Janne Schurmann Tolstrup, forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed og Center for Alkoholforskning er ikke i tvivl. Er man i øvrigt et sundt og raskt menneske, så tager man ikke skade af at drikke et enkelt glas vin eller en øl:
– Alkohol er farligt og kan forgifte kroppen, hvis man indtager det i for store mængder, men det kan gulerødder og vand også. Det er mængden, der gør alkohol farligt.
Mens det næsten ikke er muligt at spise så mange gulerødder eller drikke så meget vand, at man bliver forgiftet, så er der mange, som bliver syge efter at have drukket for meget alkohol.
– Holder man sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger med maksimalt syv genstande for kvinder og 14 for mænd, og aldrig mere end fem på en gang, så er der ingen grund til at have dårlig samvittighed over sit forbrug, siger Janne Schurmann Tolstrup og forklarer:
– Der er nogle akutte farer, hvis man indtager mange genstande på kort tid. Risikoen for ulykker, dehydrering og andre skader stiger betragteligt, ved et meget højt indtag på kort tid.
Når alkohol kommer ind i kroppen, vil det fordele sig til blodet og kan også trænge ind i celler og organer, da alkohol er et af de få stoffer, der både kan opløses i vand og fedt. Det er en af grundene til, at alkohol i store mængder kan lede til så mange forskellige sygdomme og skader. Drikker man ofte, kan skaderne opstå i mund, svælg og hals, hvor der er direkte kontakt med alkoholen. Når alkoholen kommer ud i blodet og bliver sendt rundt i kroppen, kan det trænge gennem hjernebarriererne og lave skader på hjernen. Alkoholen hæmmer også udskillelse af antidiuretisk hormon fra hypofysen, hvilket medfører øget udskillelse af væske i form af urin, og øger produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen, hvilket kan lede til brystkræft.
– Det er bare tre eksempler på, hvordan alkohol kan fremkalde skader og sygdomme i kroppen, men det fortæller noget om, hvor forskelligt alkoholen virker i forskellige dele af kroppen.
Derfor er det også meget forskelligt, hvilke skader et overforbrug udløser, ligesom det i det enkelte tilfælde kan være svært at afgøre, om det er en direkte følge af alkoholen.
– Skrumpelever og kronisk bugspytkirtelbetændelse er næsten altid udløst af et højt og langvarigt alkoholforbrug, men mange andre sygdomme opstår også hos folk, som ikke drikker. Det vi kan se, er at nogle sygdomme opstår oftere hos folk med et højt alkoholforbrug.
Det er altså svært at afgøre om Hr. Petersens podagra skyldes hans trang til øl til maden og en sjus inden sengetid, eller om det skyldes andre faktorer, men der er ingen tvivl om, at mennesker med et højt alkoholforbrug oftere får podagra end andre. Hvor stor risikoen er for at blive syg afhænger af ens gener, forbruget og livet i øvrigt.
– Der er en stor gruppe med et overforbrug, som er i stand til at holde sammen på livet med familie og arbejde, og de bliver generelt mindre syge, hvilket måske kan hænge sammen med, at de spiser bedre, gætter Janne Schurmann Tolstrup, som samtidig begraver myten om manden på bænken:
– Manden på bænken med en pose øl ved siden af sig er et meget synligt eksempel på en alkoholafhængig, men han udgør en forsvindende lille del af de alkoholafhængige i Danmark.
Hvad sker der?Alkohol bliver i kroppen nedbrudt til stoffet acetaldehyd, som igen bliver nedbrudt til ethansyre. Når alkoholen bliver til acetaldehyd, kan det give nogle akutte symptomer som hjertebanken, sved og generelt ubehag, inden det bliver omdannet til ethansyre. Flere af symptomerne kendes fra tømmermænd. Når man tager antabus forhindres nedbrydningen af acetaldehyd, så ubehaget forlænges. Acetaldehyd er formentligt kræftfremkaldende. |
Vidste du …At mange asiater ikke har så mange enzymer at nedbryde alkohol med? Derfor tåler de generelt alkohol dårligere end vesterlændinge. |