Søvnløshed: Træt og vågen?

Dødtræt efter en lang dag går du i seng og glæder dig til at lade søvnen omfavne dig, så du kan lade op til næste dag. Men søvnen kommer ikke. I stedet kommer der et larmende mylder af tanker. Søvnløshed kender de fleste til, og det er helt naturligt i perioder.

Stress, småbørn og sorg er nogle af de ting, som kan få os mennesker til at ligge søvnløse om natten, mens vi vender og drejer os i sengen og tænker. Det er naturligt, at man i perioder ikke sover ret meget, og det sker der ikke noget ved. Vi mennesker er egentligt ret fleksible i forhold til søvn og kan sagtens tåle perioder med mindre søvn, eller hvor søvnen bliver afbrudt. Der er ikke mange, som har opfostret børn uden at opleve det i større eller mindre omfang. Men hvis vi i en længere periode ikke får sovet nok – heller ikke selv om vi har muligheden, så bliver det problematisk. 

Ifølge Torben Jager Petersen, psykolog og leder af søvnklinikken ScanSleep, er bekymringer noget af det, der kan give problemer med nattesøvnen. Bekymringer vækker hjernen, og så bliver det svært at sove.

– Men det er ikke så let at slippe tankerne, når man er gået i seng. I løbet af dagen kan vi rette vores opmærksomhed mod opgaver og mennesker, som distraherer os fra vores bekymringer, men når vi skal falde i søvn, så falder paraderne, og så kommer de tanker, vi har forsøgt at holde ude i løbet af dagen.

Hvis det er bekymringer, der holder en vågen, kan man derfor med fordel arbejde på at finde en måde at håndtere sine problemer og bekymringer på i løbet af dagen, så man ikke behøver bruge aftenen og natten på det.

– Jeg oplever, at mange af dem, der ligger søvnløse på grund af bekymringer, lever med et stort forventningspres fra sig selv eller omgivelserne. Mange er veluddannede og har et arbejde, hvor de skal præstere. For nogle betyder det, at de ligger om aftenen og natten og tænker på, om de løser deres opgaver godt nok, eller der er noget, de kan gøre bedre. Det kan blive en ond cirkel, når de så dagen efter møder trætte op på arbejde.

Inden for faggrupper med skifteholdsarbejde, der igen og igen skubber til kroppens naturlige døgnrytme, er der flere med søvnløshed, men der er også tidspunkter i vores livscyklus, hvor det er sværere at holde fast i de gode søvnvaner: 

– I forbindelse med puberteten er det helt naturligt, at døgnrytmen bliver skubbet en time eller to, så det bliver sværere at komme op om morgenen, hvorimod man har energi til at være vågen lidt længere om aftenen. I dag bliver denne tendens forstærket af computerspil, internet og mobiltelefonen, som lægges ved siden af hovedpuden. Det kan blive en dårlig vane, der bider sig fast, så man får sværere og sværere ved at falde i søvn, hvilket kan give søvnproblemer, siger Torben Jager Petersen og gør opmærksom på at gode sovevaner har en forebyggende virkning.     

Vi kan godt have variation i søvnlængden indimellem, og det er meget individuelt, hvor meget søvn vi har brug for. Det vigtige er, at man generelt får sovet så meget, at kroppen bliver restitueret, og det ved vi, når vi føler os udhvilede i løbet af dagen.

– Der er nogle, der er ”kort-sovere”, og jo ældre man bliver, jo mere afbrudt bliver ens søvn. Det er helt almindeligt for alle aldersgrupper, at man har nogle gange om natten, hvor man er ”oppe ved overfladen” uden at vågne helt, inden man ”falder ned” igen. Problemet er, hvis man vågner helt og ikke kan falde i søvn igen, siger Torben Jager Petersen.

Lider man af søvnløshed, er der heldigvis gode muligheder for at gøre noget ved det. Gennem et struktureret forløb på et par måneder, er det muligt at opnå en stor forbedring – selv hvis problemet har stået på i flere år, men Torben Jager Petersen er ikke meget for at gentage de gængse råd mod søvnløshed.

– Jeg plejer at sige, at hvis man lider af søvnløshed, så er de utilstrækkelige, og hvis man ikke gør, så er de unødvendige.