Overset diagnose: Slidgigt kan også ramme unge og aktive

Hun er ung, aktiv og strutter af sundhed. Ikke lige det, man forbinder med folkesygdomme og dårlig livsstil. Alligevel har 33-årige Pia Erritsø Christensen begyndende slidgigt i hoften – hun lider af ”impingement” eller ”indeklemning” i hoften, som ofte bliver overset af læger og fysioterapeuter.

Betegnelsen slidgigt henviser til at brusken i leddene er blevet tynd, hvilket sker langsomt over lang tid. En af årsagerne er inaktivitet, da brusken har brug for den næring, som aktivitet giver. Når man dyrker motion, bliver musklerne stærke, og så er de med til at bære kroppen, hvilket skåner belastningen på den brusk, der holder vores skelet sammen. Derfor er overvægt og ensidige bevægelser også en risikofaktor, da det betyder, at leddene bliver belastede.

Pia Christensen er ikke overvægtig, og hun har altid været meget aktiv og dyrket mange forskellige sportsgrene. Fitness, boksning og løb. Hun ligner slet ikke den klassiske slidgigtpatient. Alligevel er brusken i hendes ene hofte tyndslidt. I flere år har Pia haft problemer med hoften med mellemrum, men mange af symptomerne har hun selv skubbet fra sig som almindelige muskelsmerter efter træning, og både læger, fysioterapeut og kiropraktor har overset årsagen til de smerter, hun har søgt behandling for. Det er desværre ikke usædvanligt for sammenhængen mellem ”impingement” eller indeklemning, som det kaldes på dansk, og slidgigt har kun været kendt siden 2008. Det er formentligt også derfor, det kan være så svært at få den rette diagnose, da der stadig er mange behandlere, som ikke kender til tilstanden.

Kender endnu ikke langtidseffekten

Indeklemning er en betegnelse for, at den knogle i hoften, som lårbenet hæfter på, eller selve lårbensknoglen har en udvoksning. Det betyder, at brusken ved bevægelser bliver klemt og slidt. På sigt kan det føre til slidgigt som i Pia Christensens tilfælde.

Bent Lund overlæge og ortopædkirurg på Aarhus Universitetshospital samt Aleris Hamlet, er en af de specialister, der ved mest om indeklemning i Danmark. Pia Christensens tilfælde er ikke usædvanligt for ham.

– Tilstanden opstår i de tidlige teenage år, men vi ved ikke med sikkerhed, om det er arveligt eller miljømæssige faktorer, der er afgørende – eller måske en kombination. Tilstanden ses oftest hos yngre aktive mennesker, men det kan hænge sammen med, at den oftere giver gener, når man er aktiv og bevæger sine ben ud i yderpositioner, hvor det generer mest. Vi ved også, at der er mange mennesker, der har indeklemning i hoften, uden de udvikler slidgigt eller andre gener.

Det er Bent Lund, der har behandlet Pia Christensen, og han er også opmærksom på, at der med så ny viden stadig er meget, man ikke ved.

– Vi kan operere tilstanden med en kikkert operation, hvor vi fjerner det overskydende stykke knogle, så brusken ikke længere bliver belastet. Men lige nu er teknikken så ny, at vi faktisk ikke ved, hvordan effekten er ti eller tyve år efter operationen.

Genoptræningen er vigtig for bevægeligheden

Efter operationen er det vigtigt at patienterne hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så leddet ikke danner arvæv og bliver stift. Det er denne fase, Pia Christensen er i gang med nu.

– Jeg kan godt mærke, at det er svært indimellem. Jeg kan være bange for at lave en bevægelse, fordi jeg tror, det gør ondt, allerede inden jeg har prøvet. Jeg kan også være bange for at overbelaste det. Bent (Lund, red.) har sagt til mig, at jeg aldrig kommer til at løbe et maraton, men det er også ok, hvis jeg bare kan leve et normalt liv og dyrke lidt motion. På den måde har mit fokus ændret sig. I begyndelsen var jeg ked af, at jeg ikke længere ville kunne deltage i en fitness-maraton på tre-fire timer, men nu vil jeg bare gerne undgå at blive invalid.

Symptomer på indeklemning

  • Stivhed og smerte i hofteleddet
  • Smerter i forbindelse med opvarmning, hvorefter der kommer en periode med mindre smerte, som så tiltager igen efter et stykke tid
  • Man skal især være opmærksom på yngre aktive mennesker, som har problemer med smerter i hofteleddet

Et røngtenbillede kan afgøre, om man lider af indeklemning i hoften.

 

Fakta

Problemer med indeklemning i hoften kan i mange tilfælde afhjælpes med fysioterapi, men i svære tilfælde kan det være nødvendigt at operere. Indtil videre viser erfaringerne, at godt 80 procent af patienterne har gavn af en operation, ca. 15 procent har ingen gavn men heller ingen gener af en operation, mens 5 procent oplever at få deres situation forværret.