Overvægt: Kan man være tyk og sund?

Vi har hørt det i årevis: Vi vejer for meget og bør tabe os, hvis vi vil nedsætte risikoen for en lang række livsstilssygdomme. Men skal vi nu også det? Ny forskning peger på, at det er sundere at lade vægten være og i stedet fokusere på god ernæring og motion.

– De grænser, vi arbejder med i dag, er internationale, men når vi ser på store studier fra andre lande, kan vi se, at befolkningen i eksempelvis Bangladesh og Kina får livsstilsrelaterede sygdomme ved et BMI, der er lavere end her i Danmark. Det kunne tale for, at grænserne ikke er de samme for alle mennesker over hele verden. Her i Vesten kan vi også se, at dem med et BMI omkring 26 ikke har en forhøjet risiko for at dø, hvilket kunne tyde på, at grænsen for overvægt måske burde ligge lidt højere end de nuværende 25, fortæller Kim Overvad, som dog mener, at der er brug for flere undersøgelser, inden han kan sige noget sikkert.

Er der eksempelvis flere rygere, der er normalvægtige, kan det rykke grænsen, da rygningen udgør en selvstændig sundhedsrisiko, der er større end lidt ekstra på sidebenene. Flyttes grænsen for overvægt til et BMI på 30, betyder det at tre ud af fire af dem, vi i dag betegner som overvægte, i stedet er normalvægtige.

BMI-begrebet er på mange måder lidt et stedbarn i forskningens verden, for det tager ikke hensyn til, hvor meget af kropsvægten der udgøres af henholdsvis fedt og muskler eller hvordan fedtet er placeret. Det betyder eksempelvis, at muskuløse fejlagtigt bliver placeret i en risikogruppe, mens slanke mennesker med meget lidt muskler og mere fedt ikke bliver det – selv om det helbredsmæssigt bør forholde sig omvendt.  

Det er ikke sundere at tabe sig

Generelt er Kim Overvad ikke i tvivl om, at for meget fedt på kroppen kan udgøre en helbredsrisiko, men når fedtet først er kommet, så er det bedste råd ikke, at man skal tabe sig. For dem, der taber sig, har ikke en mindre risiko for at blive syge eller en lavere dødelighed.

– Jeg kan umiddelbart forestille mig, at der kan være tre årsager til at sygelighed og dødelighed ikke falder. Det kan være, at måden man taber sig på ikke er særlig sund, at vægttabet i højere grad kommer fra muskler end fra fedt. Eller det kan være, fordi mange tager på igen –  og måske endda lidt mere end det tabte, gætter Kim Overvad.

At mange ikke holder vægttabet kan aflæses i statistikkerne, hvor der kun er kommet flere og flere overvægtige til, hvilket kun enten må skyldes, at rigtig mange slanke pludselig tager på, eller at tidligere overvægtige tager på igen.

Den forskning, som Kim Overvad har undersøgt, beror på ellers raske mennesker, så det kan være, at der er andre hensyn at tage i forbindelse med sygdomme, hvilket patienten må beslutte i samarbejde med sin behandler. Kim Overvad har dog også set et stort amerikansk studie, der fulgte 5.000 patienter med type 2-diabetes. Patienterne blev delt op i to grupper, hvor den ene blev vejledt i at tabe sig, mens den anden fik vejledning i at passe deres sygdom uden fokusering på vægten. Efter otte år var der ingen forskel på dødeligheden eller de følgesygdomme, som patienterne havde udviklet undervejs.

Smid vægten ud og spis sundt

 Når Kim Overvad og Vidensråd for Forebyggelse synes, det var interessant at lave en rapport om netop dette emne, er det fordi, at mange mennesker bliver vejledt i at tabe sig og får bedømt deres sundhed alt for overfladisk ud fra deres vægt. I stedet for at bruge vægten som facitliste, vil Kim Overvad gerne have, at behandlere i sundhedsvæsnet fokuserer på livsstilen mere generelt. Det er vigtigere, at man dyrker regelmæssig motion, undgår stille adfærd i lange periode, spiser sundt og varieret efter Fødevarestyrelsens anbefalinger.

– Det er ikke så sexet med de officielle kostråd, men det er nu en gang det, der er bedst dokumenteret, fastholder Kim Overvad, som ville ønske, at de blev solgt lige effektivt som mange af de kure, der kommer i boghandlen med flotte fotos og smukke frontfigurer.

Når man vælger at spise 600 gram frugt og grønt, spare på mættet fedt og sukker samt dyrke regelmæssig motion, så kan et vægttab være en bivirkning, som man ikke skal blive forskrækket over. Omvendt skal man heller ikke miste motivationen, hvis man ikke taber sig. Der er stadig masser af sundhed i grove grøntsager og fysisk aktivitet. Det vigtigste er, at man ikke fortsætter med at tage på. Selv om budskabet om livsstilsomlægning frem for kur også er gammelt og usexet, så er det ifølge Kim Overvad også den sikre vej frem mod et bedre helbred.

Kalorier fortæller ikke hele sandheden

Mange kure er baseret helt enkelt på, at man skal indtage færre kalorier, end man forbruger. Men det regnestykke baserer sig på en forenklet og instrumental forståelse af kroppen, som ikke passer med den biologiske organisme vi alle sammen er.

– Hvis man indtager et par gram for meget hver dag, vil det blive til omkring 15 kilo i løbet af 40 år. Det skal ses i forhold til, at vi i samme periode har indtaget omkring 50 tons mad og drikke. Mekanismen er altså utroligt fint reguleret fra naturens side og ville i alle andre tilfælde være imponerende præcis, men når det kommer til vores kost, så tyder det på, at vi ikke kan forsimple det på denne måde. Jeg tror, det betyder mere, hvad vi spiser og hvordan vi bruger vores krop, frem for hvor mange kalorier vi indtager, siger Kim Overvad.

Han henviser samtidig til, at forsøg med mus har vist, at hvis man skærer deres kost ned med ti procent, så bliver de bedre til at udnytte energien i den, så de faktisk tager på i stedet for at tabe sig.

Hormonforstyrrende stoffer og ”yoyo vægt”?     

Når mekanismen ikke fungerer, kan der være flere grunde til det. Det er et område, der er svært at forske i, da man ikke har mulighed for at diktere og kontrollerer folks livsstil i mange år i træk. Men der kan være flere årsager til, at den naturlige regulering af vægten ikke fungerer.

– Den meget stillesiddende adfærd, mange af os har, tror jeg ikke er god for kroppen. På den ene side er mange blevet bedre til at løbe og cykle, end de tidligere har været, men resten af døgnets 23 timer er der en tendens til, at vi bevæger os mindre og mindre, siger Kim Overvad, som synes vi skal blive bedre til at få bevægelse ind alle de små steder: Parker langt væk fra indgange, lad maden blive i køkkenet, så du skal rejse dig efter den næste portion, og tag aldrig en kaffekande med hen til bordet, men rejs dig hver gang, du skal have fyldt koppen op.

Derudover kan man se, at fedtcellerne i kroppen bliver dårligere til at optage fedt med tiden. Når man slanker sig, og cellerne mister deres fedt, sker der ikke noget, men når man spiser igen, og fedt flyder rundt i blodet, så har cellerne sværere ved at optage det. Det betyder, at fedtet er i blodet i længere tid, hvilket udgør en selvstændig sundhedsrisiko. Desuden er der en tendens til, at man tager lidt mere på, hver gang man har været på kur.

Og så er der en tredje mulighed, som kommer et helt andet sted for. Cremer, legetøj og tyggegummi. I dag er der hormonforstyrrende stoffer mange steder i vores dagligdag, og ifølge Kim Overvad kan det også være en af årsagerne til, at vægtreguleringen ikke fungerer.