev opereret, og hans erfaring er, at sådan er det for langt de fleste.

– Størstedelen bliver hjulpet, også selv om de ikke bliver normalvægtige. Man får et helt andet liv med mere glæde og gejst. Det kan man ikke måle i penge. Og helbredsmæssigt kan det forhindre mange skavanker. Jeg var selv i farezonen, og det ved man godt, når man er så overvægtig – også selv om man ikke vil indrømme det.

Hvornår skal man tilbydes en operation?

Hvem der skal tilbydes en operation, er stadig til debat:

– Der er to diskussioner parallelt; hvornår skal man operere dem med komplikationer, og hvornår skal man operere dem, der ikke lider af andet end overvægten. Et stort svensk studie viste blandt andet, at overlevelsen blev signifikant forlænget, og antallet af fedmerelaterede sygdomme faldt markant. Det gjaldt både type 2 diabetes, kræft og hjertekarsygdomme, forklarer Jens Meldgaard Bruun.

I dag kan man i Danmark blive opereret på et offentligt sygehus, hvis man har et BMI i nærheden af 50, hvis man ikke har følgesygdomme eller er på vej til at udvikle dem. Fra Sundhedsstyrelsen lyder anbefalingerne på, at man kan operere ved et BMI omkring 40, hvis man ikke har følgesygdomme, men så skal man altså selv betale på et privathospital.

Kender ikke langtidseffekter

Lider man af følgesygdomme, kan det muligvis være en fordel at operere tidligere:

– Der er studier fra udlandet, hvor man har opereret type 2 diabetes patienter med et BMI mellem 25 og 30, men vi har endnu ikke set langtidseffekterne af det.

Denne viden om effekten af operationer sammenlignet med livsstilsændringer er ikke ny, men alligevel kan indgreb som gastric bypass skabe debat både mellem fagfolk og almindelige mennesker.

– Det er et område, som mange mennesker har en meget markant holdning til, og det gør det til et svært område at være i – også for de overvægtige. Mange kan ikke blive opereret og bliver mødt med fordomme og ringeagt fra mange sider, siger Jens Meldgaard Bruun.